Vi har tilbragt formiddagen i Aalborg Zoo, hvor der var gratis adgang og julegudstjeneste på sletten. Der var koldt – rigtigt koldt (!), men Zoo solgte heldigvis varm kakao.

Der var ikke mange dyr ude i kulden. Isbjørnene var selvfølgelig friske, og løverne luskede også overraskende nok rundt udenfor.

En rigtig glædelig jul til alle!

I aften bliver julekufferten lukket. Fredag eftermiddag efter arbejde er der afgang sydover, og lørdag morgen er der afgang nordpå – hvis ellers Cimber holder skansen. De hænger vist med en vis legemesdel i vandskorpen. Endnu engang.
Næsten alle julegaverne er købt, tøjet er vasket og de spanske specialiteter er hamstret – vi mangler sådan set bare at udarbejde en logistikplan for kufferterne ,og derefter at få dem fyldt op. Der er bestilt flæskesteg med hele svineriet til på lørdag, der lægges umiddlebart hårdt ud på startskuddet for vores danske jul. Vi skal jo starte et sted. Og vi glæder os.

Ind i mellem ryger der et nyhedsbrev fra MonShowroom ind i min indbakke. Det har en kollega sørget for. Jeg har ofte været fristet, men jeg har aldrig haft tegnebogen fremme. Indtil i torsdags hvor der pludselig lå en email med op til 60% på Joos. Så gik det stærkt, og pludselig var jeg ejer af op til flere dele nyt tøj. Blandt andre disse fine sager.

Ud over de i alt 40 euro som jeg sparede på mine køb, fik jeg ved kassen yderligere en rabat på 10 euro. Armene ville slet ikke ned igen. Det er bestemt ikke sidste gang jeg handler i den butik – lækre sager, gode tilbud og ikke mindst hurtig betjening. Det hele foregår dog på fransk indtil videre. Det er ikke min stærke side, men jeg fik mig da sjusset igennem det uden de helt store spørgsmålstegn. Så mangler vi bare at udsalget går i gang.

Man skulle tro, at jeg var gået i julehi her i december, men det er slet ikke tilfældet. Først var der en par helligdage og en forlænget weekend i syden, og så fik jeg mig en symaskine. Den har overmandet mig, og tyvstjålet al min fritid. Da jeg var yngre elskede jeg at sy, men så kom der pludselig andre ting i vejen (sådan som fis og ballade), jeg flyttede hjemmefra, og glemte helt min hobby.

Nu er jeg i gang igen. Jeg genopfrisker og finjusterer. Denne taske er bestemt at anbefale når man er i denne fase. Jeg hygger mig med det, oser rundt efter mønstre og stof, så pas på derude. Det kunne ende med en hjemmelavet julegave…

Så er julen skudt i gang i det lille hjem. Der er pyntet op, der er lys i adventskransen, der er blevet pakket gaver julegaver ind og den første sne er faldet. Altså ude i horisonten, oppe i bjergene.

Der bliver gang i den her i december. Næste weekend er ved hjælp af helligdage forlænget helt til tirsdag, og den efterfølgende weekend er fuldt booket med forskellige ting, som blandt andet inkluderer dansk julegudstjeneste og æbleskiver. Julenmåneden kommer helt ikke til at gå stille af sig. Heldigvis.

Så er det andet  julestemningsinitiativ flyttet ind eller nærmere kommet frem fra gemmerne. Der er blevet købt lys og grankogler (koglerne havde kineseren selvfølgelig, men mærkeligt nok var udvalget af lys noget sølle), og årets adventskrans er konstrueret ud fra de midler, som nu engang er tilgængelig i Spanien. Midt på ugen ankom årets første julestemningselement, nemlig en pakkekalender fra Hr og Fru Fisker. Den står klar til start på tirsdag.

