Lørdagslangsom

Jeg sov relativt længe i dag. Jeg sover normalt aldrig længe, heller ikke selvom jeg prøver på det. Min konklusion er, at jeg må have haft brug for det. Nu er løbeturen overstået, og jeg er blevet mindet om, at der skal gøres en ekstra indsats, hvis jeg ikke skal fremstå som en slapsvans blandt mine kollegaer den 9. november.

Solen er tilbage og efterårsvejret er perfekt. Klart, tørt og friskt. Jeg pønser på en tur i IKEA (og det nye indkøbscenter, som er åbnet lige ved siden af). Der var jo noget med en opvaskebalje, og så selvfølgelig alle de tusind andre ting, man ikke vidste, at man manglede fra IKEAs udvalg.

Reklamer

Regn og rusk

Det rusker og regner i Madrid i dag. Efteråret gør sit indtog på bedste maner. Her er koldt og vådt, og jeg må ærligt indrømme, at jeg hellere ville trille tilbage i garagen og op på sjette under et tæppe, da vi kørte på arbejde her til morgen.

Sådan noget efterårsvejr er meget hyggeligt set indendøre fra, og en pestilens når man skal bevæge sig ud i det. Fernández er lige kørt til Valencia til konference indtil fredag. På fredag kommer solen og varmen igen. Heldigvis – lige til weekenden.

Postkort fra provinsen

Der var hængende huse og middelalderlige kældre, hvor man kunne tage sig et glas. Der var brostensbelagte gader og stræder, og trapper op og ned. Der var efterår og skoven duftede så fantastisk af gran og timian.

Der var ikke mange svampe, men det blev da til et par stykker. Ristet i olivenolie på en varm pande. Svampemanglen blev der kompenseret for. Der var paella med kanin og kylling. Jo, vi blev sørget godt for.

Og så var der Lola. Hun gjorde sig til og kom luskende, viftende med halestumpen i tide og utide. Hun var ikke til at stå for, og hun vidste det udemærket godt selv.

Nu sidder vi her med røde kinder og benene oppe. Jo, vi har bestemt hygget os.

Efterårsagtigt

Der er syv grader uden for lige nu. Jeg har stået ude på altanen her til morgen, bare for at mærke kulden. Friskheden og klarheden. Udsigten er helt klar og uden grums. Man kan tydeligt se konturerne i bjergene, som ligger små 50 kilometer ude i horisonten. Det er ligesom med regnen, jeg kan slet ikke huske, hvornår der sidst var så koldt. Men det er dejligt. Jeg glæder mig til at tage jakken ud af skabet og nyde efterårsvejret.