Overbevist og konkluderet

Når man sådan drager omkring i Spanien, og mange andre steder i verden for den sags skyld, bliver man hurtigt bevidst om regionen og landets sengelige tildækningsmuligheder. De fleste steder tager man til takke med tæppe (eller flere alt efter hvor man befinder sig og i hvilken årstid) og et lagen, så tæppet ikke kradser. Denne kombination er foldet godt og grundigt rundt om madrassen, så man ikke kan bevæge sig. Jeg har et meget kompliceret forhold til den løsning. Det foreligger nemlig sådan, at jeg simpelthen ikke kan fordrage at sove på den måde. Jeg får fnidder af den moslen rundt i tæpper og lagener.

Faktisk er jeg overbevist om og nu kommet til den konklusion, at tæppemuligheden kun eksisterer, fordi man de steder, hvor den tilbydes, aldrig nogensinde har prøvet at slumre omsluttet af en stor, dejlig dundyne…

Ja, ja, indrømmet. Der er en som har været på besøg hos nogle her i weekenden, som stadig tyer til tæppeløsningen…

Reklamer

30 thoughts on “Overbevist og konkluderet

  1. Hvor ER det godt – tusind tak for at bringe det på banen. Det er og bliver rædselsfuldt, at sove i disse lagen/kunststoftæppe-løsninger. Denne gang i Rom, var det et kæmpe-monster-stort-lagen og tilsvarende “tæppe”. Dvs. at vi begge skulle ligge der, og ikke kunne folde noget som helst ned foran eller bagved. Det holder ikke en meter, så vi fik hurtigt fremskaffet 2 sæt.

  2. Vi er så glade for du er opvokset med en dyne og i dit voksenliv stadigvæk er til dyner, og ikke tyer til alle de fastspændte tæpper. Det nyder vi jo godt af, når vi er på besøg. Jeg tror heller ikke Sergio mangler tæpperne. Det fornemmer jeg ikke, når han er på besøg her i Dk.

  3. Lizelotte, jeg ved ikke hvem der har skabt dem, med vedkommende var helt forkert på den 😉

    Grønlandsposten, det samme gør jeg!

    Sister Bonde, det er ret svært at dele, man kan jo ikke mosle sig til uden at den anden skal undvære.
    Og by the way, du er på nu, man skal bare være fræk nok til at spørge 😀

    Mutti, ja her gør vi bestemt ikke i tæpper og Sergio mangler ikke tæppet. Han er omvendt 😉

  4. Ganske enig her osse. En dyne må man ha’! Den der lagen/tæppeting er en spændetrøje – man kan simpelthen ikke sove med den. Hellere en dyne til at hygge sig i og proppe ind de steder hvor der er behov for det. Dynen er faktisk det bedste ved at komme hjem fra ferie sydpå. Jeg har endnu ikke mødt et sted sydpå som havde dyner i sengen.

  5. Og hvordan de så laver gode lejringer af deres patienter, er spørgsmålet, hvis det også er tæpper på sygehusene 😉

  6. Angel, jeg tror kun det er hjemme hos os der er dyner på disse kanter og så lige hos min svigerinde, som også har opdaget dens kvaliteter 🙂

    Joan, nemlig 🙂

    Sister Bonde, de nada 😉

    Lene, det er et godt spørgsmål. Måske har de andre hjælpemidler. Jeg kan overhovedet ikke huske, hvad der var da Fernández’ bedstefar var indlagt…

  7. Vi er ganske enige. Det er en rædeselsfuld løsning og har intet med seng at gøre 😦 Gudskelov har begge 2 af mine veninder i det Engelske danske rødder, så der får man altså en rigtig dyne – Pyh!

  8. Jeg hader også de der konvolut lagner… Når jeg rejser syd på har jeg altid et tykkere vattæppe med og at man ikke i de lande har fundet ud af at bruge en dyne er mig ubegribeligt (altså når det ikke er sommer og 40 grader varmt)…

  9. Uha ja. Det værste er vel om vinteren hvor spanske lejligheder har det med at være hundekolde, og så kan selv ikke ti tæpper ovenpå hinanden holde mig varm i sengen – tilgengæld er man ved at blive kvalt under vægten.

    Min svigerfamilie har heldigvis set lyset og indkøbte for mange, mange år siden “nordicas” under et besøg i Danmark.

  10. Jeg begriber ikke, at nogle (mange) mennesker kan sove i den der sydlandske kuvert-løsning. Næ, må jeg bede om bløde dyner :o)

  11. Deborah, for os er det noget vaerre rod med taepper og lagener, men det ser ud til at spanierne synes det er helt i top, men som jeg konkluderer kun fordi de ikke har set dyne-lyset 😉

    Marianne, det kan jeg godt forstaa. Det med dynen er ved at komme, maaske skulle jeg kaste mig ud i den branche 😉

    Rikke, nemlig! Jeg faar roede knopper af at taenke paa den uge i julen, hvor vi er i Andalusien. Der er iskoldt indenfor og man ligger og roder med sokker og stor pyjamas under 15 taepper. Din svigerfamilie er klog, maaske skulle jeg saette en kampagne ind hjemm hos min 😉

    Madame, bloede, store, luftige dundyner 🙂

  12. Jeg har lidt med den løsning i mange år – først i Paris… siden i Midtfrankrig.. og da jeg flyttede sammen med franskmanden. Indtil jeg opdagede IKEA’s dobbeltdyner – den STØRSTE, tak! Jeg fatter det ikke, og hver gang jeg kommer til et hotel med kuverter, er det første jeg gør at flå det fri hele vejen rundt i hjørnerne… med det resultat, at det er endnu mere ustyrligt – og næste morgen er der lagen og tæpper alle vegne.

