Om at falde i svime over sig selv

Ja, det lyder en anelse selvhøjtideligt, men det er det nu slet ikke. Jeg er nok mere chokeret over min egen kunnen. De sidste par dage, har jeg brugt en pæn sum timer i mit super urbane motionscenter, og i går gjorde jeg en underfundig opdagelse. Jeg kan fandeme løbe, og jeg kan løbe længe. Det har jeg ikke kunnet siden oktober sidste år.
Godt nok var foden lidt stiv her til morgen, men hvor det bare føles godt at løbe derud ad igen. Jeg er sikker på, at det var en meget fokuseret og intens genoptræning med en fysioterapeut, svømning på egen hånd og ikke mindst efterfølgende styrketræning, som er mirakelmidlet. Fakta er, at tålmodighed nu engang betaler sig.
Nu er løbeskoene (så det er faktisk to par sko og et par sandaler jeg fået lov til at tage med på ferie), stopuret og de små håndvægte pakket. Strandpromenaden i Fuengirola bliver ikke uden min tilstedeværelse i år. Det er i hvert fald udgangspunktet…

Reklamer

7 thoughts on “Om at falde i svime over sig selv

  1. Hvor er det flot, at du har trænet foden op igen, så du kan løbe! Og nu kan strandpromenaden i Fuengirola ikke vide sig sikker 🙂

  2. WoooHooo… 😉 – Hvor er det godt.
    Det er så rart når man igen kan bevæge sig i mere end almindelig gang. Ser vi dig i den næste Barcelona Marathon i marts 2009??

  3. Altså, Annette i Barcelona, giver da lige invitationen til et løbetræf foråret 2009!!!!

    OK, jeg starter blidt op i morgen, og beder allerede desomkring engle om lidt hjælp 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s