At undgå bureaukrati, sådan da

Jeg har et dansk kørekort. Det skal byttes lige over til et spansk. Så undgår man en masse bøvl, hvis det en dag skulle forsvinde. Man har nemlig ikke noget bevis på – nogen steder i verden – at man rent faktisk har et kørekort, hvis det skulle gå hen at ske. Men det er en helt anden bureaukratisk historie. Problemet ved overbytningen er bare, at det også er ret bøvlet at få det byttet lige over. Det går faktisk hen og kræver en fridag. Nok mest på grund af det spanske bureaukrati. Jeg er ikke vild med at skulle spilde en hel dag i en kø for et kørekort. Men det er der råd for.

Der hvor jeg arbejder, er vi tilmeldt en service, som ordner sådan noget bureaukratisk fnuller for os. Det koster ikke noget, og de sørger for, at papirene er de rigtige, at de er korrekt udfyldt og trækker nummeret til køen, venter og indleverer dem for mig. Så er der lige pludseligt et nyt kørekort. Det kan vi lide.

Reklamer

Så skete det igen

Den lå bare der. Sådan en fredag pre-påskeferie, hvor man er lalleglad og bekymringsfri. Hvor man dalrer osende rundt med en veninde efter en fortjent frokost. Den hviskede diskret til mig, ‘køb mig. Kom nu. Du ved, at du ikke kan leve uden mig.’ Jeg skulle aldrig have nærmet mig glasmontren og spurgt om prisen. Det var dét, som gjorde udslaget. Prisen.

Den var for billig og for lækker til at efterlade der helt alene i butikken. Nu er jeg så endnu en pung rigere. De er jo gode at have. HAKEI er min nye yndlingsbutik. Det er en japaner, som jeg er slet ikke er færdig med.

FYI

Størrelsen på den enorme fugleklat, som en fugl havde dumpet midt på forruden på min bil kort før jeg drog af sted i morges, taget i betragtning, kan det med sikkerthed konkluderes at spanske fugle også praktiserer livsstilen middelhavskost. Det er ikke nødvendigt at gå i detaljer omkring sådan noget, men jeg har vitterligt aldrig set noget lignende.

Den trak sprinklervæske.

Lang

Der er lang weekend. Fredag var San José  – Fars Dag i Spanien og helligdag flere steder. Fernández og jeg havde en idé om, at vi skulle have været ude og suse et sted i Spanien, men vejrudsigten var ikke den venligste, så vi blev hjemme. I stedet hygger vi os, nusser rundt på må og få , og nyder at der er smålune temperaturer udenfor. Tænk sig, i går aftes da vi var i biografen var det med sommerjakker på. Det var den rene sviger efter en lang, kold og våd vinter.

Det bedste ved en lang weekend er, at man lørdag eftermiddag kun er lidt over halvvejs. Der er stadig basis for meget mere nydning, hygning og afslapning. Endvidere lurer påsken jo lige om hjørnet.

Og foråret!

Madkasse

Jeg har investeret det, som meget nemt kunne gå hen og blive mit livs dyreste madkasse. Og den var endda på tilbud. 32 EUR har jeg spenderet på den. Men den er super tjekket og ligner slet ikke en madkasse. Jeg har mad med på arbejde alle ugens dage, modsat de fleste af mine kollegaer, som går ud og spiser. Og så kan jeg jo lige så godt medbringe maden med stil. Der hører to styk plasticbeholdere til, en lille bakke til frugt eller lignende samt en lille dug.

Jeg mistænker den for at være opfundet med det formål at inspirere spaniere til at tage sund mad med på arbejde, i stedet for altid at gå ud og proppe sig med restaurantmad. På den måde virker det lidt mere fancy at have sin egen mad med. Det virker.

Og så har jeg forresten også investeret i en trykkoger. Hvad skal det da ikke ende med?