fisker & fernández

Inden vi rejste til Danmark, var Fernández og jeg vældige enige om, at varmen i Danmark er superuudholdelig, fordi der nemlig er så fugtigt i Danmark. Der er jo hav rundt om hvert gadehjørne og lyset er også helt vildt skarpt. Der var også skide varmt i Danmark. Og fugtigt. Vi svedte helt vildt.
Men om jeg begriber, at man på en uge kan glemme, at selvom varmen måske ikke er fugtig, at der også er varmt i Madrid. Pissehamrende varmt. Hele dagen og hele natten.

I dag var første arbejdsdag efter første etape af vores sommerferie. Det var ikke svært at komme op i morges. Tværtimod. Vi har haft den bedst tænkelige ferie i det nordjyske med alt hvad vi kunne tænke os; sol, sommer strand, familie og venner. Og så et helt nyt levende lille væsen.

Vi har hygget og snakket, fået set dem som glædeligt kommer og besøger os. Der var endda plads til et par snævert indpressede gensyn, som blev aftalt i sidste øjeblik. Slutningen blev lidt hektisk, men det gør ikke noget. Vi fik set dem vi skulle og det er alt, som betyder noget.

Jeg fik badet. Mange gange endda. Fernández var ikke til at lokke. Jeg tror kun, at t-shirten var af een gang, mens vi var på stranden. Der blæste mente han. Men han sad jo også i skyggen under parasollen.
Det føles som om, at vi har været væk i uendeligheder. Vores blomster synes vist det samme. Stilheden fra sommerhuset er igen skiftet ud med en summende by. Men ikke længe. Der er flere planer i sækken.

Mit ønske blev opfyldt, der er dansk sommer til op over begge ører, og vi klager slet ikke.

Vi nyder bare…

Nu er der ferie. Der var lidt panik før lukketid, men jeg fik lukket og slukket, og kan nu holde ferie med god samvittighed. Det kan Fernández også. Vi fejrede det med en god frokost, et par tintos de verano og ikke mindst en lang siesta. Nu skal der vist vaskes lidt, pakkes og checkes ind. Og skulle man lige dyppes i poolen?

Nedtællingen til første etape af vores sommerferie er begyndt. Vi rejser til Aalborg på fredag og minsandten om ikke det ser ud til at lykkes i år. Den danske sommer altså. Indtil videre ser det ganske upåklageligt ud. Jeg holder øje, men har en formodning om, at jeg nok kommer til at jinx’e vejrudsigten, så den kommer til at stå på regn og yatzy i udestuen hele ugen.

Weekenden i Écija var en stor fest. Vi var til barnedåb i 12 timer lørdag aften-nat-morgen. Der var over 100 mennesker (tro mig det var kun den nærmeste familie og enkelte venner). Familien (faren) er spanske sigøjnere, som ofte er kæmpe store familier, hvor din kusine også kunne være din svigerinde. I Écija (og mange andre steder i Spanien) skælner man mellem at være kastillisk (eller galisisk, katalansk, baskisk, etc.) eller sigøjner. Oftest er der en hel klar opdeling mellem de to grupper. Ikke at de er fjender, men der bliver set ned på hinanden fra begge sider. En underlig opdeling, som aldrig har været eller bliver anderledes.

Jeg er vist allerede gået i ferie-mode. I hvert fald er det svært at koncentrere sig om arbejdet i disse dage. Jeg drømmer om Kattegatstrande, stegte rødspætter og kartoffelmadder. Fredag er der heldigvis helligdag her i Madrid, så der er kun to dage tilbage at drømme i. Det bliver så godt!

Fernández har fødselsdag i starten af september. Jeg har lige købt hans fødselsdagsgave, fordi man skulle være hurtig, men den er altså hemmelig lidt endnu. Jeg kan afsløre, at det bliver vildt!

Om lidt kører vi syd på. Der er jo både en tandlæge og en barnedåb, som venter. Ha’ en god weekend!

Vi skal til Écija i weekenden. På fredag kl. 20.30 har min svigermor fået mig klemt ind til en tid ved tandlægen. Jo, jo, der er skam åbent til kl. 21. Jeg har vist aldrig prøvet at være til tandlægen på den sene side af kl. 15 før. Og så på en fredag.
På lørdag  skal vi være i kirken til barnedåb kl. 19.30. Foraldrene ville gerne have lagt dåben senere på aftenen (sådan lidt i forhold til varmen og den efterfølgende fest), men det ville præsten ikke gå med til. Han gider åbenbart ikke sådan noget natteroderi.

Det må da siges at være totalt Spanish style. Altså tidspunkterne.

I den kommende uge begynder sommerskemaet på mit arbejde. Det betyder, at vi møder kl. 8 og går hjem kl. 15 uden at holde pause. Dette års sommerskema er noget bedre end sidste år. Heldigvis. Dog skal jeg stadig i gang med at udtænke små snacks for at overleve arbejdsdagen, men det er en helt anden side af sagen.
Jeg begynder at glæde mig til eftermiddage i solen ved poolen, mens Fernández ser frem til de siestamuligheder, som sommerskemaet indbyder til.

Når Fernández og jeg engang i mellem suser til Andalusien, importerer vi altid molletes og tortas de manteca med tilbage til Madrid. Disse er sydspanske morgenmadsspecialiteter, som visse madrilenere og andre spaniere end ikke ved eksisterer.

Molletes er boller, som vi luner vi i ovnen og spiser med blendet tomat og olivenolie. Eller det vi sige, at jeg gør. Fernández foretrækker paté, som vist er et trick for dem, som ikke kan lide tomat. Tortas de manteca er flade, fede brød, som varmes på brødristeren. Det er helt legalt, faktisk nærmest obligatorisk, at dyppe dem i kaffen.

Ovennævnte er hverdagskost. Lige nu drømmer jeg om danske, friskbagte rundstykker med krads kommenost på.

Der var fest på arbejdet i går. Det blev til noget med meget lidt at spise og en hel masse drinks. Læs: en helaftensforstilling, som har tæret på kræfterne i dag. Kontoret var fuld af klatøjede kollegaer. En dukkede aldrig op. Det var faktisk først da jeg for kort tid siden spiste et par Blue Jeans, at jeg følte mig som et helt menneske igen.

Nu er der heldigvis weekend.