I morgen tager vi den store kasse med julepynt frem, og så skal der jules. Vi rejser til Aalborg allerede den 19. december i år, så der er ingen undskyldning for ikke at begynde nu. Julelysene i Madrid blev tændt i går aftes, og nu er nedtællingen til jul for alvor begyndt. Vi er i fuld gang med julegaverne. Der oses, købes og pakkes ind. Sådan som det skal være lige nu.

Dagene flyver afsted for tiden. En weekend er gået uden at have udrettet det helt store. Men hvem siger, at man skal det? Søndag eftermiddag er blevet tilbragt i El Retiro sammen med en gammel ven fra studietiden og ESN, som er på forlænget weekend i den spanske hovedstad. Lad os bare sige, at der blev sludret.

Efteråret har været længe undervejs og her er da stadig en femten grader. Parken var fuld af mennesker, som nyder weekendens sidste solstråler, en sejltur på søen eller dukketeater for de mindste. I morgen begynder en ny uge. Fernández rejser til Bratislava og jeg skal som altid holde brødfri uge…

I Spanien går de fleste ud og spiser frokost hver dag. Oftest er der frokostmenuer bestående af tre retter på de fleste resturanter til nogenlunder billige penge. Jeg har for længst erkendt, at sådan en madplan ikke er for mig. Jeg risikerer at ende som en spærrebalon, og foretrækker at medbringe min egen mad og spise den hurtigt på kontoret. Det er nemlig lig med tidlig ustempling om eftermiddagen. Min kollega gør det samme. Tager mad med altså. Der sidder vi så dag efter dag og studerer hinandens frokost. Og inspirerer hinanden. Vi lægger tit små madplaner og snakker utroligt meget om mad, mens vi griner af hvor meget vi hver især elsker mad. Og elsker at snakke om det.

I spanien spises der kæmpestor mængder af bønner, kikærter og linser. Helst i noget sammenkog af en art. Det er vel nærmest en del af nationalkosten, hvis man kan sige det. Og selv mænd mæsker i sig af det. Fernández’ bedstemor har over årene lært mig at lave de fleste varianter, men sommetider er det rart med lidt variation. Lige siden vores bryllupsrejse til den Dominikanske Republik har jeg drømt om en fantastisk, traditionel bønneret, som vi fik serveret på en ranch oppe på nordsiden af øen. Efter lidt googlen fandt jeg opskriften. Min kollega og jeg blev enige om, at vi hver især ville går hjem og lave den. I morgen afgør vi hvem der vinder ugens bønne.

Weekenden er snart ovre. Eller det vil sige for nogle. Jeg har fri i morgen, mens Fernández skal på arbejde. Det er noget med skytsengle og super lokale helligdage, som defineres helt ned i bygrænser. Jeg klager ikke.

Weekenden er gledet langsomt afsted. Jeg faldt for det nemmeste trick i verden, og endte med at se fodbold lørdag aften. Inden da var der indtaget frokost, set bio-film og ikke mindst oset rundt. Vi endte i en Hiper Asia eller El Chino – Kineseren, som spanierne omtaler sådan en biks – en kæmpe lagerhal fuld af alt muligt importeret fra Kina af herboende kinesere. Vi kom derfra med lille bitte brøkdel af udvalget; kontaktlim, en svensknøgle, toiletpapir, sylteglas og en kagedåse. Det siger lidt om bredden af sådan et sted. Jeg kunne remse op i uendeligheder. De sælger simpelthen alt.

Og så har jeg lavet marmelade for første gang i mit liv. Men absolut ikke sidste gang. Jeg fristes til at konstatere, at jeg skulle have begyndt på sådan noget for lang tid siden. Fernández er i hvert fald svært imponeret af sin nyslået viv.

Om et par timer er jeg på vej til DAD-koncert sammen med en hel masse danskere. Det er ikke hver dag, at der kommer danske bands til Madrid, så den chance skal ikke gå forbi. Jeg fik for noget tid siden meldingen om deres ankomst via facebook, fik købt en billet, og så var der jo bare tilbage at vente. Om lidt er det nu.

Og så er det forresten fredag i morgen!