Den hellige uge, hvor processionerne langsomt men troligt vandrer gennem byen for at fejre Påsken. Ved første øjekast kan det virke smule okkult, ja nærmest helt uhyggeligt. Men ved nærmere eftertanke er det en betagende og opslugende måde at fejre Påsken på. Ude fra virker det meget religiøst, men inde fra handler det lige så meget om fællesskab, udholdenhed, konkurrence og tradition. Fernández har selv været costalero (bærer) i sin pure ungdom og kan fortælle mange historier, når jeg ivrigt stiller tåbelige spørgsmål om hele konceptet, som jeg finder utroligt spændende.
Processionerne finder sted om aftenen, natten eller tidligt om morgenen. Resten af dagen er Écija sit gamle jeg fuld af små gyder og stræder, som jeg gang på gang drages af. Specielt de mange små altaner med potter og blomster i alverdens farver finder jeg hyggelige. Fernández var vist lige ved at miste tålmodigheden med mig, sådan som jeg rendte rundt og knipsede, men det ville jeg nok også gøre, hvis han gik foto-amok i VH (der er jo for alt i verden ikke noget at fotografere, men sådan tænker Fernández sikkert også om Écija…)
fisker & fernández 
Jeg har været i Sevilla i Påsken engang for mange år siden. Det er en helt specielt oplevelse. Jeg kan godt lide at Spanierne lever med i deres religion og trækker den helt ud på gaden. Det kunne vi tørre og kedelige protestanter godt lære noget af. Man kunne næsten gå hen og blive helt religiøs af det.
Ja, lige praecis Rikke! Min foerste tanke da jeg saa processionerne foerste gang var netop, at man naesten kunne gaa hen og blive helt religioes. Jeg kan sagtens forstaa, hvorfor mange lever sig ind i dette med alt hvad de har.
Spændende at læse om. Og sikke nogle gode billeder. Specielt altanerne med blomsterne. Det er jo postkort.
Tak Marianne, den by er simpelthen fyldt med saa mange smaa funurlige og hyggelige steder, som jeg kan fotografere igen og igen (ogsaa selvom Fernandez synes jeg er skoer…).
Pingback: Foraarstendenser « fisker & fernández