fisker & fernández

Inden vi rejste til Danmark, var Fernández og jeg vældige enige om, at varmen i Danmark er superuudholdelig, fordi der nemlig er så fugtigt i Danmark. Der er jo hav rundt om hvert gadehjørne og lyset er også helt vildt skarpt. Der var også skide varmt i Danmark. Og fugtigt. Vi svedte helt vildt.
Men om jeg begriber, at man på en uge kan glemme, at selvom varmen måske ikke er fugtig, at der også er varmt i Madrid. Pissehamrende varmt. Hele dagen og hele natten.

I dag var første arbejdsdag efter første etape af vores sommerferie. Det var ikke svært at komme op i morges. Tværtimod. Vi har haft den bedst tænkelige ferie i det nordjyske med alt hvad vi kunne tænke os; sol, sommer strand, familie og venner. Og så et helt nyt levende lille væsen.

Vi har hygget og snakket, fået set dem som glædeligt kommer og besøger os. Der var endda plads til et par snævert indpressede gensyn, som blev aftalt i sidste øjeblik. Slutningen blev lidt hektisk, men det gør ikke noget. Vi fik set dem vi skulle og det er alt, som betyder noget.

Jeg fik badet. Mange gange endda. Fernández var ikke til at lokke. Jeg tror kun, at t-shirten var af een gang, mens vi var på stranden. Der blæste mente han. Men han sad jo også i skyggen under parasollen.
Det føles som om, at vi har været væk i uendeligheder. Vores blomster synes vist det samme. Stilheden fra sommerhuset er igen skiftet ud med en summende by. Men ikke længe. Der er flere planer i sækken.

Det hjalp. Vores ihærdige forsøg på at få lillebror til at ankomme. Han lå derinde og lyttede, gjorde han. SMS’en tikkede ind, som jeg pænt bad om. Lillebror ankom i pæn stand, mens mor var en smule medtaget. Heldigvis kunne der hurtigt rettes op på det.

Vi drønede ud til den lille familie i den lille landsby, og fik ham at se. Han er dejlig. Stor og tilfreds. Næste gang vi ser ham, kan vi nok slet ikke kende ham.

Vi har ventet, kaldt på den, banket på. Den er et par dage for sent på den.

Jeg er overbevist om, at min tilstedeværelse kombineret med et par tricks involverende en kop grøn Earl Grey te og en kold godnatbajer vil gøre udslaget. Det gjorde det i hvert fald sidste gang. Tror vi nok. Så jeg forventer, at få en sms i morgen formiddag med lykkelige nyheder!

Mit ønske blev opfyldt, der er dansk sommer til op over begge ører, og vi klager slet ikke.

Vi nyder bare…

Jeg vågnede alt for tidligt i dag. I hvert fald i forhold til, at der skulle forestille at være ferie. Måske var det sommerfuglene i maven, som vækkede mig. Nu er jeg under alle omstændigheder oppe. Fernández sover stadig som en sten, og det sikkert for et par timer endnu. Der er jo ferie. Jeg har lavet kaffe og sidder og nyder morgensolen over Madrid. Skraldemændene drøner forbi i en forfærdelig fart og larm, det gør de næsten hver morgen.

Jeg sidder og overvejer, om jeg skulle smutte en tur i motionscenteret, gå en frisk tur eller bare svømme lidt i poolen. Måske bliver det til noget. Måske ikke. Der er heldigvis ikke noget, som haster. Og vi har ferie. Og om lidt rejser vi til Danmark.

Det ender da med, at vi kun skal have shorts med. Nu holder i de fingre krydset, og så snakker vi ikke mere om vejret!

Tra la laj la laj…

Nedtællingen til første etape af vores sommerferie er begyndt. Vi rejser til Aalborg på fredag og minsandten om ikke det ser ud til at lykkes i år. Den danske sommer altså. Indtil videre ser det ganske upåklageligt ud. Jeg holder øje, men har en formodning om, at jeg nok kommer til at jinx’e vejrudsigten, så den kommer til at stå på regn og yatzy i udestuen hele ugen.

Weekenden i Écija var en stor fest. Vi var til barnedåb i 12 timer lørdag aften-nat-morgen. Der var over 100 mennesker (tro mig det var kun den nærmeste familie og enkelte venner). Familien (faren) er spanske sigøjnere, som ofte er kæmpe store familier, hvor din kusine også kunne være din svigerinde. I Écija (og mange andre steder i Spanien) skælner man mellem at være kastillisk (eller galisisk, katalansk, baskisk, etc.) eller sigøjner. Oftest er der en hel klar opdeling mellem de to grupper. Ikke at de er fjender, men der bliver set ned på hinanden fra begge sider. En underlig opdeling, som aldrig har været eller bliver anderledes.

Jeg er vist allerede gået i ferie-mode. I hvert fald er det svært at koncentrere sig om arbejdet i disse dage. Jeg drømmer om Kattegatstrande, stegte rødspætter og kartoffelmadder. Fredag er der heldigvis helligdag her i Madrid, så der er kun to dage tilbage at drømme i. Det bliver så godt!

Når Fernández og jeg engang i mellem suser til Andalusien, importerer vi altid molletes og tortas de manteca med tilbage til Madrid. Disse er sydspanske morgenmadsspecialiteter, som visse madrilenere og andre spaniere end ikke ved eksisterer.

Molletes er boller, som vi luner vi i ovnen og spiser med blendet tomat og olivenolie. Eller det vi sige, at jeg gør. Fernández foretrækker paté, som vist er et trick for dem, som ikke kan lide tomat. Tortas de manteca er flade, fede brød, som varmes på brødristeren. Det er helt legalt, faktisk nærmest obligatorisk, at dyppe dem i kaffen.

Ovennævnte er hverdagskost. Lige nu drømmer jeg om danske, friskbagte rundstykker med krads kommenost på.

Fernández og jeg har lige erhvervet os billetter til en længeventet ferie i det nordjyske. Vi flyver til Aalborg denne gang. Det blev en halvdyr affære, men så er Far Fisker også fri for at drøne hele vejen til Billund. Ryanair er vist begyndt at tro, at deres såkaldte lavprisbilletter er lavet af guld (vi snakker +500 EUR), så vi betaler lidt mere, tager turen omkring København, men lander tilgengæld i kort afstand tit opholdelsesstedet.

Jeg er sikker på, at det er alle pengene værd!