Fernández har fødselsdag i starten af september. Jeg har lige købt hans fødselsdagsgave, fordi man skulle være hurtig, men den er altså hemmelig lidt endnu. Jeg kan afsløre, at det bliver vildt!
Om lidt kører vi syd på. Der er jo både en tandlæge og en barnedåb, som venter. Ha’ en god weekend!
Bedst som man troede, at man skulle bruge weekenden til at tage årets megaslapper og nyde solen, blev weekenden pludselig fyldt op med planer.
I eftermiddags var der party på tagterrassen på mit arbejde. Den foregik i noget, der var tæt på de 40 grader. Vældig hyggeligt, men alt for varmt. Fernández og jeg nåede lige et pitstop ved poolen, inden vi blev lokket ud, af vores tidligere roomies - nu naboer, til en omgang iskold sangría og lækre tapas. Vi er lige trisset hjem i duften af jasminbuske i tropenatten.
I morgen skal vi til en vaskeægte, gammeldags byfest. Sådan en med tivoli, øltelte og andet god lir. En fælles kollega fylder år, og samtidig er der byfest i den landsby, hvor han bor uden for Madrid. Det bliver tilsyneladende en marathonfest med koncert, mad og drikkelse.
Søndag skal der slappes af…
Hele dagen er brugt i Parque Warner. Det er ikke kun den lille herre, som er rød i kinderne og godt brugt. Det er vi allesammen. Vi har prøvet alt, hvad der overhovedet var at prøve, og det er ikke så lidt igen.
Der var heldigvis noget for enhver alder. Nu ved den lille herres mor og jeg, hvordan det er at være superhelte. Superman og Batman for at være helt præcis. Vi blev luftet godt igennem…
Min eftermiddag kommer til at foregå ved poolen med en kold cola som selskab. Nu hvor solen og varmen endelig gør væsen af sig, skal det udnyttes på det groveste. Men så skal der også skrues op for rengøringstempoet, når solen er forsvundet. Gæsternes første indtryk af Spanien skal ikke være vores nullermandslandskab…
I Benidorm bygger man opad og ikke indad. Her er tårnhøje bygninger langs med stranden langt ud i horisonten. Her er mange mennesker, og der hersker overhovedet ingen tvivl om, hvem størstedelen er. Jeg vil faktisk vove at påsta, at de har invaderet stedet. Og de hygger sig på, deres helt egen måde, det er tydeligt.
Dagens vejr startede rigtigt dårligt. Med regnbyer. Fernández og jeg trodsede dem, og gik en tur langs stranpromenaden, og pludselig åbnede skyerne sig og solen kom frem. Vi lavede et hurtigt badetøjsskift og plantede os solidt midt på stranden. Efter et par timer gik vi op til en af strandrestauranterne og bestilte en kæmpe paella de maricso og en kande sangría.
Vi er jo i Comunidad Valenciana, paellaens hjemstavn, så det kunne ikke være andeledes. Det smagte fantastisk. Vi spiste til vi sprak, og der var stadig mere ris i panden. Med topmave trillede vi ned på stranden og finlurede lidt, mens vi fik dagens sidste sol med.
Nu står den på Melodi Gran Prix. Vi er simpelthen nødt til at se, om Spaniens tåbelige, men vældigt iørehængende indslag slår Danmarks.
Fernández og jeg er blevet beordret til stranden, ud til kysten. Vi er simpelthen blevet tvunget til at holde weekend i Benidorm, helt gratis. Hvor heldig kan man lige være?
Billedet er lånt her
Benidorm ligger i kort afstand fra Alicante på Costa Blanca på Spaniens østkyst og er ren charterstil. Der er tårnhøje hoteller langs stranden så langt øjet rækker. Det er Spanien, når det er bedst, men det er vi ligeglade med. Der er sol, strand og hav. Det er alt, hvad der tæller i denne weekend.
Fernández og jeg drog afsted tidligt om morgenen i den tro, at vi ville slå de mange strandhungrende madrilenere med flere timer på motorvejen til Murcia. Der var ikke et øje på gaden, da vi kørte hjemmefra klokken syv torsdag morgen. Da vi drejede ned på A3 motorvejen mod Valencia, så vi, hvor omtrent halvdelen af Madrid opholdt sig. I kø på mortorvejen med retning ud af byen klokken syv om morgenen! Der var ikke andet at gøre end at sætte os godt til rette med god musik, sandwiches og juice klar. Vi ankom til La Manga efter syv stive timer, hvortil det skal siges, at turen normalt tager fire.
Vi fandt hurtigt ud af, at hotellets beliggenhed ikke kunne være meget bedre. Det lå nemlig ude på en klippe midt i havet, og var derfor omgrænset af lyseblåt Middelhav. Selv på parkeringpladsen og når man lå ved poolen var der havudsigt.
