Fuld fart

Der er fuld fart på her. På arbejdet er der mere end rigeligt at se til, der er faktisk risiko for kødannelse lige for tiden. Herhjemme er nedtællingen begyndt til næste uge, hvor vi får besøg. Foråret er for alvor ankommet – varmegraderne bider sig mere og mere fast for hver dag, som går. Selv om aftenen. Det er ren luksus.
I går kom en lille ny niece til verden i Écija, og hun skal selvfølgelig hilses på i weekenden. Vi snupper den velkendte tur sydover på fredag efter arbejde. Inden da skal der vist lige indkøbes et par småting til den lille dame. Hun ved det ikke selv endnu, men det er detaljerne, som gør det…

Reklamer

Forårssnue

Jeg er blevet nedlagt af en omgang forårssnue. Det begyndte i torsdags med ondt i halsen og er i løbet af weekenden gået over i nys, snot og hoste. Weekenden er tilbragt under dynen, mens jeg ærgede mig over, at jeg gik glip af en aften, som jeg havde set frem til i lang tid.

Da jeg havde fri i mandags, brugte jeg det meste af dagen på at sortere billeder fra vores bryllupsrejse til Den Dominikanske Republik. Jeg bestilte prints af billeder til det album, som vi havde købt med hjem til at illustrere rejsen. Billederne kom i lørdags, og nu er albummet klar til at blive vist frem.


Det er blevet helt godt, og vi fik genoplevet rejsen, mens billederne blev sat på plads. Man drømmer vel stadig om en lækker frisk coco loco der på stranden under palmeparasollen…

Overdrevet

Lige nu løber der fodboldben til millionvis af euros rundt på en grøn plet i det nordlige centrum af Madrid. Der er tårnhøje forventninger til kampen. Optakten i fjernsynet begyndte kl. 15 i eftermiddags, og kampen gik i gang kl. 22. Ja, du har regnet rigtigt, 7 timers optakt til en fodboldkamp. Det er dælme mange timers snak om en ‘almindelig’ ligakamp. Efter kampen er der selvfølgelig mere snak.
Jeg kender personer, som har betalt over 1000 EUR pr billet til kampen. Set lidt i perspektiv, så kan det nævnes at der er mange millioner mennesker i Spanien, som end ikke tjener 1000 EUR om måneden.

Her kan der vitterligt tales om at piske en stemning op. Noget som spaniere elsker. Over alt på jorden.

Så skete det igen

Den lå bare der. Sådan en fredag pre-påskeferie, hvor man er lalleglad og bekymringsfri. Hvor man dalrer osende rundt med en veninde efter en fortjent frokost. Den hviskede diskret til mig, ‘køb mig. Kom nu. Du ved, at du ikke kan leve uden mig.’ Jeg skulle aldrig have nærmet mig glasmontren og spurgt om prisen. Det var dét, som gjorde udslaget. Prisen.

Den var for billig og for lækker til at efterlade der helt alene i butikken. Nu er jeg så endnu en pung rigere. De er jo gode at have. HAKEI er min nye yndlingsbutik. Det er en japaner, som jeg er slet ikke er færdig med.

FYI

Størrelsen på den enorme fugleklat, som en fugl havde dumpet midt på forruden på min bil kort før jeg drog af sted i morges, taget i betragtning, kan det med sikkerthed konkluderes at spanske fugle også praktiserer livsstilen middelhavskost. Det er ikke nødvendigt at gå i detaljer omkring sådan noget, men jeg har vitterligt aldrig set noget lignende.

Den trak sprinklervæske.

‘Hjemmebag’

IKEA har rugbrød på karton. Man skal bare hælde vand i og ryste godt, og ud kommer der en fin, klæg rugbrødsdej. Lige til at smække ned i formen, stille til hævning og til slut ind i ovnen. Min ovn er ikke helt tilregnelig, men ud er kommet et ganske udmærket rugbrød.  Og det helt uden at skulle mosle med forskellige ingredienser, afvejning, røring, dej og skål.
Jeg får det for mig selv. Fernández synes rugbrød er totalt overvurderet og slet ikke at sammenligne med hvidt brød. Ikke engang af høflighed spiser han det. Det gør ikke noget, for så er der mere til min madpakke.
Brødet bliver skåret op og kommer i potionsposer i fryseren, ellers bliver det en for stor mundfuld at slås med ene kvinde. Og man skulle jo nødigt køre surt i det.