Reparation

Jeg er under reparation i dag. Genetablering om man vil. Jeg har sovet længe, meget længere end jeg troede, jeg var i stand til. Men vi kom også pænt sent i seng. Min trofaste følger har hele dagen været forstøveren. Et koldt pift eller to, når varmen bliver alt for tung og kvalm, gør underværker. Ikke kun på en krop, som er under reparation. Faktisk er forstøveren fast inventar ved poolen og på terrassen i de varme sommermåneder. Det er er trick, jeg har lært af spanierne; man køler sig ned med vand, når det er varmt. De griner af os nordboer, som konsekvent lader os stege røde hele dagen i solen.

Vi har rullet markisen ned. Vi trænger til skygge i dag. Aftensolen og solnedgang bag bjergene er smukke syn, som hver dag byder på farveksplosioner, som jeg ikke vidst eksisterede. I dag er det skyggen, som vinder og en sval terrasse er faktisk slet ikke af vejen.

Om lidt kommer her gæster. Spanien spiller EM-kvartfinale mod Italien. Sikke en weekend.

7 tanker om “Reparation

  1. Det fif vil jeg tage til mig. Det er helt surrealistisk at læse om så meget varme. Her øspjaskregner det tilsat efterårsagtig blæst. Det er altså et underligt vejr, vi holder os her i landet. God fornøjelse med gæster og fodbold.

  2. Sifka, det skal du være mere end velkommen til. Det virker! Jeg har drønet rundt hele natten i bare arme uden så meget som en enkelt myrepat 😉 Varmen er for alvor kommet. Jeg håber den snart vender tilbage oppe nordpå 🙂

  3. Det lyder også som en hektisk week-end… godt at forstøvere findes! Jeg bruger dem også – verdens bedste opfindelse! Her er varmen også kommet – og det tunge lumre vejr… puha! God kamp – holder lige halvlegspause.. ja ja ja – jeg ser den 😉

  4. Hvor er det dog genialt med vandforstøveren! Det har jeg ikke hørt om før. Og det lyder meget smukt, at I fra altanen kan se solen gå ned bag bjergene 🙂
    Her er det regn og kuling – ikke just højsommervejr.

  5. Madame, jeg vil slet ikke undvaere det trick nu hvor jeg kender det. Du bliver frisket op uden at blive plaskvaad.

    Vi har den bedste udsigt i Madrid 🙂

    Marianne, nej loerdag var alt for haard en omgang til at at jeg kunne kravle op paa den hest igen. Men jeg skal da love for, at folk blev ellevilde efter sejren. Det havde de slet ikke turde haabe paa, men nu er der animo over hele feltet 🙂

Skriv et svar til fisker & fernandez Annuller svar