Mandeaften

Fernández og jeg havde hvad jeg som kvinde vil betegne som en rigtig mandeaften i går. Vi fik pizza og så Champions League fodbold, Sevilla (for guds skyld ikke Betis!)-Arsenal. Bagefter så vi en rigtig dårlig actionfilm med John Travolta. Jeg skal gerne indrømme, at jeg flere gange spurgte, hvor lang tid der var tilbage af kampen, og at jeg endte med at falde i søvn til den her forfærdelige film, men jeg brokkede mig ikke én gang over aftenens program.
I over to uger har Fernández, udover at være ude af huset fra 8.30-19.30, gjort rent, vasket tøj, vasket op, ryddet op, taget fri fra arbejde her og der, ageret chauffør, handlet ind, bragt mig ting, når jeg skulle bruge dem. Ja, han aflyste sågar en forretningsrejse, for at blive hjemme og passe på mig. Han er fantastisk.

Så manglede det da bare med sådan en mandeaften…

Reklamer

8 thoughts on “Mandeaften

  1. Skønt at du har én til at hjælpe dig… og at han gør det med glæde! Jeg ordnede det hele selv i 2 måneder – jeg behøves ikke at fortælle dig hvor mange gange jeg bandede nede i supermarkedet med krykker og indkøbsposer – eller hvor mange nullermænd jeg endte med at have 😉

    Det er når man er i en sådan situation, at man finder ud af hvor besværlige de mindste ting bliver!

    Han må få en ekstra stor julegave i år!

  2. Nogle gange kan de der mænd altså godt vise sig fra en helt fantastisk side! Jeg syntes Sergio har klaret det til topkarakter (set udefra) og vil bare give dig ret, en mandeaften er da det mindste!
    Meeeen, får vi nogensinde en kvindeaften med Desperate Housewives, kanelsnegle og varm kakao fordi vi HVER dag knokler rundt og gør alle de ovennævnte ting? Jeg tror efterhånden det er en mangelvare, i hvertfald hjemme hos os…. Jeg ved, af erfaring, at hos os er der roser “en masse” når herren har været i køkkenet – men tak til mig, for alle de andre 360 dage om året jeg er i køkkenet, nej nej! Det er vist en selvfølge. Det kan da også være træls – men når jeg tænker mig godt og grundigt om, så er det faktisk rigtig lang tid siden, at jeg har rost ham når bilen er rengjort, brændeovnen er i fuld sving og sneen er fjernet fra fortovet!
    Det er det der med ikke at kaste med sten når man bor i et glashus ikke? Jeg er ikke en dyt bedre selv!
    Vi kan vist bare prise os lykkelige for, at nogen i det hele taget gider smide alt hvad de har i hænderne for at se os glade og tilfredse!

  3. Pernille, jeg tænker sådan på, hvor besværligt du må have haft det. Det er overhovedet ikke nemt at balancere med krykker poser, nøgler, penge, taske, trapper etc.
    Du har helt ret, man priser lykkelig over, at det kun er en begrænset periode… Heldigvis 🙂

    Stense, jeg har nu haft en tøseaften med Fernández, han gik med mig i teateret og så noget flamenco/ballet fordi han vidste, at jeg så gerne ville se det. Han er også nogle gange taget med mig ud og shoppe meget mod sin vilje…
    I hverdagen er vi nu meget fælles om opgaverne (meget mere fælles end andre i Fernández-klanen, sådan er det at være kæreste med en dansker – ligestilling…), vi har jo heller ikke hverken brændeovn eller et fortorv, skal ryddes for sne 😉 Men lige nu er han bare nødt til at gøre det hele og samtidig høre på mig, som beder ham om alt muligt.

  4. Sikke en dejlig mand du har, Fisker. Jeg kan sagtens forstå, du ofrede dig og spenderede en ‘mandeaften’ med fodbold og actionfilm!

  5. Ja, han er dejlig. Men nu skal i heller ikke tro, at han render rundt og gør rent med et kæmpe smil på læben. Det foregår med sådan lidt brummen i krogene. Men han gør det helt af sig selv 😉

    Når jeg bliver helt mobil igen, så skal der vist afholdes en tøseaften…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s