fisker & fernández

Fernández og jeg skal ud og suse i aften. Vi er inviteret til afskedsfest. Det foregår efter mere eller mindre samme princip, som sidste gang vi var ude og svinge træbenet med det slæng. Jeg sidder lidt og sådan prøver at overbevise mig selv om, at jeg skal, uanset hvad susningen måtte få af følgesygdomme, over og svømme i morgen. Inderst inde ved jeg godt, at Fisker, en svømmehal og eventuelle tømmermænd bare overhovedet ikke vil gå hånd i hånd. Det vil faktisk være et skrækscenario af værste skuffe. Men det er da forsøget værd…

I går var der danskertræf. Det var faktisk lidt af en specialudgave; det foregik nemlig slet ikke, som det plejer, og det var sidste danskertræf for en god ven, som har valgt at skifte græsgange. Selv om omgivelserne var forandret og menuen udansk, var det en ganske hyggelig aften; Jeg nåede på rekordtid at blive usandsynligt misundelig på værtens lejlighed, vi fik spist lækker mad, sludret og grinet, og ikke mindst overrakt en meget symbolsk afskedsgave. Det gik da også hen og blev halvsent for sådan en som mig, hvilket jeg betalte for hele formiddagen. Sådan er det jo, når man absolut skal ud og mænge sig…

Der var danskertraef i gaar - vi fik boller i karry og hjemmelavet marzipanfloedeboller til dessert. Det smagte eddermugme godt! Boller i karry skal man aldrig nogensinde undervurdere og da slet ikke hjemmelavet marzinpanfloedeboller!

At skrive knus i en email eller sms er efterhånden blevet allemandseje. Men jeg vil mene, at der er undtagelser. Jeg kender til dagsdato ikke nogen fyre, som skriver det til hinanden indbyrdes. Helt sikkert til piger, måske til deres mor, men ikke til hinanden.
I går på vej hjem i bilen fra en vellykket grillfest overhørte vi et interview mellem en journalist og en spansk basketballstjerne, som snakkede lidt frem og tilbage om den pågældende basketballspillers klub og situation. Da interviewet var ved at være ved vejs ende, sluttede begge parter (mænd) af med at sige ‘un abrazo’, som betyder knus, til hinanden. Det var der såmænd ikke noget mærkeligt i. Det er nemlig meget normalt, at man siger eller skriver det til hinanden her i Spanien, mest til kollegaer og bekendte.
Men tænk om Flemming Toft sagde til Thomas Gravesen efter endt interview:

Ok, tak for interviewet Thomas - knus

Og Thomas Gravesen så svarede:

Jamen, det var da så lidt. Knus til dig også Flemming

Den form for mandlig intimitet holder vist ikke helt i Danmark og slet ikke på TV eller i radioen…

Det kunne jeg godt gå rundt og nynne. Fernández er rejst til Budapest i dag, hvor han skal være hele den næste uge, hvilket jo betyder, at jeg har en hel uge foran mig for mig selv. Eftersom udsalget også er begyndt på disse kanter, er jeg vist nødt til at inspicere et par butikker i morgen, mit skab skriger nemlig på nyt sommertøj (og sko). Så er der jo ikke andet at gøre end at tage tyren ved hornene…
I morgen aften er der forsinket Sankt Hans grill fest med danskerne i Soto del Real lidt uden for Madrid. Varmen er for alvor begyndt at træde i karakter her i Madrid, så det kommer yderst belejligt, at grillfesten også indbyder til at medbringe sit badetøj og hoppe i poolen.

Der er de sidste par dage begyndt at komme mystiske pakker med posten, alle udtrykkeligt påført at de først må åbnes d. 3/7. Vores vicevært havde endda været så rar at tage imod dem fra posten, så jeg ikke skulle hente dem på posthuset (som ligger forholdsvis langt væk). Det kribler afsindigt i fingrene, men nu står de altså i et hjørne og nedstirrer mig. Indtil på tirsdag.

Det var menuen til Danskertræf i går. Det lyder ved nærmere eftertanke ikke særligt appetitligt (vi danskere kan bare ikke finde eksotiske, velklingende navne til vores ellers så udmærkede madretter, jvf. blodpølse), men det smagte nu ganske fortrinligt. Næste gang er der lagt stærkt op til boller i karry, en ret som jeg elsker, men faktisk havde glemt alt om.

Turen op til Danskertræf skulle denne gang (og for første gang) foregå i el bólido. Jeg havde nogenlunde begreb om retning og afkørsel, men jeg anede en smule bekymring hos Fernández, som jeg dog hurtigt fik manet til jorden ved at overbevise ham om, at jeg virkelig er godt kendt på M-40 (en af Madrids motorringveje). Udkørsel af stor bil fra meget lille p-plads gik nogenlunde og ligeledes gjorde turen på 15 minutter derop. Jeg øjnede hurtigt en parkeringsplads, da jeg ankom, men så kom sveden på panden frem. Parallelparkering har altid været et spørgsmål om held for mit vedkommende, og i går var jeg mindre heldig. Jeg baksede i evigheder, og det har helt sikkert ikke været noget kønt syn lige indtil, at ejeren af bilen, som holdt parkeret foran mig, kom og kørte væk. Hvor heldigt var det ikke - jeg holdt der og gjorde mig til grin midt i myldretiden, og så kunne jeg pludselig bare køre direkte ind til siden og parkere. Piece of cake siger jeg bare…
Det var en hyggelig aften med masser af sludren og grin, alt for meget kaffe for tæt på sengetid, og godt selskab. Turen tilbage gik som den skulle, og indkørsel af stor bil på lille p-plads gik helt uovertruffent. Er det ikke utroligt, som man bare kører skide godt når man er alene?

