Verdens rareste garagemand

Under kontoret hvor jeg arbejder, er der en garage. Fernández og jeg har ikke en plads, men sommetider får vi tiltusket os parkering i kortere eller længere perioder. Garagen bliver styret af vel nok verdens gladeste mand (taget i betragtning, at han tilbringer hver evig eneste dag inde i et gråt og mørkt parkeringshus). Det er en fornøjelse at køre ind ad porten om morgenen, og se ham vinke. Han bruger ikke korte nik og vink, han vinker på den oprigtige måde og længe. Når man kommer op ad trappen, står han klar ved hans kontor ved indgangen til en lille sludder, for han elsker at snakke.
I dag da jeg skulle til at bakse stor bil ind på mikroskopisk parkeringsplads (med begyndende sved på panden), så jeg ham pludselig i bakspejlet komme løbende med fægtende arme. Mystisk. Det viste sig, at han ville høre, om jeg ikke hellere ville parkere på den store plads i hjørnet, som er lige til at trille ind i, for han vidste godt, at den bås jeg var på vej ind i, var så godt som mission impossible, men at det er naboens dårlige parkerings skyld. Det kan du tro jeg hellere vil. Tusind, tusind tak for dit store engagement i dit arbejde. Du har givet mig en fantastisk start på dagen, og jeg ved at slutningen bliver lige så god, når jeg stille og roligt bakker ud af luksuspladsen, som du har tilegnet mig i dag.

Han er seriøst verdens rareste garagemand!

Advertisements

8 thoughts on “Verdens rareste garagemand

  1. Tænk sådanne personer hvor meget de beriger ens dag. Det der med lige at have overskud til ens medmennesker det er altså stort 🙂

  2. Utroligt hvad en venlig bemærkning eller et smil kan gøre for at ens dag blir fantastisk 😉 Dejligt med sådan en garagemand

  3. Den mand ville jeg købe en eller anden lille gave til; en sådan vil helt sikkert varme hans i forvejen varme hjerte 😉

  4. Sådan en “garagemand” kender jeg også en af her på Mallorca, ja endda et par stykker tror jeg. Det er ofte mænd synes jeg der har sådan et ekstra overskud til at yde lidt specielt bare lidt ekstra venlighed. Findes der den slags i Danmark?

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s