Ut af mit personlige rum

close-contact-round.jpgVi kender det alle. Det, at en person, som man ikke kender så godt, er for tæt på ens ansigt når man taler sammen. Man føler en smule ubehag, ikke over for personen, men mere fordi man på en eller anden måde føler sig en smule forulempet. Vedkommende overskred en grænse. I følge kulturteoretiker Edward T. Hall, som siden 1960erne har studeret mennerskers non-verbale kommunikation, har vi mennesker en opfattelse af rum omkring os, vores personlige boble eller sfære kan man vel kalde det (Proxemix Theory). Denne boble kan indeles i tre områder eller afstande. Det første område er vores personlig/intime rum, som er helt tæt på kroppen, i dette rum lader vi for det meste kun de nærmeste ind. Det næste område er vores sociale rum, som er den afstand, hvor vi føler os tilpas med mennesker vi kender og til dels også fremmede. Det sidste rum er vores offentlig rum, hvor alting er på afstand og anonymt. Afstanden og opfattelsen af disse rum er meget forskellige fra land til land og fra kultur til kultur, hvor stor afstand taler vi om, før det bliver ubehageligt? Det er svært at definere, for det kommer jo netop an på, hvor vi kommer fra. Os fra Danmark har til vane at føle os mere eller mindre utilpas, hvis andre folk, som ikke er vores nærmeste, kommer alt for tæt påa vores ansigt og krop, og vi træder ofte et skridt væk for nærmest at beskytte os selv. Jeg må sige, at det føles ikke særligt rart at have en ‘fremmed’ helt oppe i ansigtet eller at vedkommende rører ved ens arm, for eksempel nåar vedkommende taler til en, specielt de føerste gange det sker.
Hvor vil jeg så hen med denne udredning. Jo, spaniere har overhovedet ikke så stor personligt rum som danskere har, og det er der slet ingenting i vejen med. De har ingen problemer med at ståhelt tæt på hinandens ansigter, og der er ofte fysisk kontakt i en samtale. Og så er der jo også den detalje, at de kindkysser alt og alle, og selvom man ikke har mødt hinanden føer, selv ens chef fåar lige et par mysser. Den eneste jeg nogensinde har givet hånden hernede er min bankmand…
Det er en meget stor omvæltning at vænne sig til at folk (fremmede, kollegaer, osv.) står meget tættere på mig, end jeg er vant til. Spanierne ved jo ikke, at det er en smule ubehageligt for mig at de står tæt på, og nogle gange tager jeg mig selv i at bevæge mig lidt væk, for at ‘få luft’. Heldigvis bliver man mere og mere vant til det med tiden, så husk lige at minde mig på, hvis jeg er for tæt på jeres personlig sfære næste gang vi ses! Når man tænker over det, må det da egentlig også være underligt for spaniere, for de må da kunne mæerke, at jeg bevæger mig væk fra deres ‘close-up’, men hvis jeg har gjort nogen kede af det med min anti-kulturelle indstilling, så rundstyk, men det var altså med vanille.

Advertisements

One thought on “Ut af mit personlige rum

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s