Undskyld, Portugal…

En lille sidehistorie til min hjemrejse fra Rio er, at jeg i lufthavnen i Rio (som forresten burde listes under verdens mest kedelige lufthavne; to butikker og en simpel sandwich shop + et live jazz band) købte en lille gave til Fernández i form af noget duftevand. Denne blev efter alle kunstens (og lovens) regler dobbelt forseglet med kvitteringen inde i posen, så jeg kunne indføre den i Europa uden problemer.
Da jeg lander i Lissabon efter omtrent ni timers flyvetur, er jeg godt brugt, tissetrængende og egentlig ret frustreret over, at jeg skal vente yderligere tre timer på mit fly til Madrid på grund af forsinkelser. Da jeg jo skal videre til Madrid, skal jeg lige igennem et sikkerhedstjek for at komme ind i transitområdet. Jeg skynder mig at tage mine to bærbare ud af tasken og alle de flydene væsker, som sirligt er pakket i transperente poser, inklusive min gave til Fernández. Jeg skynder mig igennem, og pakker hurtigt alle tingene i mine tasker igen for at storme ud på det nærliggende toilet for at få tisset af og blive vasket en smule. Herefter spankulerer jeg oven på for at finde et sted, at sidde og slappe lidt af inden jeg skal videre. Her går det pludseligt op for mig, at jeg ikke fik Fernández’ gave med fra sikkerhedstjekket, jeg tjekker min taske uden held og begiver mig straks nedenunder for at fortælle dem en ting eller to. Da jeg ankommer endnu engang til sikkerhedstjekket, ser jeg en mand, som er ved at få konfiskeret en forseglet flaske, som han har købt i lufthavnen, og lige i det øjeblik bliver der fyret godt op under mit trætte temperament. Jeg kontakter supervisoren og forklarer, at jeg har mistet en pose med en parfume i sikkerhedstjekket. Han fortæller mig, at den må jeg slet ikke indføre. Han kommer med en eller anden søforklaring om, at reglerne er anderledes i Brasilien, og at det er beholderen jeg ikke må indføre. Det han fortæller giver slet ingen mening, og jeg er mildest talt stiktosset, men ser ingen fornuft i at komme at skændes med sikkerhedspersonalet i en lufthavn i disse tider, så jeg går dirrende ovenpå med en følelse af, at en eller anden har stjålet min gave. Jeg får den brilliante idé, at jeg vil afsløre dem i tyveri, og går nedenunder, og beder om den kvittering, som lå i posen, for den vil jeg have med, når nu jeg ikke kan få min gave med. Sikkerhedsmanden går rundt og leder efter min pose, og viser mig endda en kæmpe kasse, hvor de smider alt konfiskeret væske i. Der er den heller ikke, og jeg bliver mere og mere overbevist om, at en eller anden af de ansatte har stjålet den, når nu den ikke er at finde. Jeg får at vide, at han ikke kan hjælpe mig, og jeg når lige at kalde dem nogle tyveknægte, inden jeg rasende og dirrende går ovenpå. Her ringer jeg grædefærdigt og totalt drænet for energi til Fernández, og fortæller at nogle portugisiske sikkerhedsfolk har stålet min gave til ham, mens jeg bander Portugal et sted meget langt væk. Fernández er meget rationel og siger, at det skal jeg ikke tænke på, og skidt med det. Og der er jo egentlig heller ikke noget at gøre ved det.
Nu er det bare lige sådan, at jeg fandt gaven i min taske senere på dagen hjemme hos mig selv. Det store spørgsmål er så, hvordan hulen jeg har fået den med, når nu sikkerhedspersonalet brugte flere forskellige og modstridene forklaringer på at overbevise mig om, at den måtte jeg slet ikke indføre. Et mysterium som jeg slet ikke vil forsøge at løse, jeg glæder mig bare over, at den ikke var stjålet. Og ja, så kommer vi til det vigtige; undskyld til alle portugisere fordi jeg hadede jer uden grund, og ikke mindst undskyld til den herre fra sikkerhedstjekket, hvis tålmodighed jeg prøvede til det yderste (også selvom han ikke kender reglerne angående indføring af væsker i håndbagage…). Rundstyk, det var virkelig ikke med vanille, jeg var bare træt og skulle tisse….

Reklamer

4 thoughts on “Undskyld, Portugal…

  1. Det var det heldigt for sikkerhedstjekket, at det faldt ud til din fordel! Så har du mere tillid til dem, næste gang du rejsr ud i den store verden. Hvorfor skulle de egentlig stjæloe fra dig?

  2. Vi snakkede vist om i telefonen, inden jeg fandt gaven, hvorfor de skulle stjæle fra mig, og der var du helt enig med mig, så nu skal du ikke få mig til at se mere slem ud her, mutti 😉

  3. Jeg har alså hørt, at piger der gerne har ville have sminke/parfume tilbage, for så at få det i en ny indkøbt kuffert, har set at personaler har måtte tage sminken op af vagternes egne tasker…
    Jeg tror der forekommer at vagterne tager det. Det bliver vel bare smidt ud alligevel?!
    Men godt du have fået den med hjem 🙂

  4. Jeg tror desvaerre ogsaa at disse nye regler er med til at folk mister dyrt indkoebte sager uberettiget, specielt naar sikkerhedspersonalet ikke kender reglerne (eller fortolker dem paa utraditionel vis…). Men i mit tilfaelde var det vist mig, der flippede over ingenting, ups! Men han skal da have det, ham sikkerhedsfidusen; selvom han ikke vidste hvad han snakkede om samtidig med at jeg var stiktosset, saa formaaede han da at holde situationen rolig. Det er da et positivt aspekt af hele seancen 😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s