Traditionel tankegang

mosaic_traditinal.pngSpanien er på mange måder meget traditionel, specielt kommer det til udtryk på det gastronomiske område. Man kan for eksempel ikke få alverdens tilbehør til at lave udenlandsk inspireret mad i supermarkedet, i hvert fald ikke det lokale, så skal man ud i de store formater. Det er også først inden for de seneste par år, at man kan købe fedtfattig oste, desserter og yoghurter. Spansk mad er mange ting, men kendetegnende for det er, at det er helt igennem traditionelt. I Spanien tror man på middelhavskosten, den ægte smag og de gammeldags opskrifter. Og så lige en ekstra sjat olivenolie.
Kaffen bestilles på en et cafetería eller en bar, der er ingen kunst i skummet og drikkes ofte ovenpå et måltid mad. Der er ikke 10-15 forskellige dobbelt-latte-ekspresso-lowfat-capuccino at vælge i mellem (kun på Starbucks), man kan vælge mellem café solo, cortado eller con leche, og der bliver konsekvent brugt sødmælk.
Endvidere er der en urtete, eller infusionste som spanierne kalder den, for enhver skavank man måtte have. De mest brugte er lindeblomstte, myntete og kamillete. Har man ondt i hovedet, lider man af søvnmangel, er man stresset eller har man dårlig fordøjelse eller ondt i maven bliver man partout opfordret til at tage sig en af de tre infusiones.

Når man tænker over det, virker livet i Spanien egentlig ret ubesværet. Der er ikke meget gejl, pop og nymodens pjat, men det bliver det bestemt ikke dårligere af.

Reklamer

9 thoughts on “Traditionel tankegang

  1. Det lyder befriende anderledes, at spanierne ikke rider med på alle de nymodens bølger, vi oplever her. Og middelhavskosten siges at være noget af det sundeste overhovedet. Så måske er I heldige …

  2. Jeg oplever ikke så mange nymodens bølger her og det er anderledes befriendende. Nogle gange forstår jeg ikke, hvorfor man i Danmark ikke forsøger at bevare de danske madtraditioner mere i stedet for at hoppe med på hver en bølge.
    Selvfølgelig er det godt, at udvide sin horisont, men jeg synes det er lige så vigtigt, at vide hvor man kommer fra.

  3. Der er heller ikke Starbucks i Belgien. Deres forhold til kaffe er vist som i mange lande med hel- eller halvhjertet latinsk mentalitet, at den slags ikke hører hjemme i en god kop kaffe. Til gengæld er vi jo beæret med specialforretninger af stort set hvilken som helst nationalitet på grund af EU osv. Men man lærer jo at leve uden diverse madvarer – og så er det så meget bedre, når man kan smage dem igen!

    Men spansk mad er da absolut ikke at foragte i sig selv – du kunne være endt et meget værre sted 😉

  4. Pernille, her er skam Starbucks, men jeg tror det er amerikanerne her i landet, som holder den i gang. Spansk mad er over hovedet ikke at foragte, jeg elsker det lige så meget som en saftig flæskesteg eller stegt flæsk med persillesovs 😉

    Mami, tak for det.

    Marianne, det er svært at sige. Spanske madretter indeholder store mængder grøntsager, men der bliver brugt usandsynlig store mængder af olie til madlavningen her i landet. Men man spiser ikke al den olie/sauce man tilsætter, det er nærmere et smagspift. Mange danskere får et chok over og afskrækkes af al den olie der tilsættes, men man skal bare omgå den på spansk manér (hvilket vil sige ikke at spise det hele…). Giver det mening?

  5. Ja, for jeg syntes nok at kunne læse det med masser af olie og derfor tænkte jeg på et ‘fedt’ køkken.
    Jeg forstå og syntes det lyder logisk, hvis/når man ikke spiser det hele.
    Tak for forklaringen 🙂

  6. Har fulgt din blog et stykke tid og har gentagne gange moret mig over, hvordan jeg har kunnet nikke genkendende til de ting du skriver om Spanien og spaniere. Min svigerfar er spansk og vi kommer meget hos hans familie i Barcelona – og du har ret, hvor er det dog slående hvilken konservatisme der findes hvad angår mad og vaner – men et dejligt land med dejlig mad, det er det nu!!

  7. Hej Louise, jeg er glad for at hoere, at du kan nikke genkendende til mine observationer. Jeg indlever mig med hud og sjael i den spanske kultur, men jeg elsker at se det hele lidt udefra. Nogle gange faar man sig bare nogle meget pudsige oplevelser i forhold til deres attitude til livet, mad og drikke, trafik og deslige. Men du har ret, det er et dejligt land 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s