Morgenscenarie

Vækkeuret ringer. Jeg snoozer en 5-10 minutter. Jeg er ikke engang nået ud på badeværelset, før det slår mig. Uret på min arbejdstelefon er ikke blevet stillet tilbage. Arrggh! Ind i seng igen. Fernández griner af mig, det skete nemlig også da vi skiftede til sommertid (der kom vi bare for sent). En time mere at sove i. Jeg er lige på nippet til at falde i søvn. En bilalarm lyder på gaden. Den stopper. Og går i gang igen. Jeg falder i søvn og vågner en time senere til vækkeurets blide bippen (det er ikke engang løgn, min alarm er blid og skøn at vågne til). Jeg står op igen, gør mig klar og tager afsted. Nede på gaden kigger jeg på mit armbåndsur, som heller ikke er blevet stilt. Ejer jeg overhovedet noget med den rigtige tid? Min hjerne slår knuder på en mandag morgen, og jeg kommer pludselig i tvivl om, at klokken skulle stilles frem eller tilbage. Jeg bruger den med havemøblerne, men jeg er stadig i tvivl. Der er meget trafik til at klokken kun er lidt i otte. Kan det virkelig passe, at alle i nabolaget har glemt at stille klokken og slet ikke har opdaget det? Garagen er fyldt op, da jeg ankommer til kontoret. Det plejer den aldrig at være så tidligt. Hvad er klokken egentlig?

Og jeg som altid siger, at det der med vintertid og sommertid aldrig påvirker mig. Ja, man har et standpunkt til man tager et nyt…

Reklamer

8 thoughts on “Morgenscenarie

  1. Hahaha… det kan hurtigt hyle én ud af den sådan midt i morgentravlheden. Jeg er egentlig aldrig i tvivl om jeg har stillet alting – men derfor kigger jeg alligevel af refleks på morgentrafikken. Her til morgen var den nemlig også lidt stille – men jeg tror, at skolerne har startet Allehelgensferie.

    Jeg bruger den engelske udgave – Spring forward & fall back! Den med havemøblerne har jeg aldrig syntes var smart!

  2. Jeg har det li’som børnene – det tager mig en hel uge at komme ind i rytmen med den der time mere eller mindre!!!

    Men er man kommet ud af sengen på den måde, så kan det vælte hele dagen..

    Håber at du til trods for tidsforskellen får en dejlig dag – her i lille DK øser det ned!!

  3. Nille, jeg anede helt aerligt ikke hvad klokken var indtil jeg sad paa min plads 😉

    Angel, jeg lider egentlig ikke under, at der er en time mere eller mindre, det er vist mere det med at faa styr paa detaljerne. En god dag til dig ogsaa 😉

    Tina, jeg har vist gjort det mere forvirrende end det rent faktisk er. Men saa fik jeg da lidt spaending fra morgenstunden 😀

  4. Haha, sikke dog en morgen, Fiske – jeg håber, du har fundet ud af, hvad klokken er 🙂
    Hjemme hos os stornød vi den ekstra time, vi fik i går – det var bare så godt!

  5. Sikken en morgen, haha. Jeg synes egentlig kun du mangler at svare på dit eget spørgsmål: hvad var klokken? Kom du for for tidligt? Eller for sent? Eller kom du til tiden?

    Jeg synes det er noget rod med den der sommertid og det var meget bedre at afskaffe den! Det ville være meget nemmere på den måde. 😉

    • He he, Jens, lad os bare sige at jeg kom til tiden 😉
      Jeg synes ogsaa det er noget rod, specielt fordi det er forskelligt over helt verden. Det er jo for filan ikke til at vide hvad klokken egentlig de forskellige steder i disse dage!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s