    På hoteller synes jeg, at det er direkte uhygiejnisk – tæpperne bliver jo ikke skiftet – og uanset hvad, kan du jo ikke undgå at komme i kontakt med den… bvadr!

  13. Enig… (næsten). Jeg kan heller ikke sove hvis lagen og tæppe er spændt godt rundt om madrassen og det nærmest bliver en kunst at krybe under… derfor hiver jeg altid arrangementet løst inden jeg hopper under… Dog sover jeg i disse dage stadig under et lagen og tyndt tæppe fordi at nattemp her stadig ligger på 16-18 grader… Dog varer det ikke længe inden jeg skal have fundet dynen frem… for den er nu dejlig og varm når temp. falder… (og i DK sov jeg ALTID med dyne).

    Jeg overvejer dog som Nille at investere i en dobbelt en af slagsen… skal bare lige en tur til IKEA og kigge lidt på udvalget… af Nordicas 😉

  14. Nille, jeg har heldigvis ogsaa min skoenne, luftige dyne her 🙂 Jeg synes ogsaa hoteltaepperne er lidt lumre i det…

    Annette, du er da en viking af rang. Vi har de samme temperaturer, men det er daelme laenge siden min dyne kom frem 😉

  15. Det er et følelsesladet emne, hva 😉 – men jeg tror alle der har prøvet dynens “kvaliteter” er enige med dig, Pernille 🙂
    Her i huset soves selvfølgelig også med dyne – sommer som vinter. De 3 af huset beboere er meget “varme” i sig selv – så de har det faktisk lidt svært med for tykke dyner – men det løses med en gåseduns-sommerdyne, den har alle dynens kvaliteter – men den bliver aldrig for varm … Sommetider supplerer jeg, som er den eneste frossen-pind, med et lækkert tæppe ovenpå – men det er godt nok sjældent …

  16. et cetera, alle er i hvert fald afklaret med deres praeference 😉
    Hjemme hos mine foraeldre kan man ogsaa vaelge mellem vinter- og sommerdyner. Det er den rene luksus 🙂

  17. Hmmm her må da bestemt ligge en forretnings-udvidelses-mulighed for vores allesammens Lars Larsen med en række forretninger i kæden JYSK.

    Jeg er også glad for min dyne – og sydpå vælger jeg lagenløsningen og dropper det “lumre” tæppe.

  18. Ganske vist er der forretningsmuligehder, men man skal bare først lige overbevise spanierne om at deres elskede konvolut-løsning ikke er de bedste. De er jo faktisk lige så glade for den som vi er for vores dyner.

    Min mand, som er født og opvokset med lagen og tæppe, bøvlede i flere år med manglen på vægt over sig, når han skulle sove med dyne, og han kunne heller ikke finde ud af at vende sig uden at dynen faldt af.

    Og så er der lige det med at rede sengen. Det er jo et håndværk, som vi andre ikke helt forstår. Spaniere synes at det ser rodet ud, når der ligger en blød dyne under sengetæppet, det skal helst være lidt militæragtigt.

    Men Ikea har nok lavet om på meget indefor bolig siden de holdt deres indtog i landet. Også på dette punkt.

  19. PS. Fisker vi startede med et slæbe et par af vores gamle dyner med i svigerforældrenes sommerhus fordi vi frøs vores røv af om natten. De startede med at sove med dynen ovenpå tæppeanordningen, men siden har de fundet ud af hvordan det gøres rigtigt.

  20. Mette, jeg tror faktisk der er nogle stykker, som har forsoegt, men som Rikke skriver, saa er spaniere virkelig fans af taeppeloesningen 🙂

    Rikke, ja hvad er der med Spaniere og deres militante sengeredning? Det kraever nogle aars oevelse! Jeg har ikke taalmodighed til at hive, stramme, folde og loefte. Teknikken med at lave en fold om puden er heller ikke at kimse af;-)
    Min svigerinde har ogsaa en nordica, men sover ogsaa med den ovenpaa. Det er da en start paa dyneintegreringen, men ogsaa lidt komisk 🙂

  21. ja, specielt den med puden er en underlig ting. Det medfører jo at man skal dele den lang pølsepude i en dobbeltseng i stedet for at have sin egen bløde dunpude, som man kan ligge og kramme. Jeg HADER at dele pude.

  22. Ja, taenk dig at dele pude OG taeppe/lagen OG en 135 cm bred seng med din mand i 40 aar…
    Jeg gider altsaa heller ikke det der med at dele pude, der er for mange komfort-restriktioner.

  23. Arrghhhh! Intet under at spaniens soveguruer Estivill og de Béjar (forfattere til den omdiskuterede bog ‘Godnat og sov godt’) anbefaler at alle sover på eget værelse – altså hvis det er de forhold man skal sove under.

  24. hej

    jeg er fuldstændig enig i denne undren over den spanske senge’tradition’ – jeg har heller ikke vænnet mig til den gennem mine jævnlige besøg overalt i Spanien siden midten af 60-erne 😉

    Pokkers til opfindelse!!!!

    Jeg grinede mig gennem indlæggene – godt at høre, at vi er mange, der har det sådan!

    hilsen fra et regnfuldt Vestjylland!
    Birthe

  25. Birthe, det er svært at vænne sig til – og prøv at forestille dig, at skulle tumle rundt med to eller tre tæpper i juleferien, fordi temperaturen indendøre er så kold at man kan se sin egen ånde 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s