Madkasse

Jeg har investeret det, som meget nemt kunne gå hen og blive mit livs dyreste madkasse. Og den var endda på tilbud. 32 EUR har jeg spenderet på den. Men den er super tjekket og ligner slet ikke en madkasse. Jeg har mad med på arbejde alle ugens dage, modsat de fleste af mine kollegaer, som går ud og spiser. Og så kan jeg jo lige så godt medbringe maden med stil. Der hører to styk plasticbeholdere til, en lille bakke til frugt eller lignende samt en lille dug.

Jeg mistænker den for at være opfundet med det formål at inspirere spaniere til at tage sund mad med på arbejde, i stedet for altid at gå ud og proppe sig med restaurantmad. På den måde virker det lidt mere fancy at have sin egen mad med. Det virker.

Og så har jeg forresten også investeret i en trykkoger. Hvad skal det da ikke ende med?

Reklamer

20 thoughts on “Madkasse

  1. Den er da super smart. Jeg ville helt sikkert også købe den, hvis jeg skulle ha’ madpakke med på arbejde. Tillykke med den 🙂

  2. Den er godt nok smart Fisker, men jeg tror ikke de får solgt mange af dem i Spanien. Her koster en hel menu omkring 7,50 eur så egentlig kan jeg godt forstå at de fleste vælger at gå ud og spise, måske er det dyrere i Madrid.

    Sådan en trykkoger er til gengæld meget brugt her, jeg havde en, men brugte den aldrig. Helt sikkert en smart ting når man har travlt og skal have maden færdig i en fart.

  3. Den er helt vildt smart, Therese! Jeg er yderst tilfreds med konceptet 😉

    Lene, jeg ser dem rundt omkring – jeg tror de er ved at vinde indpas. Her kan du ikke få en menu til 7,50 – prisen ligger tættere på 10…
    Der hvor vi boede allerførst var der en trykkoger, og jeg brugte den meget. Specielt til retter med kikærter, bønner og linser. Nu har jeg endelig min egen 🙂

    anette, den holder max 😉

  4. Der er rigtigt mange her i Barcelona der har sådan en madkasse… jeg ser mange med dem i Metroen og i toget det sidste stykke…. og jeg overvejer selv at investere… det er mange penge for en madkasse…. men den virker ret effektiv og så holder den jo maden kold/varm….

  5. Fræk madkasse!
    Og velkommen i trykkogerklubben. Jeg er ikke helt fortrolig med vores endnu – fx lavede jeg en stor klump linsegrød på 10 minutter, da jeg skulle forsøge at koge linser forleden. 10 minutter er åbenbart temmelig meget for meget, når det gælder knækkede røde linser 😀

  6. Og så kan den bruges som beautybox til en weekendrejse 🙂 Spøg til side – den er meget lækker! Jeg tilbereder tit min frokost på arbejde, og jeg har investeret i min EGEN tallerken osv. – det skal da være rart, når man nu er tvunget til at spise foran PC’en.

    Jeg kan ikke gå ud at spise til frokost – uagtet, at det så også hurtigt bliver dyrt og usundt. Men med 4 lande i en fremskreden tidszone mister jeg simpelthen for meget dyrebar tid, hvor der kan arbejdes! Det er forbeholdt festlige lejligheder – men så skal de andre dage jo være lidt hverdagsfestlige 🙂

  7. Lotte, jeg har nogenlunde erfaring med den fra tidligere, men det skal vist friskes lidt op. Den her er en klassisk model og ret old school. Der skal nok komme nogle gode supper ud af den 🙂

    Nille, en isoleret beautybox 😉
    Jeg spiser ALDRIG frokost foran pc’en paa arbejdet. Der skal kobles lidt af i loebet af dagen. Faktisk tror jeg at nogen HR ville skaelde mig ud, hvis de saa mig spise foran PC’en. Vi har heldigvis et lille koekken med spiseplads, hvor jeg og en kollega holder frokost pause.

    June, hvor sjovt! Den er ret fiks 🙂

  8. Annette, du var igen røget i spamfilteret. Den er som sagt alle pengene værd. Jeg købte den i Barcelona – den er på tilbud lige nu til 27 EUR plus porto. Man kan også afhente den i butikken. Skriv hvis du vil have navnet på den 🙂

  9. Kirk, den kan ikke være i tasken, men det er jo netop det som er meningen. At man kan gå med den i hånden og se tjekket ud… 😉

    Tina, ja det lyder lidt underligt, men trykkogere er meget brugt hernede. Der spises bønner og kikærter dagligt i mange hjem, og den fremskynder ligesom processen en del. De kan købes alle steder – nogle gange får man den endda som gave i banken 😉

    Annette, du kan finde den her: FERRETERIA BRAS S.L. Passeig Joan de Borbó,28. Telf: 932219416 Barcelona 08003

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s