Te i potten

Jeg har fået eftermiddagskaffe i dag. Eller te er det vel. Spørgsmålet er egentlig om det er holdbart at kalde det eftermiddagskaffe. Det er nemlig ikke mere end ti minutter siden, at jeg tog den sidste bid (ja, eftermiddagskaffe er også noget man spiser!) og jeg må indrømme, at jeg stadig sluprer på teen. Men det er tidspunktet, der ikke helt passer. I mit indre danske ur er det alt for sent at indtage eftermiddagskaffe, men i mit ydre spanske ur er det helt passende. Det er jo ikke mere end et par timer siden, at jeg spiste frokost. Sådan er der så meget.

Min tepotte er en berejst fætter. Den er helt tilbage fra de glade tressere, da Hr og Fru Fisker slog deres ungdommelige folder i København. Senere kom den med til helt op til Aalborg og fandt plads i et skab (det var vist ikke længere moderne at drikke te på det tidspunkt). Pludselig var der en kusine i Tyskland, som forelskede sig i den. Så der har den også været. Hendes tedrikkeri gik lidt stå, så tepotten røg retur til Aalborg, hvor Fisker nu havde fået øjnene op for den. Det er efterhånden nogle år siden nu. Og tænk sig, nu er den i Madrid. Den tepotte har været flere steder i verden end mange af de spaniere, jeg kender. Det er eddermugme da et perspektiv, som vil noget!

11 tanker om “Te i potten

  1. Hvor sjovt med sådan en berejst tepotte 😛 Spiser man generelt senere – også om vinteren i Spanien? God aften til jer 🙂

  2. Ja, det er en interkulturel tepotte jeg er i besiddelse af 🙂

    Ja, man spiser rundt regnet 3+ senere end i Danmark, både morgenmad, frokost, (eftermiddagskaffe) og aftensmad. Men det kommer også an på hvor i Spanien. Min opfattelse er, at man sydpå spiser senest. I weekenden bliver det nogle gange hen ad midnat før vi spiser til aften. En smule surrealistisk 😉

    I lige måde, Anette

  3. Hahaha – god betragtning! Den ender som den omrejsende havenisse i Amélie Poulain-filmen… Madrid er uden tvivl ikke sidste stop 😉

  4. En berømt og berejst tepotte! Det kunne H.C. Andersen også have skrevet om! Dejligt at se det hele fra tepottens synspunkt, mon ikke den er svært godt tilfreds?

  5. Nille, den er med hvor det sker 😉 På trods af yderst lang telefonsamtale fik vi slet ikke snakket om nye besøgsdatoer…

    Madame, jeg har ikke hørt den klage endnu 😉

  6. Utroligt at den ikke har fået skår. Jeg har ødelagt de første mange tepotter her i huset, de er så også i brug mange gange om dagen 🙂

  7. Mor, det er kram. Jeg forstår slet ikke, at du er gået af med den to gange 😉

    Lene, ja det er faktisk utroligt. Den er solid og blevet passet godt på. Den er så hyggelig 🙂

  8. Pingback: Rødt « fisker & fernández

Skriv et svar til Lene Annuller svar