Fernández har fødselsdag i starten af september. Jeg har lige købt hans fødselsdagsgave, fordi man skulle være hurtig, men den er altså hemmelig lidt endnu. Jeg kan afsløre, at det bliver vildt!
Om lidt kører vi syd på. Der er jo både en tandlæge og en barnedåb, som venter. Ha’ en god weekend!
Da der var præsidentvalg her i Spanien i marts, tror jeg Zapatero tabte hovedet og besluttede sig for at vinde, om så det skulle koste de svage i samfundet mere end hvad godt er. Og han kalder sig socialdemokrat.
Han lovede nemlig, at hvis han blev genvalgt, så ville han udbetale EUR 400 tilbage til alle skatteborgere i 2008. Jeg har lige modtaget EUR 200 med min løn for juni, resten af lovningen bliver spredt ud over de sidste måneder af året.
Tro mig, jeg klager ikke over at få EUR 400 tilbage. Det var jo mine penge, inden jeg betalte dem i skat. Men jeg kommer ikke til at mangle de penge, for jeg har jo aldrig haft dem i hånden. Jeg undrer mig over, hvordan regeringen vil lukke et så stort hul i statskassen. Vi betaler i forvejen kun sølle 16% i skat. Alle de millioner af euros må da komme til at mangle et sted, og jeg frygter at det, som altid, kommer til at gå ud over de svageste. De svageste får selvfølgelig også deres penge tilbage, men mon ikke det på længere sigt bedre kunne svare sig, at investere alle skatteborgeres EUR 400 i samfundet?
Så meget for at vinde et valg.
Fernández og jeg er lige væltet ind ad døren, efter fire timer i bilen hjem fra det brændvarme Andalusien. Vi har kastet os i sofaen. Om få minutter går det løs. Gud, hvor er det spændende!
Om lidt er der weekend, og i morgen rejser Fernández ud i verden, foerst til Uruguay og dernaest til Chile. Jeg skal vaere alene hjemme i vores nye lejlighed i en hel uge og udnytte, at det er legalt (og normalt) at spise aftensmad, hvor koed og broed ikke noedvendigvis indgaar.
Fredag var som bekendt Spaniens nationaldag og dermed fridag. En indbydende mulighed for at køre ud i det blå og opleve. Hr og Fru Fisker havde tidligere bedyret, at de godt kunne tænke sig en tur ud af Madrid, og derfor var Toledo et nærliggende mål for en udflugt.
Et af Toledos vartegn er katedralen Santa María. Katedralen var underopførelse gennem 200 år og er blandt andre udsmykket af El Greco og Goya. Katedralen er enorm og indeholder mange interessante historier og kostbare effekter fra de mange århundreder den har eksisteret.
Selv Fernández, som ikke er lige begejstret for sightseeing, slentrede rundt, læste skilte, så filmklip og studerede malerier og rober. Dog fik han tilføjet at de i Écija har kirker, som er lige så imponerende, og der endda er gratis entre. Vi lader det være op til den enkelte at vurdere det udsagn.
De obligatoriske lys var også på plads, klar til at tændes mod en mindre donation. Håb, bønner og tanker hjælpe til med at holde den katolske kirke oven vande. Personligt synes jeg, at det er en smuk tanke at tænde lys for nogen eller noget, men jeg ærgrer mig hver gang over det noget uæstetiske design, man bruger til denne symbolske handling.
