fisker & fernández

Nu skal varmen jo ikke have skylden for alt. Noget godt er der nemlig ved den.

Vasketøjet er tørt inden, at jeg kan nå at sige ‘vamos a la playa’.

Midt i al varmen står alle vinduer åbne døgnet rundt. Dyner og alt andet til at tage over sig er gemt langt væk til kolde tider. Ventilatoren kører for fulde tryk hele natten, og blæser friske vinde ind over Fernández og jeg. Nu sidder jeg her med hold i nakken, men det er måske prisen for at sove ordentligt i disse dage?

Åh ja, det er hårdt at komme hjem fra ferie…

Jeg vågnede alt for tidligt i dag. I hvert fald i forhold til, at der skulle forestille at være ferie. Måske var det sommerfuglene i maven, som vækkede mig. Nu er jeg under alle omstændigheder oppe. Fernández sover stadig som en sten, og det sikkert for et par timer endnu. Der er jo ferie. Jeg har lavet kaffe og sidder og nyder morgensolen over Madrid. Skraldemændene drøner forbi i en forfærdelig fart og larm, det gør de næsten hver morgen.

Jeg sidder og overvejer, om jeg skulle smutte en tur i motionscenteret, gå en frisk tur eller bare svømme lidt i poolen. Måske bliver det til noget. Måske ikke. Der er heldigvis ikke noget, som haster. Og vi har ferie. Og om lidt rejser vi til Danmark.

Det ender da med, at vi kun skal have shorts med. Nu holder i de fingre krydset, og så snakker vi ikke mere om vejret!

Tra la laj la laj…

Jeg har altid gjort en dyd ud af at tage godt med solcreme på. Jeg køber endda altid ansigtscreme og make up med UV-filter i, som jeg bruger året rundt. Jeg er overbevist om, at vi slet ikke ved, hvilke skader solens stråler kan gøre på os, hvis vi ikke passer på. Eller det vil sige, at vi inderst inde godt ved det, men skider højt og helligt på det, fordi vi hellere vil være overdrevent brune. Jeg har i flere år sværget til Lancaster, som uden tvivl er den bedste solcreme, jeg nogensinde har brugt. Men den er også dyr. Ikke så dyr i Spanien som i Danmark, men stadigvæk pænt dyr for hvad det er.

I år har jeg har jeg taget et andet mærke i brug. Det er nemlig allergitestet og fås kun på apoteket hernede. Faktortallet er blevet højere og prisen er helt i orden. Jeg tror, at jeg denne sommer har fået mere for pengene. Faktisk stod jeg og vævede mellem faktor 25 og faktor 40. Jeg kunne ikke helt gennemskue om faktor 40 nu også var lidt overdrevet. Jeg endte med de 25, hvorefter apotekeren var så rar at give mig op til flere prøver af faktor 40 og 50, som jeg så kan bruge til ansigtet.

Det kan man da kalde god service. Måske mente hun, at hun havde et medansvar efter at have kaldt mig bleg… Jeg er ikke bleg!

Fernández og jeg sorterer affald. Det er ikke et specielt stort arbejde at smide plastik og dåser i en pose, papir i en anden, glas i en tredje og skrald i skraldespanden. Faktisk er det ren rutine. Når jeg ser hvor meget plastemballage vi smider ud, kan jeg faktisk ikke få mig til ikke at sortere mit affald. Omtrent alt hvad man køber i dag, er pakket ind i plastik på den ene eller den anden måde. Ja, nogle gange er selve emballagen lavet af plastik, som derefter er omviklet pap. I de spanske supermarkeder ligger bunker af plastikposer til fri afbenyttelse, og der bliver ikke sparet på dem. Vores lokale frugthandler bruger også plastikposer, når de brune papirsposer er lige så gode og mere skånsomme mod vores miljø.

Jeg synes ikke nutidens emballagefremtog svarer til den nutidens miljøsituation og indstilling alle burde have til miljøet. Der er alt for meget spild, alt for meget pis og papir, som intet formål har i forhold til produktet. Nogle gange bliver jeg helt i tvivl, om vi mennesker i grunden er klar over, at der også skal bo og ånde mennesker her på jorden, når vi engang ikke er her mere. For eksempel vores børn og deres børn. Eller om vi overhovedet er klar over konsekvenserne af vores plastikgilde. Jeg tror det faktisk ikke.

Min fødselsdag var dejlig og fuld af overraskelser. Ikke nok med at der i forvejen var ankommet et par pakker med rigtig gode sager i, så havde min kollega været så snu at stille en gave til mig, fuld af chokolade i alle afskygninger, under mit skrivebord, mens jeg var til frokost.

Da vi kom hjem stod portvagten og ventede med en stor buket blomster fra en dejlig veninde og endnu en pakke. Jeg kan sagtens huske, hvornår jeg sidst har fået blomster sådan leveret, og det er nemlig ikke for nylig! Pakken var fra Marianne, som for kort tid siden fortalte om at overraske. Den bed min sløve sommerhjerne ikke lige på, men overrasket det fik hun mig. Uden tvivl!

Om aftenen var vi ude og spise sammen nogle venner, og det var helt som i de gode gamle dage. Aftensol og en lun sommeraften, og så fik jeg lov til at bestemme hele tapasmenuen. Man havde vel fødselsdag.

Tak for alle jeres søde hilsener både her og der. De gjorde bestemt en forskel.

Så blev man et år ældre. Tænk sig, det føles som om jeg er et år yngre. Det må være al den sport! Eller noget…

Jeg har en mission. Jeg skal bage Drømmekage i dag for første gang i hele mit liv. Jeg tror, de kager jeg har bagt gennem livet kan tælles på to hænder. Det er faktisk et år siden sidst, at jeg gav mig i kast med bagningens kunst. Det siger jo næsten det hele.
Kagen går faktisk hen og bliver lidt af et videnskablig forsøg, for i Spanien har man ikke brun farin (og kokosmel lå heller ikke lige til højrebenet). Jeg har dog bestemt, at farinen kan erstattes af rørsukker. Spanierne ved jo ikke, hvordan en Drømmekage fra Brovst reelt skal smage. Det må vaere essensen i hele projektet.

For et stykke tid siden gjorde jeg et godt køb. Kort tid efter kom varmen til Madrid. Jeg har i dag indset, at det varer et par dage, før end jeg får brug for at varme mig på en kop skoldhed te. Min lige nu så medtaget mave kunne ellers have haft godt af det. Men jeg orker det ikke. Ikke mere varme end hvad godt er. Fernández, som ved hvad det handler om (varmen altså), proklamerer ellers altid, at man skal skal tage varme bade i varmt vejr. Så får man ikke bombastiske hedeanfald efterfølgende. Mon det trick også gælder for drikke?

Nu er det, som skulle være en varm kop te forvandlet til iste. Kun lidt forsødet. Med rosmarinhonning. Nestea go home…