En hård begyndelse

Sidste onsdag forlod jeg hjemmet kl. 4.45 og drog til lufthavnen. Jeg tog en taxa, da dette var et umenneskeligt tidspunkt at bede Fernández om liiiige at smutte mig derop. Turen gik over London til DC, hvor jeg måtte sande, at jeg var checket ind, men intet sæde havde samtidig med at flyet (som altid i guds eget land) var overbooket, så jeg røg på standby. Det resulterede i, at jeg måtte vente fem timer på næste afgang. Da jeg langt om længe ankom til Savannah, var det blevet midnat (+ 6 timer for mig), og min bagage var forsvundet. Jeg fik den efterlyst, og så var der ikke mere at gøre ved det. Aftens store plus var dog, at den bil jeg havde reserveret blev forvandlet fra en lille potte til en stor og dejlig SUV uden tillæg. Så jeg satte kurs mod Hilton Head højt til vejrs i ordets bedste forstand. Efter at have været vågen i omtrent 27 timer fandt jeg hotellet og mine bofæller, og gik lige på hovedet i seng.
img_0612.jpg Jeg vågnede meget tidligt næste morgen, nok mest på grund af jetlag men også på grund at min stigende bekymring for min manglende bagage. Jeg fik sagt hej til alle, hvorefter jeg strøg ud og købte lidt af hvert. Jeg skulle jo til wine tasting and mingling om aftenen, så en ny kjole var på sin plads. Dagen gik med at efterlyse bagagen, sludre og gøre klar til fest om aftenen. Første event i bryllupsfesten var en success; vi var omkring 80 mennesker, som dangderede den pool side, hyggede os, sagde ‘oh my gooood’ og lod som om vi havde forstand på Merlot og Chardonnay (udtales Meeerlow og Chard’naaaaay på amerikansk). Torsdag nat kl. 3 ringede ringede bagageleverandøren og sagde, at nu var han neden under med min kuffert. Jeg var meget forvirret, men fik mig da hutlet ned og nærmest kastede mig over min kuffert, som jeg vitterligt troede, jeg aldrig skulle se igen. Konklusion; et yderst underligt tidspunkt atimg_0613.jpg levere bagage på, men de er da sikre på at folk er hjemme til at modtage den…
Fredag var der rehearsal dinner i svigerfamiliens bådklub. Menuen stod på Southern Style BBQ; meget autentisk med kæmpe store burgere, ribs, cole slaw og hvad har vi. Desuden var der ost og kiks (hvilket så mere og mere ud til at være en slags delikatesse for amerikanerne – vi fik det nemlig hver dag, som en slags appetizer). Alle som deltog i selve vielsen, brudeparret, forældre, brudepiger, forlovere, groomsmen, violinist, sangere, præsten (en gammel ven, som var fløjet ind fra Connecticut) og så videre kom direkte fra kirken, hvor hele seance var blevet indøvet til mindste detalje.
img_0607.jpgHumøret var i top over hele linien, specielt mit eget. Ikke kun fordi det var en dejlig begivenhed, men også fordi min kuffert jo var ankommet, og jeg var fri for at bekymre mig om, hvor den mon stod og gloede, og ikke mindst vidste, hvad jeg skulle have på resten af opholdet. Dog skal det siges, at alle var meget hjælpsomme og flere tilbød, at jeg bare kunne låne af dem, men det ville lige som ikke have været helt det samme.
Festen sluttede relativt tidligt, for alle skulle jo være klar til den store dag. Jeg fulgtes med mine bofæller, som var kommet til bryluppet fra Schweiz tilbage til vores lejlighed, hvor vi sluttede aftenen af med at sludre med familiens søn, som var overlykkelig over, at vi begge var kommet. Det var helt sikkert en god start på festlighederne.

Reklamer

7 thoughts on “En hård begyndelse

  1. Sikke en start, men hvor lyder det vildt godt. Godt du fik din kuffert igen. Jeg sluger alt hvad du skriver, bare det var mig. Det må have været en oplevelse. Sikke en fin kjole du har på på billedet, for jeg går ud fra det er dig 😉

  2. Hej Marianne,
    Jeg er glad for, at du synes det er god læsning, der kommer nemlig mere (man skal jo ikke brænde hele historien af, når de er nok til flere indlæg 😉 )
    Det er mig på billedet, og du får topkarakter for at bemærke kjolen, det er nemlig min nye, meget spansk inspireret kjole, som jeg havde på for første gang, og følte mig lidt som et fastelavnsris. Jeg vidste nemlig ikke om den helt gik uden for Spanien…

  3. Hej P

    Du har det med at køre SUVs i staterne…, håber ikke, at du denne gang fik bagagerummet fyldt op med varer!!!

    Det lyder som en oplevelsesrig tur med skøn mad, kom endelig med flere linier om brylluppet.

    Knus
    Charlotte

  4. Jeg må sige, du holder os på pinebænken. Hvornår kommer der et billede af brudeparret. Glæder mig til næste afsnit.

  5. Den kjole holder hundrede, den er super skøn, at eksportere til det danske marked:)

    Det lyder som noget af en rejse du der har været på, eller også har jeg bare ikke fulgt med helt fra starten:) Ser nu frem ti lat følge resten af begivenhederne på rejsen:)

  6. Deborah, det med kufferten holdt hårdt, for der var ingen, som vidste hvor den befandt sig, og jeg havde nogle sager der i, som ikke lige var sådan at købe igen. Men den dukkede da op (efter mindst fem opringninger til flyselskabet) 🙂
    Pia, jeg er glad for du synes om kjolen 🙂
    Måske skulle jeg overveje at eksportere den sammen med køkkenskabet 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s