Jeg har vaeret i svoemmehallen i min frokostpause i dag. Den ligger lige ved siden af mit arbejde, og blev bygget i forbindelse med et verdensmesterskab tilbage i firserne. Den har en lidt speciel indretning (og et 50 meter udendoers bassin; saa kan man jo lige solbade lidt paa kanten inden man skal tilbage paa kontoret), som goer at man godt kan komme til at stoede paa maend paa sin vej fra omklaedningsrummet til badet, saa man skal lige huske at have haandklaedet om sig, naar man gaar ud. Ligeledes er der unisex spejle og foentorrer, naar man gaar ud fra omkladningsrummet. Det var her jeg saa noget meget underligt tidligere i dag. Jeg saa simpelthen en skaldet mand foentorre sit manglende haar (eller sit skaldede hoved?)…
Vi naaede det vil skulle og det var skoent at have besoeg hjemmefra og samtidig vise Madrid frem. Fru Fisker har allerede ytret lidt om, hvad hun gerne vil se og lave naeste gang de kommer paa besoeg. Loerdag stod den baade paa afslapning og nydelse af foraaret i El Retiro, en kaempe park belligende i Madrids hjerte, dernaest foedselsdagsfrokost, en lille siesta og sidst men ikke mindst landskamp paa Bernabeu. Soendag slappede vi af og udforskede vores kvarter - de viser sig at man kan faa drinks og tapas til naesten ingen penge (det er jo rart at vide i fremtiden naar Fernández gror lidt for meget fast i sofaen).
Nu er Hr og Fru Fisker tilbage i DK, denne morgen var det tidligt op og afsted i taxa til lufthavnen inden morgentrafikken for alvor traadte ind - det var utroligt rart og hyggeligt at have dem paa besoeg - jeg ser helt klart frem til naeste gang, hvor vi uden tvivl skal paa den udvidet tur!
Efter en uge i Rio de Janeiro, er jeg tilbage i hvad jeg vil betegne som kulden. Det har været en forrygende oplevelse, både arbejdmæssigt og kulturelt. På arbejdsiden fik vi fra vores stand på messen lavet en hel del promotion til potentielle syd og nordamerikanske kunder, om hele initiativet kan regnes for en success, kan vist først slåes fast når der faktureres noget med relation til denne event.
Hvor om alting er, var det helt sikkert en success på den kulturelle side, hvor både vejret, varmen, og stranden blev nydt, samba’en blev oplevet på nærmeste og mest autentiske hold i en af de store og legendariske sambaskoler i Rio, hvor der blevet øvet intenst til karnevallet i midten af feburar. Den fascinerende udsigt som Rio byder på blev oplevet fra toppen af Corcovado, bjerget som huser en kæmpe statue af Christ The Redeemer. På vej op af bjerget som er 700 meter højt fik jeg tilmed oplevet et strejf af en ret så stor edderkop og regnskoven Tijuca, som er et kæmpe naturreservat midt i Rio. Også strandene Copacabana og Ipanema var jeg forbi. Rio de Janeiro er uden tvivl en ny favorit på mit verdenskort.
P.S. Under min tur til Corcovado gik mit memorykort til kameraet i stykker, så alle de fantastiske billeder, som jeg har taget i ugens løb, er desværret forsvundet ud i den blå luft (nu er det ikke længere filmen der volder problemer…). På trods af mit raseri mod kameraet og dets medskyldige; memorykortet, fik jeg da brugt fornuften og tog et par billeder med kameraets hukommelse, men der er ikke meget hukommelse i sådan en bette dævl. Så én ting har jeg i hvert fald lært, medbring altid et ekstra memorykort.
I sidste uge blev det et faktum, at endnu et besoeg fra Danmark venter forude. Charlotte og El Prebsi kommer og fejrer Charlottes foedselsdag sammen med os i juni. Vi har laenge snakket om, hvornaar mon vi kunne finde tid til en forlaenget weekend sammen, og da Charlotte og Preben er et par travle globetrottere som rejser baade til Groenland og Italien dette aar, var det noedvendigt at finde en dato, ellers ville det blive umuligt. Billetterne blev koebt mens Charlotte og jeg sludrede - “nu trykker jeg altsaa paa koeb, hi hi” - “ja, skynd dig at klikke ok, hi hi”, og saa fnisede vi som to smaa skoletoeser.
Jeg glaeder mig, helt vildt! Jeg har faktisk allerede planlagt, hvad vi skal lave, saa hvis der er noget Charlotte og Preben gerne vil lave, saa maa vi lige se paa, om det passer ind i mit program…
Kloge ord udefra