Udfald

Dagen i går blev den dag, hvor jeg var i IKEA for anden gang på to dage, hvor Fernández og jeg brugte usandsynligt lang tid og rigtigt mange hjerneceller på at bakse to store madrasser ind i bilen, og hvor jeg for første gang siden midtfirserne lå i bagagerummet på en bil (tro mig, det var ikke så fedt, som dengang i firserne).
Vi har lige været ovre og gennemgå kontrakten med vores nye udlejer, som forresten er kemiker og snakker som et vandfald. Jeg fik beundret vores nye udsigt over Madrid, og som jeg nu ved, er vigtigere for danskere end for spaniere at have, og tænkt lidt over indretningen.

Udfaldet af det hele er, at jeg glæder mig helt afsindigt til at rykke ind i de nye gemakker.

Advertisements

10 thoughts on “Udfald

  1. Åh, hvor kan jeg forstå dig!!! Det er så vigtigt for os at have det godt i hjemmet. Sydlændinge har det på en anden måde – men lever også mere udenfor. Men man skal have sin base – det er betryggende! Der bliver selvfølgelig lidt stress inden den 1. marts – det er hurtig flytning – men det bliver så godt…. når først alt det sure er overstået.

    Jeg elsker at pakke ud – også ved at være en flyttespecialist – men det er så fedt at stille tingene på nye måder, og indtage sit hjem!

    Glæder mig til billeder af udsigten 😉

  2. Du har ret sydlændige indretter sig ikke specielt hyggeligt. Det virker heller ikke som om, at tænker så meget over indretningen. Jeg har altid sat pris på, at mit hjem er personligt og ikke en ‘Bilka stue’.

    Jeg glæder mig meget til det sure er overstået, så kan vi slå popoen i sofaen og nyde vores nye hjem (og panoramavinduet fra gulv til loft i soveværelset). Altså… den lejlighed er sgu’ et fund 🙂

  3. Du må endelig tage billeder, så vi rigtig kan blive endnu mere misundelige 😉

    Det lyder helt fantastisk!

    Og det der med at ligge bag i bilen… det var nok sjovere dengang 😀

  4. Der er ikke noget så dejligt som at gå og lægge planer for indretningen af ens nye hjem. Hvor lyder det smukt med panoramavindue i soveværelset – ja du må vise os udsigten, Fisker 🙂

  5. Det lyder ellers sjovt det der med at ligge bag i bilen.. haha… og jeg vil se frem til de der billeder. Det lyder så helt fantatisk og som noget der ikke lige er til, at opdrive herhjemme.

    God weekend fra en som bor ca. 8 min. cykeltur fra Ikea og kan se lyset fra skiltet når mørket falder på. Kommer der tit, til stor ærgelse for min bedre halvdel.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s