Flyttemeddelelse

En hurtig beslutning blev taget lørdag eftermiddag og nu er vi at finde her. Det er lidt ligesom at flytte hjemmefra…

Det bærer stadig præg af flytterod, men det er altså derovre at det sner for eftertiden. Husk det nu.

UPDATE: Jeg har hørt i min øresnegl, at der er nogen, som er lidt i tvivl om, hvor vi bor nu. Til dem kan jeg oplyse, at vi fra nu af kan findes på www.fiskerfernandez.com.

Sidste mand slukker og lukker!

Reklamer

Videre i teksten

Tiden går, og jeg må indrømme, at der sker for lidt her. Dermed ikke sagt, at der ikke sker noget. Der sker næsten for meget, og så er der jo oftetst noget andet, som bliver forsømt.
Fernández og jeg er for alvor  gået i gang med bryllupsinvitationerne. Den skal jo både være på dansk og på spansk. Ja, og så er der også et par stykker, som skal have en på engelsk. Hvordan gør man så det? Og hvem skal stå først, og skal vores forældres navn stå derpå? Der er mange detaljer omkring sådan et stykke papir, som i teorien ryger op på en opslagstavle eller oven i bunken af papirer, men som også er det første intryk ens gæster får.
Vi er vist kommet til den konklusion, at man aldrig helt kan gøre alle tilfredse, men at det heldigvis er os som betaler, og dermed bestemmer. Så er det kun Fernández og mine kulturelle (og æstetiske) forskelle der skal gøres op med, og vi er godt på vej.
Jeg er så heldig at kende en, som ved noget om det grafiske fra et professionelt synspunkt, og hun har tilmed (på opfordring af mig tror jeg nok) tilbudt at give bistand. På søndag er Fernández og jeg blevet inviteret på kaffe, mens vi kigger på detaljerne. Og når man så tilmed kender en trykker, så kan det ikke blive meget bedre!

Endeligt noget kulturelt

Alt så bortset fra det jeg oplevet hver dag. Det er ikke engang specielt interkulturelt. Jeg skal på kunstmuseum i morgen med en dansk veninde. På Museo Thyssen-Bornemisza.

museo_thyssen_f_269_356Billedet er herfra

Madrid har faktisk hele tre store kunstmuseeer hver sin enorme kunstsamling, og på trods af at jeg hælder mod tre år i Madrid, har jeg endnu ikke snøvlet mig sammen til at besøge nogen af dem. Men nu starter vi med Thyssen.
Efter museumsbesøg står den på lækker frokost. Afskedsfrokost er det jo nok, for hun flytter tilbage til Danmark efter omtrent seks år i Madrid.

Det kan kun gå for langsomt med at få skudt den her weekend i gang. Der er planer, som skal udleves!

Mere ferie

Vi er i Écija. Den danske juleferie var over al forventning og dejlig lang. Den spanske jul er slet ikke slut endnu, den er knapt begyndt. Snart er det Hellig Tre Konger,  og der skal udveksles gaver. Det var jo dem, altsaa kongerne, som kom med dem dengang i Bethlehem.
Det er ikke meget vi laegger for dagen, men der bliver hygget og spist, og vi faar da ordnet nogle praktiske bryllupsting, som det vist nok er bedst at begynde paa allerede nu.
Om lidt er det tilbage til Madrid, det virkelige liv og det nye aar endnu engang, men det taenker vi slet ikke paa endnu, selvom det nok skal blive et aar at huske paa mange maader.

Vinterforråd

Mine bøger kom i går. Der er lidt til gemmerne. Til juleferien. Jeg har siddet og kigget på dem, bladret lidt i dem, og jeg glæder mig simpelthen så meget til at læse dem.

Der er lørdag, Fernández og jeg skal ikke lave noget, men der er ting, som skal gøres. Vi har sovet længe, spinningtimen kalder, nullermændende danser, og nu står en kæmpe potion lentejas med fede chorizopølser og simrer på komfuret. Fernández jubler; der er Davis Cup finale mellem Spanien og Argentina hele weekenden, og så spiller hans elskede Sevilla i aften. Jeg jubler; der er lige åbnet et nyt indkøbscenter, som skal udforskes. Måske skal der købes et par julegaver. Det hele kan heldigvis kombineres.

Lørdagslangsom

Jeg sov relativt længe i dag. Jeg sover normalt aldrig længe, heller ikke selvom jeg prøver på det. Min konklusion er, at jeg må have haft brug for det. Nu er løbeturen overstået, og jeg er blevet mindet om, at der skal gøres en ekstra indsats, hvis jeg ikke skal fremstå som en slapsvans blandt mine kollegaer den 9. november.

Solen er tilbage og efterårsvejret er perfekt. Klart, tørt og friskt. Jeg pønser på en tur i IKEA (og det nye indkøbscenter, som er åbnet lige ved siden af). Der var jo noget med en opvaskebalje, og så selvfølgelig alle de tusind andre ting, man ikke vidste, at man manglede fra IKEAs udvalg.

Regn og rusk

Det rusker og regner i Madrid i dag. Efteråret gør sit indtog på bedste maner. Her er koldt og vådt, og jeg må ærligt indrømme, at jeg hellere ville trille tilbage i garagen og op på sjette under et tæppe, da vi kørte på arbejde her til morgen.

Sådan noget efterårsvejr er meget hyggeligt set indendøre fra, og en pestilens når man skal bevæge sig ud i det. Fernández er lige kørt til Valencia til konference indtil fredag. På fredag kommer solen og varmen igen. Heldigvis – lige til weekenden.