Piiiiiiip

Her er jeg. Frisk og veludhvilet efter en dejlig ferie. De to uger har føltes som meget længere tid. Sådan går det, når man ikke laver andet end at sidde og skue ud over Middelhavet med en ellers udmærket lydbog i ørerne. Jo altså, vi har også spist. Lækkert skaldyr og fisk i rigelige mængder. Løbeture er det også blevet til. Det var vist godt nok, at de blev implementeret, for det rene driverliv kan hurtigt sætte sine spor. Det var egentlig helt i orden at komme tilbage på job igen. Hele Spanien er nemlig gået på ferie, og der er ikke en eneste telefon, som ringer. Engang i mellem tikker der en email ind, men det er til at håndtere.

Fernández og jeg har fået en lille niece. Den sødeste lille Rocío, som var helt vild med at lægge i min arm. Så lille, fin og blød at det er nærmest indlysende, at sådan skal man selv have snarest muligt. Hun fik forresten huller i ørerne forleden dag. Det gjorde lidt ondt i min sjæl, men det er tradition, og har været det i mange, mange år. Den er nogen gange svær at rykke ved. “Og hvordan skal man ellers kunne se, at det er en pige?”, som min svoger sagde. Jeg kan ikke finde ud af, om jeg synes det er synd for sådan et lille pus at gøre det så tidligt, eller om jeg synes det er helt i orden. Da jeg fik huller i ørene som 5-6 årig var jeg ærlig talt skræmt fra vid og sans, og var heller ikke just høj i hatten, da jeg år efter måtte ind og lave dem igen senere, da de var vokset til på grund af betændelse og problemer. Kunne det være, at det er bedre at gøre det tidligt end at vente? Jeg ved det ærligt talt ikke.

I morgen er der en fridag til mig. Jeg rejser jeg til Ålborg. Der er nogen, som har beordret mig op på de kanter. Mere ved jeg ganske enkelt ikke om det. Der er kriller i maven. Meget.

Reklamer

Sikker nedtælling

Jeg er i nedtællingsmode. Nedtælling til sommerferie, nedtælling til sviptur til Aalborg, nedtælling til at hele den danske delegation ankommer til Spanien, nedtælling til bryllup og nedtælling til bryllupsrejse. Fernández og jeg snupper en uges tid efter brylluppet på den lade side i den Dominikanske Republik med alt hvad det indebærer. Vi tæller og tæller, og streger ud og laver nye lister. I morgen skal kjolen prøves for anden gang, og på lørdag er der make-up og hårprøve. Og ferie. Ja, og maden skal jo også vælges og prøves på et tidspunkt.

dom-rep
Vi går også og venter på, at en lille niece skal komme til verden. Hun var først sat til kejsersnit d. 16. juli, men så var der forsvundet et papir et sted, og hele seancen blev flyttet til på torsdag. I lørdags havde hun vendt sig rigtigt, og alt hvad der hedder dato og kejsersnit er nu aflyst, og den gammeldags metode, at vente, er taget i brug.

Der sker ufatteligt meget lige for tiden, og det er svært helt at forstå, at vi nærmer os alt det vi har planlagt og set frem til med hastige skridt. Tiden flyver afsted, men vi når det hele.

Så langt så godt

Så gik man hen og blev 30 år i går. Totalt sofistikeret alder har en veninde og jeg aftalt. Og det er netop det, trediverne er. En alder hvor man får den credibility, som man bare ikke har i tyverne. Er det egentlig ikke det, som sker hver gang man fylder rundt? Man rykker en tand op på livserfaringsstigen, hvorfra man så har ret til sidde og bræge om dit og dat, indtil man nærmer sig næste runde fødselsdag. Det er jo ikke fordi man ikke er ung mere i trediverne, man er bare ung med måde. Tror jeg. Eller det ved jeg jo egentlig ikke, for lige nu er jeg jo reelt set kun 30 år og en dag, og hvad ved jeg egentlig om trediverne? Så meget for den nytilegenet livserfaring…

present
Det var en rigtig god dag. Der var ankommet pakkepost i dagene op til, som blev åbnet fredag morgen inden afgang til kontoret. Jeg begavet med et helt unikt halssmykke lavet af guldsmykker fra min mormor og Fru Fisker. Jeg havde selv tegnet smykket, og Fernández gav mig kæden. En meget smuk og ikke mindst historisk gave fra hele familien, som jeg bærer med stor glæde.
Senere inviterede Fernández på frokost, og om aftenen gik vi ud og spiste meget lækker mad og drak lidt god vin.  Det var en fødselsdag uden alt for meget stor ståhej, men lige som jeg kan lide den. Der blev ønsket tillykke over telefonen, email, SMS og facebook, og jeg blev så glad for hver en hilsen.

Hurtig ekspedition, planer lagt

Der var hurtig ekspedition på den forlænget weekend. En god veninde kommer på besøg fra Aalborg weekenden over. Det var egenligt de bedste planer, der kunne dukke op til lige præcis den her weekend. Vi har længe forsøgt at finde en dato, men der kom hele tiden ting og sager i vejen. Hun skrev i går aftes, om hun måtte komme på torsdag. Selvfølgelig.
Vi ved godt, hvad den skal stå på. Den skal stå på brudekjole, shopping, tapas & vino og lidt sight seeing her og der. Behøver jeg at sige, at jeg glæder mig? Nu skal jeg kun sove tre nætter mere…

En fantastisk følelse

I dag var første arbejdsdag efter første etape af vores sommerferie. Det var ikke svært at komme op i morges. Tværtimod. Vi har haft den bedst tænkelige ferie i det nordjyske med alt hvad vi kunne tænke os; sol, sommer strand, familie og venner. Og så et helt nyt levende lille væsen.

Vi har hygget og snakket, fået set dem som glædeligt kommer og besøger os. Der var endda plads til et par snævert indpressede gensyn, som blev aftalt i sidste øjeblik. Slutningen blev lidt hektisk, men det gør ikke noget. Vi fik set dem vi skulle og det er alt, som betyder noget.

Jeg fik badet. Mange gange endda. Fernández var ikke til at lokke. Jeg tror kun, at t-shirten var af een gang, mens vi var på stranden. Der blæste mente han. Men han sad jo også i skyggen under parasollen.
Det føles som om, at vi har været væk i uendeligheder. Vores blomster synes vist det samme. Stilheden fra sommerhuset er igen skiftet ud med en summende by. Men ikke længe. Der er flere planer i sækken.

To ud af to

Det hjalp. Vores ihærdige forsøg på at få lillebror til at ankomme. Han lå derinde og lyttede, gjorde han. SMS’en tikkede ind, som jeg pænt bad om. Lillebror ankom i pæn stand, mens mor var en smule medtaget. Heldigvis kunne der hurtigt rettes op på det.

Vi drønede ud til den lille familie i den lille landsby, og fik ham at se. Han er dejlig. Stor og tilfreds. Næste gang vi ser ham, kan vi nok slet ikke kende ham.

Afventende eftermiddag

Vi har ventet, kaldt på den, banket på. Den er et par dage for sent på den.

Jeg er overbevist om, at min tilstedeværelse kombineret med et par tricks involverende en kop grøn Earl Grey te og en kold godnatbajer vil gøre udslaget. Det gjorde det i hvert fald sidste gang. Tror vi nok. Så jeg forventer, at få en sms i morgen formiddag med lykkelige nyheder!