Et forårsfix

Foråret har tittet godt og grundigt frem i dag. Det var lige før, at jeg drog afsted til søndagsbrunch i sommerjakke. Jeg bevarede dog overblikket i sidste øjeblik, og tog en ordentlig frakke på. Madrid sprudlede. Himlen var blå og cafebordene sat ud, og folk udnyttede det til det sidste. Der var ikke en krog eller bænk ledig i hele centrum.
Hele weekenden er gået med hygge. Der er blevet trænet (flere gange…) og blevet håropgraderet. Der er blevet spist ude (flere gange…) og gået i biografen, og så er det ikke mindst blevet nyt, at vejret var til at opholde sig ude. I hvert fald noget af tiden.

I morgen kommer vores nye rengøringshjælp for første gang. Hun får sig sikkert et mindre chok, for det er ikke rengøring, at vi har brugt tiden på, siden den forrige forlod os for et par uger siden.

Reklamer

Det regner

Det regner. Over hele Spanien. Det er et studie i gråt og oversvømmelser og dæmninger, som brister. Der er lange udsiget til skyfri himmel og aftagende brug af paraply. Dog ser ud til at lørdag sniger sig op på hele 17 grader, men  hvad er der ved det, hvis det til samtidig står ned i stænger? Nu sidder den gæve dansker nok og tænker, “der er ikke noget, som hedder dårligt vejr, kun dårlig påklædning”.

Men det er der faktisk. I Spanien. Her er regnvejr faktisk vurderet som værende rigtigt dårlige vejrforhold, og  kan man undgå det, så går man ikke ud. Man går i hvert fald ikke ude. Frivilligt. Det kan man nemlig gå hen og blive syg af. Og kold. Og bliver man kold, så får man ondt i maven, men det vidste i jo nok godt, ik?

Måske skulle man bare finde en mariehøne, og bede den om at flyve op til gud og bede om godt vejr. Lykkes det, så bliver lørdag helt fantastisk.

Spanske finesser

Fernández har fået en julekurv i julegave af sin arbejdsplads. I sådan en spansk en af slagsen er der blandt andet en hel jamón ibérico.I dette tilfælde en lille én – altså forbenet af af grisen, hvorimod bagbenet udgør en stor én. Sådan en djævel skal spændes op på et skinkestativ, og hvert stykke skinke skal skæres i fine, små stykker med en dertil egnet kniv. En ualmindelig skarp kniv.

I Spanien er der folk, som er uddannet til det, og man kan faktisk tilmelde sig kurser, hvor man lærer at skære skinke på højt niveau. Det går også an uden kursus – måske bliver det ikke lige så smukt og måske bliver skinken en anelse maltrakteret set med professionelle øjne, men det går an. Forleden da dag jeg stod og skar skinke (det er faktisk ret meditativt), kom jeg til at tænke over spaniernes til tider overdrevne, men også dybt æstetiske, måde at præsentere og behandle deres traditioner og delikatesser på. Tænk at et griseben skal behandles med så meget kærlighed.
Faktisk er det ikke kun skinken, som behandles som det pureste guld. Sidra, som er en æblecider fra regionen Asturias i det nordlige Spanien, hældes op på en hel speciel måde for at dekantere cideren på den helt rigtige måde. Når først en flaske cider er åbnet er der ingen vej tilbage, proppen kan ikke sættes på igen. Manzanilla, som er en sherry fra den vestlige del af Andalusien, nærmest slynges ned i et lille sherry glas direkte fra tønden. Denne form for opskænkning bruges dog mest til fester og specielle lejligheder. Fernández og jeg havde for eksempel en venenciador de manzanilla til vores bryllup, som skænkede op til gæsterne under receptionen.

Spanierne er detaljernes land. Når det kommer til mad og drikkelse er intet overladt til tilfældighederne, og de elsker det. Og som indlemmet i sekten, kan man kan jo ikke andet end at være fascineret.

Det måtte jo komme

Så blev det Madrids og det meste af Spaniens tur. Der er fart på snefnuggende skal jeg hilse at sige.

Weekenden har været alt for kort. Dog er udsalget blevet udnyttet. Der er nu ikke noget som et godt tilbud. Eller to. Efter et noget trægt tilløb er motionscenteret taget i brug igen. Der blev lagt hårdt ud med en omgang spinning. Der er lagt planer for ugen som kommer, og vi er klar. Selvom det er ret svært at fatte, at det allerede er mandag i morgen.

Efterårssøndag

Dagene flyver afsted for tiden. En weekend er gået uden at have udrettet det helt store. Men hvem siger, at man skal det? Søndag eftermiddag er blevet tilbragt i El Retiro sammen med en gammel ven fra studietiden og ESN, som er på forlænget weekend i den spanske hovedstad. Lad os bare sige, at der blev sludret.

Efteråret har været længe undervejs og her er da stadig en femten grader. Parken var fuld af mennesker, som nyder weekendens sidste solstråler, en sejltur på søen eller dukketeater for de mindste. I morgen begynder en ny uge. Fernández rejser til Bratislava og jeg skal som altid holde brødfri uge…

 

 

En blandet landhandel

Weekenden er snart ovre. Eller det vil sige for nogle. Jeg har fri i morgen, mens Fernández skal på arbejde. Det er noget med skytsengle og super lokale helligdage, som defineres helt ned i bygrænser. Jeg klager ikke.

kagedaase
Weekenden er gledet langsomt afsted. Jeg faldt for det nemmeste trick i verden, og endte med at se fodbold lørdag aften. Inden da var der indtaget frokost, set bio-film og ikke mindst oset rundt. Vi endte i en Hiper Asia eller El Chino – Kineseren, som spanierne omtaler sådan en biks – en kæmpe lagerhal fuld af alt muligt importeret fra Kina af herboende kinesere. Vi kom derfra med lille bitte brøkdel af udvalget; kontaktlim, en svensknøgle, toiletpapir, sylteglas og en kagedåse. Det siger lidt om bredden af sådan et sted. Jeg kunne remse op i uendeligheder. De sælger simpelthen alt.

Og så har jeg lavet marmelade for første gang i mit liv. Men absolut ikke sidste gang. Jeg fristes til at konstatere, at jeg skulle have begyndt på sådan noget for lang tid siden. Fernández er i hvert fald svært imponeret af sin nyslået viv.

Vi tør godt

Årets julebilletter er bestilt. Vi har været dristige. Eller det vil tiden vise om vi har, men lige nu føles det lidt dristigt. Efter at have surfet lidt rundt blev vi enige om at gøre som sidste år. Det endte jo med at blive dobbelt så dyrt , fordi der skulle investeres i nye billetter. Dog er vi enige om, at løsningen er god at den fortjener en ny chance, og desuden er den noget billigere end hvad der ellers er tilgængeligt derude.

Vi krydser alt hvad der kan krydses, og så er der jo faktisk kun tilbage at vente på, at det bliver den 19. december.