Blinklys-indoktrinering

Jeg har jo været så heldig, at Fernández godt gad at gå med til at investere i et lille rapt automobil til mig. Så hver morgen ser man mig drøne afsted, mens Fernández køre i den anden retning,  til mit arbejde, for at være en af de heldige, som når at parkere i den gratis parkeringskælder i mit firmas bygning. Når man færdes blandt spanske billister, skal man have øjne i nakken, nerverne i orden, og reflekserne toptunet. De kan praktisk talt finde på alt, de spanske billister. Der er ikke noget, som kan overraske mig mere, men jeg flyver helt op i det røde felt, når jeg ser noget harsarderet og decideret dumt.
Spanierne bruger ikke blinklyset, heller ikke når de holder ind til siden. Man udfører bare sin manøvre og håber på at omverdenen opfatter det i tide. Til gengæld er de helt vilde med at bruge katastrofeblinket. Blandt andet til at indikere, at de lige holder dobbeltparkeret (og spærer vejbanen), og snart kommer igen. Eller til at indikere, at der er kø på motorvejen, så bilisten bagved ved at vedkommende skal bremse. Nu har man indledt en blinklyskampagne i radioen, som bliver sendt ud æteren hver morgen, og som forklarer os hvorfor det er vigtigt at bruge blinklyset. Det er sådan en slags morgenhjernevask, som jeg tror har til formål at trænge ind bag hjernebrasken uden at en eneste spanier lægger mærke til det. Det er en nytænkede taktik, og jeg glæder mig oprigtigt til at se om den virker.
Ligeledes er der indledt en kampagne i radioen, med formål at fortælle bilister, at de ikke skal blive hængende i venstre vejbane, når de er færdig med at overhale. For det gør stort set alle spaniere. Der er ingen, som bruger den inderste vejbane – ikke engang lastbilerne, når det går op ad bakke. Den kampagne tror jeg alligevel ikke de får held med. For der er alligevel nogen, som har luret hvad den inderste bane kan bruges til. Nemlig til at overhale indenom.

Den spanske trafik er et spændende sted. Nogle gang lige en tand for spændende for en nordjyde.

Reklamer

6 thoughts on “Blinklys-indoktrinering

  1. Hihi, Fisker, det var virkelig morsomt at læse! Godt det ikke er mig, der skal køre i Spanien. Nu forstår jeg bedre, at min mosters bil havde buler overalt 🙂
    Her i Danmark skal man nu bruge katastrofeblinket, når der er kø på motorvejen – og måske er det også indført nede hos jer?

  2. Gud..jeg koerer virkelig som en spanier (Jeg vidste, at jeg skulle have taget koerekort i DK). Lover hermed at jeg nok skal nedsaette mit forbrug af katastrofeblink, oege forbruget af blinklyset og traekke mig tilbage i hoejre vejbane, naar jeg er faerdig med at overhale 🙂

  3. Madame, det kraever taalmodighed kan du tro! Min fars kommentar er, at der er ikke en eneste bil i Spanien uden skrammer, og det er lige foer, at det er rigtigt… 🙂
    Med hensyn til katastrofeblinket, saa ved jeg ikke om det er officielt, men det er meget brugt paa motorvejen og ikke noget nyt.

    June, jeg taenkte faktisk paa dig, da jeg skrev det! Du har jo faaet denne koersel ind med koerselsbarneskeen om man saa maa sige. Naar jeg kigger mig over skulderen mens jeg koerer (for blinde vinkler altsaa), spoerger Fernández hvad hulen jeg har gang i. Ak ja 😉

  4. Hahahahahah, det kunne ikke have vaeret beskrevet bedre! Det tog mig aar foer jeg overhovedet vovede mig ind bag rattet. Nu koerer jeg vist mere eller mindre som spanierne, dog bruger jeg blinklyset vaesentligt mere. Som jeg ofte siger til min kaereste, saa ligner det at man i Spanien har venstrevejbanekoersel, da al trafikken ligger i venstre side.
    Og motorcykler/knallerter – de kan komme hvorsomhelstfra, og oftest til hoejre, da de bruger rabatten til at overhale naar vi andre i bil holder i koe.

  5. anja, jeg har vist ogsaa tillagt mig et par vaner, men ligger mest maerke til det, naar jeg er i DK, hvor bilisterne er mindre outlaw-agtige.
    Den daglige spaending kommer uden tvivl fra motos. Jeg fatter simpelthen ikke at man have saa lidt respekt for sit eget liv…

  6. Ha ha ha 🙂 Nej, det er ikke let at koere bil her i Spanien, selvom jeg nok ville mene, at Madrid er vaerre end San Sebastian.

    Er I ellers ved at vaere klar til brylluppet? Det bliver vel nok spaendende! Skal I egentlig paa bryllupsrejse?

    God weekend!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s