Strømproblemer

Sent i går aftes gik strømmen i vores lejlighed. Den slog ikke engang fra. Den gik bare. Fernández og jeg rendt rundt og lyste på relæet med vores mobiltelefoner, men der var ikke noget, som hjalp. I morges ringede vi efter en elektiker, og det må siges, at han vitterligt kom, så og sejrede. Hele ‘molevitten’  – hvad jeg vil betegne som to plastikdimser + arbejdstid – kostede os den nætte sum af 232 €. Jeg måtte lige synke en ekstra gang, da han gik i gang med at lægge sammen. Til slut spurgte han om det skulle være med eller uden moms. Vi tog den lumre løsning, hvilket resulterede i en halv regning – altså et halvt stykke papir. Han rev simpelthen alt toppen af regningen (der hvor alle firmaets informationer står), slettede alle spor. Jeg stod stadig måløs og gloede på ham, for det havde jeg lige godt aldrig set før, det trick. Bagefter kørte vi i samlet trop til hæveautomaten, for jeg havde kun 100 € i kontanter, og han skulle ikke have nogle hængepartier. Og slet ikke efter den ‘halve regning’.

Det er Spanien, når det er bedst.

Reklamer

5 thoughts on “Strømproblemer

  1. Ja det kender jeg jo godt her fra også og som du skriver er det med lidt dårlig samvitighed at man betaler det her “halve” regninger, men…

    Jeg prøvede et år at få uanmeldt besøg af en meget professionelt udseende herre, som skulle kontrollere vores gasflaske mm. Det var jo så egentlig ok. så han fik lov til at komme ind (nok fordi jeg ikke var alene) og da han sagde at han hellere måtte skifte slangen ud, da der om kort tid ville komme den “endelige kontrol” ja så tænkte jeg at det var nok det bedste.

    Lige indtil jeg fik en regning på 75 eur for udskiftning af et stykke slange. Okay jeg fik godt nok et meget stort dokument udfyldt med alle mulige oplysninger, som jeg dog aldrig siden har haft brug for.

    Puha hvor kan man blive snydt, men det er jo ikke din historie, bare sige at man skal være “vågen” i Spanien 😉

  2. Hehehe… den kender jeg den der! I centrum af Bruxelles er der en P-plads, hvor man kan troppe op hver morgen og hente, hvad man har behov for af håndværkere. Det er som regel udlændinge, som bor i deres varevogne. Så kan man tage en lille tur og forhøre sig om priser og kundskaber – og så afregnes der kontant. Dem har jeg nu aldrig brugt – der er grænser for, hvem jeg vil lukke ind i min lejlighed.

    Men hver gang jeg har kontaktet min udlejer med et problem, har han sagt til mig, at jeg SKAL bruge den eller den håndværker. Selvfølgelig er der ikke noget papir på det – og så betaler jeg, og mens han er der ringer han til udlejer og fortæller, hvad han har lavet og til hvilken pris – og så ordner jeg med udlejer, hvordan vi splitter det over huslejen. Altid meget kreativt!

  3. Lene, man skal vaere MEGET vaagen! Din historie er vist ikke enestaaenden 😉

    Nille, saadan et sted er der ogsaa i Madrid! Ham her var nu godt nok autoriseret og stod i telefonbogen, men det er vist ret typisk for spanske erhversdrivende at der eksisterer den mulighed at ordne det uden moms 😉
    Jeg har dog aldrig set det trick med at give lidt af regningen, meget komisk!

  4. Haha, det kendes skam også i Danmark, Fisker, hvor man kan få spørgsmålet: ‘ Skal det være med eller uden regning?’ Og så kan man jo granske sin samvittighed … 🙂
    Men min moster, der boede 10 år i Benalmãdena, har været ude for de værste svindlere – man skal søreme være vågen i Spanien – ja hvor som helst!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s