Set ude fra så synes jeg det hyleskægt, at de amerikanske demokraters præsidentkandidat har suset landet rundt i månedsvis med sloganlogo, som er en tro kopi af et dansk undertøjsfirmas logo. Hver gang jeg ser Obama tone frem på skærmen med alle sine tilhængere i baggrunden med hundredevis af skilte, som proklamerer ‘Change we can belive in’, så ser jeg BH’er og bikinier for mit indre øje.
Amerikanerne skulle bare vide…
Nogle spaniere har noget meget katolske navne. María, Jesús, José - ja, endda Inmaculada. Da jeg sad i venteværelset hos lægen i dag, var der en patient, som hed Concepción Sánchez. Der kom jeg til at grine lidt.
Tænk sig om man hed Undfangelsen Jensen.
Det er det højeste juletræ, jeg nogensinde har haft. Da jeg var barn havde vi altid et juletræ, som var lidt mindre end gennemsnittet. Grunden var længden på lyskæden. Det har min mor heldigvis fået lavet om på nu, i 25 år har den nemlig været undskyldningen. I det mindste har vi da altid haft en juletræ, Fernández har aldrig haft et før nu.
Vores juletræ er af en hel speciel træsort, som ikke drysser. Det er helt specielt importeret fra Kina og har endda indbygget grankogler. Jeg troede aldrig, at jeg kunne leve med lige præcis den træsort, men i det mindste har vi da et juletræ. Og det er faktisk pænt. Ikke at jeg er overbevist om træsorten!
Fernández og jeg går og småsludrer, mens vi gør rent til at Hr og Fru Fisker ankommer i morgen.
Jeg siger,
Do you know that far’s far is called farfar in Danish?
Et kort øjebliks stilhed, hvor på det lyder fra en tænkende Fernández,
Oh, and what about farfarfar then?
Jeg ved godt, det er enormt plat, men jeg ligger flad af grin, hver gang jer ser den her reklame… Jeg ved bare, at det er må være en mand (med drømme), som har lavet den.
Ja, det er det vel altid naar man koerer ind for at tanke benzin. Men man parkerer jo ogsaa, stiger ud, tanker og faar sig en sludder med genboen, som ogsaa er nede og tanke billig benzin.
Men hvis man er totalt metropolsk, bor i en millionby og lever et haesblaesende liv i overhalingsbanen, hvad skal man saa staa og sludre med genboen paa bezintanken for?
Man koerer bare lige ind til siden og beder om at blive fyldt op og saa videre ud i sit totalt tjekkede liv. Der er absolut ingen tid at spilde (eller plads for den sags skyld).
En vigtig pointe er, at billedet er taget med min mobiltelefon mens jeg rent faktisk var midt i noget, nemlig mit arbejde. Jeg er naesten klar til mit helt eget lille projekt; ImageEspaña - mangler bare lige en sponsor og en fotografuddannelse…
Spaniens haarmode har mange finurlige tendenser, der er mange ekstremer lige fra hoejt haar til bundelsligahaar. Faktisk er der ikke noget bedre end at faa foentoerret haar i Spanien, for det sidder, der er volumen, det holder i flere dage, og saa er det hulens billigt.
For kort tid siden fik jeg en ny mandlig kollega, som uden tvivl har valgt en meget mystisk (han har selvfoelgelig al sin ret til sin helt personlige haarstil, men jeg vil have lov til at undres) og til dels feminin tilgang til sit haar. Han har kroellet pagehaar og gaar med haarboejle, saadan en tynd, naturfarvet haarboejle, som alle os toeser rendte rundt med for et par aar siden. Behoever jeg at sige, at hver gang jeg faar oeje paa den, faar jeg lyst til spoerge, om jeg ikke lige kan laane den, bare for at se, hvad han siger…
Indtil videre kan jeg udlede af mit aftenkursus, at underviseren hver dag har det samme tøj på, og at en af mine medkursister hedder Dario (han havde endda lavet en animation i Flash, hvor ‘Dario’ kom flyvende hen over skærmen…).
Umiddelbart kan jeg ikke helt finde ud af om selve kurset er ok eller helt forfærdeligt, så det venter jeg lige med at konkludere…
Fik jeg naevnt, at det var Fisker, som greb buketten under weekendens bryllup i La Coruña??
Vi naaede det vil skulle og det var skoent at have besoeg hjemmefra og samtidig vise Madrid frem. Fru Fisker har allerede ytret lidt om, hvad hun gerne vil se og lave naeste gang de kommer paa besoeg. Loerdag stod den baade paa afslapning og nydelse af foraaret i El Retiro, en kaempe park belligende i Madrids hjerte, dernaest foedselsdagsfrokost, en lille siesta og sidst men ikke mindst landskamp paa Bernabeu. Soendag slappede vi af og udforskede vores kvarter - de viser sig at man kan faa drinks og tapas til naesten ingen penge (det er jo rart at vide i fremtiden naar Fernández gror lidt for meget fast i sofaen).
Nu er Hr og Fru Fisker tilbage i DK, denne morgen var det tidligt op og afsted i taxa til lufthavnen inden morgentrafikken for alvor traadte ind - det var utroligt rart og hyggeligt at have dem paa besoeg - jeg ser helt klart frem til naeste gang, hvor vi uden tvivl skal paa den udvidet tur!
Kloge ord udefra