Fyldt op

Jeg har været i tennis-land i forbindelse med mit arbejde den sidste uges tid. Fra tidlig morgen til sen aften. Jeg har praktisk talt boet i La Caja Mágica, så det er ikke meget Fernández har set til mig. Jeg tror, at han har savnet mig; han var i hvert fald gået hen og blev helt huslig i den tid jeg var out.

Nu er jeg tilbage, hvor jeg hører til. Der er nu ikke noget bedre end hjemme hos sig selv. Jeg er stadig ikke helt udsovet, men det kommer nok i løbet af weekenden.

Nedtællingen til en sommerlig weekend i Aalborg er nu gået i gang. I begyndelsen at juni rejser jeg nordpå, hvor der skal forsomres med familie og veninder. Så begynd at be’ om godt vejr!

Fuld fart

Der er fuld fart på her. På arbejdet er der mere end rigeligt at se til, der er faktisk risiko for kødannelse lige for tiden. Herhjemme er nedtællingen begyndt til næste uge, hvor vi får besøg. Foråret er for alvor ankommet – varmegraderne bider sig mere og mere fast for hver dag, som går. Selv om aftenen. Det er ren luksus.
I går kom en lille ny niece til verden i Écija, og hun skal selvfølgelig hilses på i weekenden. Vi snupper den velkendte tur sydover på fredag efter arbejde. Inden da skal der vist lige indkøbes et par småting til den lille dame. Hun ved det ikke selv endnu, men det er detaljerne, som gør det…

Gratis fridag

Der er helligdag i Spanien i dag. Herligt når sådan noget falder på en mandag. Fernández og jeg er lige kommet hjem fra Écija – en lun weekend med masser af fis og ballade, god mad. Vi spist ude både til frokost og til aften for temmeligt sikkert sidste gang i år. Og ikke mindst har vi sovet længe. Det trængte vi vist til begge to.

Vi har fået prøver på bryllupsbillederne, og nu skal der vælges ud til det endelige album. Der er både billeder fra før, under og efter vielsen, og der er uafsindigt mange at vælge i mellem. Heldigvis inkluderer aftalen med fotografen 70 billeder, så der er basis for at nå til enighed inden for en rimelig fremtid.

I morgen er det tilbage på pinden, men hvem glæder sig ikke til en kort uge?

Hot

Jeg sveder. Det er varmt at komme tilbage til Madrid. Egentlig havde jeg et par ting, som jeg ville efter arbejde i dag. Men jeg har opgivet og er drattet omkuld på en blød plet et strategisk sted. Var der virkeligt så koldt i Aalborg at man kan glemme på en weekend, hvordan varmen dræner alt krudt ud af kroppen? Konklusionen må være ja.

Fik jeg nævt at der er tre uger og fire dage til at Fernández og jeg skal giftes, og at jeg er ved at sprænges af spænding? Det er lige før, at jeg ikke kan være i min krop, så meget kribler det. Jeg tør slet ikke tænke på, hvilken tilstand jeg er i om to uger…

Snart på feriefarten

Bilen er pakket og arbejdsdagen skal nu kun overstaæs. Så triller Fernández og jeg sydover til Costa del Sol, hvor der skal dases på stranden i stride strømme. Vi er så heldige, at en veninde + familie fra Danmark er på ferie praktisk talt lige om hjørnet fra os. Hold da op, hvor der skal hygges.

Lige her kommer der temmeligt sikkert ikke til at ske det store, mens ferien står på, men det skal da ikke udelukkes, at der kommer en update eller to. Om ikke andet, så bare for at drille lidt med strand, sol og lækker mad. Gud, hvor jeg glæder mig til at komme ud til vandet!

Hygge hejsa, allesammen.

Sikker nedtælling

Jeg er i nedtællingsmode. Nedtælling til sommerferie, nedtælling til sviptur til Aalborg, nedtælling til at hele den danske delegation ankommer til Spanien, nedtælling til bryllup og nedtælling til bryllupsrejse. Fernández og jeg snupper en uges tid efter brylluppet på den lade side i den Dominikanske Republik med alt hvad det indebærer. Vi tæller og tæller, og streger ud og laver nye lister. I morgen skal kjolen prøves for anden gang, og på lørdag er der make-up og hårprøve. Og ferie. Ja, og maden skal jo også vælges og prøves på et tidspunkt.

Vi går også og venter på, at en lille niece skal komme til verden. Hun var først sat til kejsersnit d. 16. juli, men så var der forsvundet et papir et sted, og hele seancen blev flyttet til på torsdag. I lørdags havde hun vendt sig rigtigt, og alt hvad der hedder dato og kejsersnit er nu aflyst, og den gammeldags metode, at vente, er taget i brug.

Der sker ufatteligt meget lige for tiden, og det er svært helt at forstå, at vi nærmer os alt det vi har planlagt og set frem til med hastige skridt. Tiden flyver afsted, men vi når det hele.

To måneder

Der er to måneder tilbage af Fernández’ og min forlovelse, om man så må sige. To måneder til den store dag, og jeg glæder mig som et lille barn. Vi har bestilt ringe, og kigger i disse dage på bryllupsrejse til en varm tropeø langt væk fra Madrid.

