Japansk krimskrams

I lørdags fik jeg lokket Fernández med i MUJI. Der ligger et par stykker i Madrid, og jeg har en kollega altid fortæller om nyt krimskrams og lækre notesbøger derfra. Da jeg kom derind, kunne jeg egentlig godt huske butikken fra London, men jeg havde glemt, at den var peberet. Dyrt krimskrams, men lækkert.

muji1

Der røg lidt sager i kurven, og det er ikke sidste gang jeg har været derinde. For Fernández’ vedkommende er det formodentligt. Han var ikke overbevist. På mandemåden. Jeg så til gengæld mange fine sager, som for eksempel kan bruges som gaver og opmærksomheder. Og så er der jo notesbøgerne, kalenderen og skrivegrejet. Senere på eftermiddagen tog vi i biografen. Vi så Fast & Furious. Det var Fernández, som valgte. Den var noget af en kontrast til Gran Torino, som vi så sidste lørdag. Men vi får da udvidet vores horisont ud i nye film for tiden. Næste gang er det mig, som vælger…

Om lidt kommer telepizza med aftensmad til os. Det må man gerne på en søndag. Tænk at der allerede er mandag i morgen. Tiden flyver afsted og inden ugen er omme, er vi i maj. Hele Spanien holder fri på fredag – Arbejdernes Internationale Kampdag. Faktisk er lørdag også helligdag i Madrid, men den får vi ikke at mærke i år. Om ikke andet bliver det dog en kort uge, som vi går i møde. Det er slet ikke dårligt, og faktisk debaterer vi stadig, om vi skal køre ud i det blå på torsdag, når der stemples ud til forlænget weekend.

Reklamer

4 thoughts on “Japansk krimskrams

  1. Åååh, jeg elsker Muji! Jeg har det mest vidunderlige ur derfra, et bangle watch, købt på sidste Londonbesøg 🙂 Du har ret i, at det er lidt pebrede priser – men det hele er så udsøgt og æstetisk (japansk), at man godt kan lade sig friste (lidt) indimellem – også selvom husbonde (eller kommende husbonde), synes at det er lidt “Kejserens nye klæ’r” ;-D

  2. Muji lyder som en forretning lige efter mit hoved- jeg elsker notesbøger, kalendere og skrivegrej. I er da rigtig heldige, at I har en lang weekend i vente, så kan man bedre overskue arbejdsugen ;o)

  3. Det er evigheder siden, jeg har været i Muji i Bruxelles – derfor synes jeg nok stadig, at priserne var rimelige. Men helt enig – mænd kan nok slet ikke se lige den fidus 😉
    Vi har også fri på fredag – ud med de røde faner… NOT!!! Det er faktisk næsten kun korte uger, der starter nu… det kan jeg sagtens affinde mig med 🙂

  4. et cetera, uha man kan lade sig friste! Jeg indroemmer gerne, at jeg lod et par sager ligge, men jeg kommer staerkt igen. Snart og uden Fernández! 😉

    Madame, jeg er sikker paa, at du ville kunne lide den. Du maa overtale Monsieur til en tur til London 😉

    Nille, Fernández naermest grinede af mig, men hvad ved han 😉
    Fredag er nu heldigvis afsat til hyggeligt samvaer, saa ikke noget med barrikader her 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s