fisker & fernández

Nu skal varmen jo ikke have skylden for alt. Noget godt er der nemlig ved den.

Vasketøjet er tørt inden, at jeg kan nå at sige ‘vamos a la playa’.

Midt i al varmen står alle vinduer åbne døgnet rundt. Dyner og alt andet til at tage over sig er gemt langt væk til kolde tider. Ventilatoren kører for fulde tryk hele natten, og blæser friske vinde ind over Fernández og jeg. Nu sidder jeg her med hold i nakken, men det er måske prisen for at sove ordentligt i disse dage?

Åh ja, det er hårdt at komme hjem fra ferie…

Inden vi rejste til Danmark, var Fernández og jeg vældige enige om, at varmen i Danmark er superuudholdelig, fordi der nemlig er så fugtigt i Danmark. Der er jo hav rundt om hvert gadehjørne og lyset er også helt vildt skarpt. Der var også skide varmt i Danmark. Og fugtigt. Vi svedte helt vildt.
Men om jeg begriber, at man på en uge kan glemme, at selvom varmen måske ikke er fugtig, at der også er varmt i Madrid. Pissehamrende varmt. Hele dagen og hele natten.

I dag var første arbejdsdag efter første etape af vores sommerferie. Det var ikke svært at komme op i morges. Tværtimod. Vi har haft den bedst tænkelige ferie i det nordjyske med alt hvad vi kunne tænke os; sol, sommer strand, familie og venner. Og så et helt nyt levende lille væsen.

Vi har hygget og snakket, fået set dem som glædeligt kommer og besøger os. Der var endda plads til et par snævert indpressede gensyn, som blev aftalt i sidste øjeblik. Slutningen blev lidt hektisk, men det gør ikke noget. Vi fik set dem vi skulle og det er alt, som betyder noget.

Jeg fik badet. Mange gange endda. Fernández var ikke til at lokke. Jeg tror kun, at t-shirten var af een gang, mens vi var på stranden. Der blæste mente han. Men han sad jo også i skyggen under parasollen.
Det føles som om, at vi har været væk i uendeligheder. Vores blomster synes vist det samme. Stilheden fra sommerhuset er igen skiftet ud med en summende by. Men ikke længe. Der er flere planer i sækken.

Vi har ventet, kaldt på den, banket på. Den er et par dage for sent på den.

Jeg er overbevist om, at min tilstedeværelse kombineret med et par tricks involverende en kop grøn Earl Grey te og en kold godnatbajer vil gøre udslaget. Det gjorde det i hvert fald sidste gang. Tror vi nok. Så jeg forventer, at få en sms i morgen formiddag med lykkelige nyheder!

Mit ønske blev opfyldt, der er dansk sommer til op over begge ører, og vi klager slet ikke.

Vi nyder bare…

Jeg vågnede alt for tidligt i dag. I hvert fald i forhold til, at der skulle forestille at være ferie. Måske var det sommerfuglene i maven, som vækkede mig. Nu er jeg under alle omstændigheder oppe. Fernández sover stadig som en sten, og det sikkert for et par timer endnu. Der er jo ferie. Jeg har lavet kaffe og sidder og nyder morgensolen over Madrid. Skraldemændene drøner forbi i en forfærdelig fart og larm, det gør de næsten hver morgen.

Jeg sidder og overvejer, om jeg skulle smutte en tur i motionscenteret, gå en frisk tur eller bare svømme lidt i poolen. Måske bliver det til noget. Måske ikke. Der er heldigvis ikke noget, som haster. Og vi har ferie. Og om lidt rejser vi til Danmark.

Nu er der ferie. Der var lidt panik før lukketid, men jeg fik lukket og slukket, og kan nu holde ferie med god samvittighed. Det kan Fernández også. Vi fejrede det med en god frokost, et par tintos de verano og ikke mindst en lang siesta. Nu skal der vist vaskes lidt, pakkes og checkes ind. Og skulle man lige dyppes i poolen?

Det ender da med, at vi kun skal have shorts med. Nu holder i de fingre krydset, og så snakker vi ikke mere om vejret!

Tra la laj la laj…

Nedtællingen til første etape af vores sommerferie er begyndt. Vi rejser til Aalborg på fredag og minsandten om ikke det ser ud til at lykkes i år. Den danske sommer altså. Indtil videre ser det ganske upåklageligt ud. Jeg holder øje, men har en formodning om, at jeg nok kommer til at jinx’e vejrudsigten, så den kommer til at stå på regn og yatzy i udestuen hele ugen.

Weekenden i Écija var en stor fest. Vi var til barnedåb i 12 timer lørdag aften-nat-morgen. Der var over 100 mennesker (tro mig det var kun den nærmeste familie og enkelte venner). Familien (faren) er spanske sigøjnere, som ofte er kæmpe store familier, hvor din kusine også kunne være din svigerinde. I Écija (og mange andre steder i Spanien) skælner man mellem at være kastillisk (eller galisisk, katalansk, baskisk, etc.) eller sigøjner. Oftest er der en hel klar opdeling mellem de to grupper. Ikke at de er fjender, men der bliver set ned på hinanden fra begge sider. En underlig opdeling, som aldrig har været eller bliver anderledes.

Jeg er vist allerede gået i ferie-mode. I hvert fald er det svært at koncentrere sig om arbejdet i disse dage. Jeg drømmer om Kattegatstrande, stegte rødspætter og kartoffelmadder. Fredag er der heldigvis helligdag her i Madrid, så der er kun to dage tilbage at drømme i. Det bliver så godt!