Dagene blev nydt dels på stranden og dels poolside. Selvfølgelig blev der også bestilt og konsumeret en paella de marisco. Intet mindre kan gøre det, når man er på strandferie. Fredag var der kraftig levante, østenvind, så Middelhavsstranden var en anelse opblæst. Derfor benyttede vi os af stranden på den anden siden af tangen, som vender ud til Mar Menor, hvor der var læ. Vandet her skulle have en gennemsnitstemperatur på 17 grader. Fernández var prøveklud, men nåede kun at dyppe storetåen inden han var tilbage på håndklædet. Lørdagen blev slænget væk ved poolen, som var åbnet i anledning af 1. maj-ferien, med Fernández sikkert plantet i skyggen under parasollen og Fisker med næsen i sky i solen (man er vel dansker…).
Vi besluttede at stå tidligt op søndag og igen forsøge at slå alle madrilenerne, som jo også skulle tilbage til byen. Det lykkedes. Vi tog betalingsmotorvejene hele vejen hjem, og var hjemme i løbet af de normale fire timer. Det var dyrt, men klogt. Hele eftermiddagen og aftenen var Spanien nemlig præget af kilometerlange køer.
Kufferten skal bare lige pakkes. Ha’ en dejlig Kristi Himmelfartsferie - vi ses på den anden side!
Fernández og jeg skal paa romantisk getaway. Vi skal til Murcia, naemere betegnet La Manga del Mar Menor, i fire dage. La Manga er et langt, tyndt stykke land, som ligger mellem Middelhavet og Mar Menor (det lille hav). Tangen er cirka 16 kilometer lang og har med dens belligenhed strand paa begge sider. Jeg ser allerede mig selv sidde dasende paa stranden lige under solen med en koelig drink i haanden.
Hvis man er saa heldig at bo i Madrid, har man nemlig fri den foerste og anden maj hvert eneste aar. I aar falder de heldigt nok paa en torsdag og fredag. Det kan man jo ikke andet end at udnytte. Fernández er lidt af en en hjemmefoedning, naar det kommer til sol og strand. Han har gentagne gange, i forbindelse med vores getaway, forsoegt at lokke mig med til Fuengirola paa Solkysten, hvor Fernández-klanen har deres sommerresidens. Omvendt har jeg trukket lidt i den anden retning og presset paa for, at vi skulle rejse et sted hen, som ingen af os har vaeret foer. Resultatet blev, at vi fandt et super tilbud datoerne taget i betragtning, saa jeg fik ret og Fernández fik fred. Eller noget. Nu skal vi i hvert fald afsted.
Efter at have debatteret mulighederne og kigget på vejrudsigten valgte vi Toledo. Byen ligger ca. 70 km. syd for Madrid og har en lang og interessant historie, de mange monumenter og museer bevidner dette.
Toledo er kendt som byen med de tre kulturer; kristne, jøder og muslimer levede side om side i byen gennem århundreder. Byens historiske centrum er en sand skat af katedraler, kirker, moskeer, synagoger, forte og slotte, som alle ligger side om side en labyrint af smalle gader og stræder. Desuden er der et hav af små butikker, som sælger keramik, knive, middelalderlige effekter og smykker. Selvfølgelig tog jeg heller ikke der fra uden at have købt et keramikfad. Mit råd er at man oser lidt rundt, for der er store forskelle i priserne, og med lidt tålmodighed kan man sagtens finde et smukt fad til billige penge.
Toledo er en by, hvor gaderne går op og ned og er anlagt, som vinden måtte have blæst den pågældende dag. Alle gader er belagt med små brosten og terrænet kan være noget ujævnt. Næste gang jeg tager dertil, vil jeg sørge for at få fat i et godt kort fra turistinformationen, for at slentre rundt i Toledo med kun et simpelt kort fra en guidebog duer ikke på længere sigt. Hvis man vil se det hele og samtidig vandre bare lidt organiseret rundt, er man nødt til at have et turistkort. Det havde vi ikke, for turistinformationen var lukket da vi endelig fik os slæbt frem. Heldigvis var Fernández kvik, og huskede at vi havde GPS’en i tasken, så vi fandt bilen, som (på spansk manér) var parkeret et noget ukurant sted.
En hel dag kan sagtens tilbringes i Toledo. Der er rig mulighed for at prøve deres egnsretter, som blandt andet inkluderer marzipan til dessert. Selvom vi var godt trætte, da vi kørt mod Madrid, valgte vi alligevel lige at runde dagen af i et indkøbscenter, det kunne jo være de havde noget, vi ikke kunne undvære…
Kloge ord udefra