Så er det på med søndagstøjet

I dag er det søndag, en dag som jeg typisk benytter til at flade ud på sofaen i pyjamas, jeg kan ikke prale af, at jeg gør en hulens masse ud af mig selv, med mindre jeg skal noget, som kræver at jeg viser mig i offentligheden. Jeg vil gå så langt som til at sige, at jeg lige har været nede i kiosken i et ikke specielt moderigtigt outfit. Det er nok det, der pludselig gav mig helt dårlig samvittighed over min offentlige optræden.sunday-clothes-round.jpg

Spaniens folk benytter nemlig søndagen til at spadsere med deres børn, som er klædt i stiveste puds. Det minder mest af alt om det søndagstøj ens forældre er fotograferet i tilbage i 50erne. Små uldkjoler, skorter, nickers, seler, laksko og de fineste frakker. Drengenes hår er vandkæmmet, og pigerne har bundet en kæmpestor silkesløjfe om hestehalen. De ser utroligt fine og velklædt ud, men jeg tror uden tvivl, at de små purke er glade for, at det kun er søndag en gang om ugen.

Skriv en kommentar