Saa er vi officielt flyttet ind i vores nye lejlighed, dog mangler vi stadig moeblerne fra Danmark, saa der er lidt bart i krogene, men det skal vi nok faa lavet om paa naar alle kasserne ankommer loebet af et par uger. Jeg har nemlig akkumuleret utaenkelige maengder af godt kram i alle afskyggelser, og jeg har et helt specielt forhold til hver enkelt lille genstand. Jeg har aldrig vaeret god til at skille mig af med ting, saa man vel godt sige, at jeg er en rigtig samler. Fernández derimod han har ikke rigtigt akkumuleret noget, og han gaar heller ikke saa meget op i hele konceptet omkring at samle ting. Saa i bund og grund er det jo en herlig kombination vi har gang i her. Det eneste problem jeg kan oejne i horisonten er, at han vil beholde en ualmindelig afskyelige sofa, som fulgte med lejligheden, for han vil nemlig have sin egen sofa. Hvad er der med maend og grimme moebler? Hvor er det tilhoersforholdet helt praecist opstaar?

I gaar var der Danskertraef for foerste gang efter jul. Vi fik severet frikadeller og gode ben med en god solid brun sovs til. Som det er sket tidligere spiste jeg med stor appetit, og det paa trods af, at jeg ellers aldrig spiser frikadeller. I forbindelse med Danskertraeffet er der udsigt til en slags bogklub, hvor man bytter sin bog med den naeste paa listen. Den er jeg helt klart med paa, jeg hungrer efter boeger, hele tiden. Endvidere staar den snart paa en skovtur til et naturomraade uden for Madrid, vi venter paa foraar imens…

I gaar efter arbejde stod den paa toese-komsammen. Jeg havde aftalt at moedes med en dansk pige, som jeg kender fra Danskertraef. Vi har egentlig kun moedtes et par gange foer sidste sommer, hvor vi hver gang har sagt, at nu skulle vi altsaa snart finde ud af noget. Men den ene dag tog den anden, og nu er vi saa i februrar.
Vores plan var at gaa ud og faa noget at spise, men eftersom vi moedtes kl 19 efter arbejde, var der i princippet ingen gode restauranter aabne endnu, og saa er der jo kun een ting at goere, og det er at gaa ind og faa sig en cocktail. Det gjorde vi saa, i en super laekker lounge. Det endte faktisk med at vi blev der den halve nat. Jeg blev meget overrasket over at kl. var blevet 02 da jeg foerst kiggede paa uret. Vi havde faaet nogle yderst velsmagende drinks, ingen aftensmad og en sulens masse snak. Om alting, ikke kun hvor dumme spaniere engang imellem kan vaere (som man nogle gange meget let kommer til - det er vist noget med at faa loeftet laaget for ens frustrationer, og saa kan man slet ikke stoppe igen). Da jeg kravlede under dynen kl. 02.30 var en traet og kun lidt sulten Fisker, som havde haft en hyggelig aften, som bestemt skal gentages i den naermeste fremtid.

P.S. Jeg droemte at jeg slet ikke havde sovet, saa jeg var ekstra traet da jeg vaagnede… Puha, long day at the office, darling!

Saa har man lige sikret sig billetter til Spanien-Danmark i slutningen af marts. Denne begivenhed finder tilmed sted paa muttis foedselsdag, og mindsanten om ikke hende og Hr. Fisker ogsaa vil vaere at finde paa Bernabeu sammen med Fernández og jeg. Jo, jo, intet mindre kan goere det naar fruen skal fejres. En lille side gevinst er, at vi ogsaa skal sidde sammen med resten af de danske madrilenere og de danske roligans, som kommer rejsende fra det kolde nord. Det bliver ski’ da helt vildt spaendende for en landskampsjomfru som mig!

Det var dagen, hvor jeg havde lovet Jegvan, ejer af Det lille danske køkken her i Madrid, at hjælpe til i hans bod på den skandinaviske julebazar. Der var fyldt med mennesker fra start til slut, og de danske varer gik som varmt brød. Der blev både solgt alt lige fra Carlsberg, glögg, smørrebrød, hotdogs, sild og julesmåkager. Desuden var der Luciaoptog fra den skandinaviske skole og selvfølgelig en julemand. Overskuddet fra bazaren går til forskellige spanske velgørenhedsorganisationer.

Det har været en rigtig hyggelig eftermiddag og et rart skandinaviske indslag, som til min store overraskelse tiltrak mange spaniere. De fleste af dem var ude efter de (drikke)varer, som de har lært at kende (og elske) under kortere og længere ophold i Skandinavien. Jeg er blevet klogere i dag, der er faktisk mennesker uden for Danmark og resten af Skandinavien, som ikke kan få nok af saltlakrids.

Jeg var så heldig at få en pose Karen Wolf brunkager og nogle havresmåkager med hjem, de skal nok hjælpe til med at skabe den rette julestemning, når vi når december. Jeg glæder mig allerede!