Den ene dag tager den anden, og snart er der sommerferie på den sædvanlige strand i Fuengirola. Senere bliver det til en smuttur for mit vedkommende til Aalborg. Der er nogen, som har beordret mig til min hjemstavn, inden jeg skal giftes, og det kan man ikke sige nej til.  Sådan er det bare.

Hver eneste weekend gaar med at ordne noget praktisk. Få styr på detaljerne. I går aftes holdt vi fri og Fernández og jeg tog i biografen og se Mænd der hader kvinder. Spansk-synkroniseret selvfølgelig. En lidt surrealistisk kombo – en svensk film på spansk altså, men en god film synes vi begge. Fernández kunne dog ikke forstå, at jeg gad at se en to timer lang film, når jeg godt vidste hvad den endte med. Sådan er vi jo så forskellige. Dermed kan jeg også konkludere, at jeg ikke skal købe de resterende Stig Larsson bøger til manden, hvis jeg vil gøre mig håb om, at se de kommende film…

I svenskermode

Kraftigt inspireret af to svenske kollegaers frokost den anden dag, kørte jeg i IKEA efter endt arbejdsdag. Men kun for besøge madbiksen, ikke noget med at snige lys, servietter, rammer og andet krims krams med hjem. Mine kollegaer havde nemlig anrettet en midsommerfrokost med kartofler, sild, Kalles og knækbrød. Det fik mildest talt mine dansk-sommermads-hungrende tænder til at løbe i vand på en sådan måde, at kun et IKEA-besøg ville kunne råde bod på det.

Nu er der både sild, Kalles, Estrella dildschips, knækbrød, hyldeblostsaft, røde snører, skorper, blåbærsyltetøj, hybensuppe og ikke mindst flødeboller slæbt til huse. Det var lige før, at jeg fik tårer i øjnene, da jeg fik øje på flødebollerne. De er min absolutte yndlings, og ikke til at opdrive i Spanien. Indtil i dag. Halleluja siger jeg bare, og snupper et stykke knækbrød med blåbarsyltetøj!

Endnu et bryllup

Fernández og jeg er vist i den giftemodne alder. I morgen er der endnu et bryllup på programmet. Denne gang i Écija. Tænk sig at næste gang er det os. Vildt… De sidste par år har vi haft 3-5 bryllupper om året – det er vist meget kendetegnende for folk på vores alder.

Mandag og tirsdag var jeg i Stockholm. Det er der hovedkvarteret ligger. Ikke lige i centrum, men nærmere ude i en science by på en af de sidste kartoffelrækker. Der var koldt og ikke særligt midsommeragtigt. Da jeg ramte Spanien igen blev jeg mindet om, hvorfor jeg var rejst i sommertøj. Her er utroligt varmt for tiden. Det fik Hr og Fru Fisker også at mærke i sidste wekeend. Konstante varmegrader på omkring de 35 om dagen og 25 om natten kan godt tage pusten fra en. Når man oplever det i mere end en uge, kan man godt forstå hvorfor alting foregår en tand langsommere i Spanien.

Bryllupsinvitationerne er kommet. Deltajerne er bundet på , og nu mangler vi bare konvolutterne, som befinder sig et sted i det spanske postvæsens univers. De er blevet så fine. Invitationerne. Vi har selv designet dem, valgt farver og bånd, og på nærmest mirakuløs vis fandt vi lige præcis den konvolut, som passer til vores invitationer. Mon ikke de falder i god jord, der hvor de når frem.

Om lidt er der afgang til Sydens sol og ikke mindst varme. Der venter os plus 40 grader i de næste par dage. Vi glæder os over swimming pools, air conditioning og ikke mindst aftenbryllupper…

Endnu en weekend

Tiden drøner afsted. Der er kun tre måneder til at Fernández og jeg skal giftes. Tænk sig at det er ni måneder siden, at vi besluttede det. Vi er gået ind i detaljefasen og det er sjovt. Vi hygger os med det, og ser på forskellige muligheder.

I sidste weekend var vi til bryllup i Ceuta. Turen fra Madrid gik med fly over Tanger i Marokko, hvor vi (40 personer) blev hentet af en bus, som skulle tage os til den spanske enklave. På vejen stoppede vi og spiste frokost – couscous og kødboller toppet op med te og småkager. At komme ud af Marokko og ind i Spanien og omvendt tager en evighed på grund af paskontrol, stempler og formularer. Når man er en busfuld på 40 tager det endnu længere tid, hvilket betød lange ventetider ved grænsen. På hjemturen var det lige ved at blive en tand for spændende, men vi fik da hele banden chekket ind i allersidste minut. Det var en lang og sjov bryllupsfest, som virkelig fik os til at glæde os meget mere til vores egen. Og så fortjener Marokko og Ceuta vist endnu et besøg af os ude i fremtiden, for det var ikke just meget, der var tid til på sådan en turbotur.

På vej til lufthavnen sidste fredag var vi lige forbi og udse en lille dyt til den kommende Fru Fernández. Vi fik et tilbud, som ikke kunne afslås, og bilen skal vi hente i dag. Der er hutig ekspedition. Den får lov til at komme med ud på sit første togt i eftermiddag, når vi kører til Écija.

Kom ikke og sig, at vi bare sidder og glor på sofaen! Fik jeg forresten nævnt, at Hr og Fru Fisker kommer på torsdag, og at der er første brudekjoleprøvning på fredag?