Strømproblemer

Sent i går aftes gik strømmen i vores lejlighed. Den slog ikke engang fra. Den gik bare. Fernández og jeg rendt rundt og lyste på relæet med vores mobiltelefoner, men der var ikke noget, som hjalp. I morges ringede vi efter en elektiker, og det må siges, at han vitterligt kom, så og sejrede. Hele ‘molevitten’  – hvad jeg vil betegne som to plastikdimser + arbejdstid – kostede os den nætte sum af 232 €. Jeg måtte lige synke en ekstra gang, da han gik i gang med at lægge sammen. Til slut spurgte han om det skulle være med eller uden moms. Vi tog den lumre løsning, hvilket resulterede i en halv regning – altså et halvt stykke papir. Han rev simpelthen alt toppen af regningen (der hvor alle firmaets informationer står), slettede alle spor. Jeg stod stadig måløs og gloede på ham, for det havde jeg lige godt aldrig set før, det trick. Bagefter kørte vi i samlet trop til hæveautomaten, for jeg havde kun 100 € i kontanter, og han skulle ikke have nogle hængepartier. Og slet ikke efter den ‘halve regning’.

Det er Spanien, når det er bedst.

Barcelona på programmet

Jeg skal til Barcelona i morgen. For første gang i mit liv. En 1-dagstur med jobbet. I hurtigtog. Der er bare lige den detalje, at jeg kommer til at opleve byen fra indersiden af en messehal.

Men det kan vel også have sin charme. Der er i hvertfald ikke nogen undskyldning for ikke at komme tilbage, og opleve byen, som man bør det.

Sikker nedtælling

Jeg er i nedtællingsmode. Nedtælling til sommerferie, nedtælling til sviptur til Aalborg, nedtælling til at hele den danske delegation ankommer til Spanien, nedtælling til bryllup og nedtælling til bryllupsrejse. Fernández og jeg snupper en uges tid efter brylluppet på den lade side i den Dominikanske Republik med alt hvad det indebærer. Vi tæller og tæller, og streger ud og laver nye lister. I morgen skal kjolen prøves for anden gang, og på lørdag er der make-up og hårprøve. Og ferie. Ja, og maden skal jo også vælges og prøves på et tidspunkt.

dom-rep
Vi går også og venter på, at en lille niece skal komme til verden. Hun var først sat til kejsersnit d. 16. juli, men så var der forsvundet et papir et sted, og hele seancen blev flyttet til på torsdag. I lørdags havde hun vendt sig rigtigt, og alt hvad der hedder dato og kejsersnit er nu aflyst, og den gammeldags metode, at vente, er taget i brug.

Der sker ufatteligt meget lige for tiden, og det er svært helt at forstå, at vi nærmer os alt det vi har planlagt og set frem til med hastige skridt. Tiden flyver afsted, men vi når det hele.

Så langt så godt

Så gik man hen og blev 30 år i går. Totalt sofistikeret alder har en veninde og jeg aftalt. Og det er netop det, trediverne er. En alder hvor man får den credibility, som man bare ikke har i tyverne. Er det egentlig ikke det, som sker hver gang man fylder rundt? Man rykker en tand op på livserfaringsstigen, hvorfra man så har ret til sidde og bræge om dit og dat, indtil man nærmer sig næste runde fødselsdag. Det er jo ikke fordi man ikke er ung mere i trediverne, man er bare ung med måde. Tror jeg. Eller det ved jeg jo egentlig ikke, for lige nu er jeg jo reelt set kun 30 år og en dag, og hvad ved jeg egentlig om trediverne? Så meget for den nytilegenet livserfaring…

present
Det var en rigtig god dag. Der var ankommet pakkepost i dagene op til, som blev åbnet fredag morgen inden afgang til kontoret. Jeg begavet med et helt unikt halssmykke lavet af guldsmykker fra min mormor og Fru Fisker. Jeg havde selv tegnet smykket, og Fernández gav mig kæden. En meget smuk og ikke mindst historisk gave fra hele familien, som jeg bærer med stor glæde.
Senere inviterede Fernández på frokost, og om aftenen gik vi ud og spiste meget lækker mad og drak lidt god vin.  Det var en fødselsdag uden alt for meget stor ståhej, men lige som jeg kan lide den. Der blev ønsket tillykke over telefonen, email, SMS og facebook, og jeg blev så glad for hver en hilsen.

Noget af en omgang

Jeg holder fri i dag. Siden i mandags har jeg været på arbejde 12 timer om dagen, og trænger vist bare til at sidde og glo ud i luften for en stund. Jeg har helt præcist opholdt mig i La Caja Mágica, hvor Madrid Open er foregået de sidste mange dage. Det har været sjovt og langtrukkent på samme tid. Når man bliver bombarderet med tennis, kan man pludseligt godt finde på at vælge Nadal eller Federer fra til fordel for en lille is et sted i arenaen og lade tennis være tennis og stjerner være stjerner.

closeup

Nu er turneringen slut. Det gik jo godt for den danske repræsentation. Jeg heppede i hvert fald så højlydt som det nu er tilladt under en tenniskamp. Lige så snart den sidste kamp var skudt i gang stormede vi ud af arenaen. Hjem og snuppe en lur, og ikke mindst spise almindelig mad igen.

Noget nyt

Weekenden er fløjet afsted. Som en stormvind. Sådan går det når man er vel tilpas. Nu sidder jeg og tænker tilbage på det fantastiske selskab jeg har været i, hvor meget der er blevet sludret, grint og debateret, og hvordan det føltes at vi havde kendt hinanden hele livet. Solen har skinnet, varmen har ligget tungt over byen, og vi har oplevet alt lige fra Lenny Kravitz til en gammel knark med en lirekasse midt på gågaden.

krusDe fine krus fra Marco Friis, som Marianne og Pernille havde med til Fernández og jeg

Der har været fuld fart over feltet og der er blevet sovet længe (i hvert fald dem som havde brug for det). Livet i overhalingsbanen kan tage pusten fra een et kort øjeblik. Der er blevet oplevet, shoppet, spist, nydt og sludret igen. Det ville ikke være en overdrivelse at sige, at munden praktisk talt ikke har stået stille på nogen af os hele weekenden. Og så er der vigtigst af alt blevet sået grobund for noget mere.

Total spænding

De papirer vi sendte til vielseskontoret på Aalborg Kommune for tre uger siden er tilsyneladende strandet på en posthylde et sted i Europa. Det var ikke lige det, vi regnede med, da vi sendte brevet ekspres den dag. Nu kan vi starte forfra. Udfylde, skrive under og sende. Sikke noget rod, specielt når der er ikke er meget tid at rutte med. Denne gang bliver det sendt anbefalet, så der er nogen at hænge op på sådan en gang sjusk, hvis der skulle opstå flere problemer på vejen.

Vi er klar til næste rykind. Der er redt op og vasket gulv. Det bliver helt sikkert sjovt!