Endnu et bryllup

2009 juni 19
by fisker & fernandez

Fernández og jeg er vist i den giftemodne alder. I morgen er der endnu et bryllup på programmet. Denne gang i Écija. Tænk sig at næste gang er det os. Vildt… De sidste par år har vi haft 3-5 bryllupper om året – det er vist meget kendetegnende for folk på vores alder.

Mandag og tirsdag var jeg i Stockholm. Det er der hovedkvarteret ligger. Ikke lige i centrum, men nærmere ude i en science by på en af de sidste kartoffelrækker. Der var koldt og ikke særligt midsommeragtigt. Da jeg ramte Spanien igen blev jeg mindet om, hvorfor jeg var rejst i sommertøj. Her er utroligt varmt for tiden. Det fik Hr og Fru Fisker også at mærke i sidste wekeend. Konstante varmegrader på omkring de 35 om dagen og 25 om natten kan godt tage pusten fra en. Når man oplever det i mere end en uge, kan man godt forstå hvorfor alting foregår en tand langsommere i Spanien.

Bryllupsinvitationerne er kommet. Deltajerne er bundet på , og nu mangler vi bare konvolutterne, som befinder sig et sted i det spanske postvæsens univers. De er blevet så fine. Invitationerne. Vi har selv designet dem, valgt farver og bånd, og på nærmest mirakuløs vis fandt vi lige præcis den konvolut, som passer til vores invitationer. Mon ikke de falder i god jord, der hvor de når frem.

Om lidt er der afgang til Sydens sol og ikke mindst varme. Der venter os plus 40 grader i de næste par dage. Vi glæder os over swimming pools, air conditioning og ikke mindst aftenbryllupper…

8 kommentarer leave one →
  1. 2009 juni 19

    Får vi mon billeder at se af de fantastiske inviationer, når de er offentliggjort overfor gæsterne?

    … please?

  2. 2009 juni 19

    God tur til sydens sol og varme, Fisker. Nu må alle jeres venner da snart være gift :O) Dejligt at høre, at bryllupsinvitationerne er blevet lige, som I gerne vil have dem.

  3. 2009 juni 19

    Ja, nu er det snart jeres tur. Meget spændende :-)

    Rigtig god tur sydpå. Det lyder dejligt med pool og afslapning og så lige en aftenfest, hvor det lige er blevet lidt køligere ;-)

  4. 2009 juni 20

    Åh, hvor du nyder livet og hvor er det skønt med alle de brylluppere. Jeg selv har aldrig deltaget i et bryllup, andet mit eget, der foregik på Rådhuset mellem husbonden og jeg og ingen andre, men det holder jo fortsat….. Derfor er jeg så glad for at kunne følge dit og din deltagelse i andres :-)

  5. 2009 juni 21

    Hvor jeg bare glaeder mig paa jeres vegne. Det er altid fedt at komme til bryllup, men det er isaer fedt, naar man selv staar for at blive gift. :)

  6. 2009 juni 22

    Rikke, mon ikke? ;-)

    Madame, det er nemlig dejligt. Saa er der den ting mindre at taenke paa :-)

    Marianne, det var ikke blevet ret meget koeligere, men heldigvis var der aircon indenfor ;-)

    Marianne – Shabby, du skal nok faa taget revanche og goere din entre i diverse bryllupper. Det er jeg sikker paa! De er nu saa hyggelige :-D

    Tina, det kriblede godt nok lidt i maven ;-)

  7. 2009 juni 24

    Jeg tror ikke jeg kunne fungere i den varme ;-) Men jeg glæder mig til at følge med i dine bryllupsforberedelser :-)

  8. 2009 juni 25

    Lene, det er heller ikke nemt. Men man glemmer hvor varmt der kan blive lige indtil den kommer. Og saa fiser luften ud af ballonen ;-)

Læg en kommentar

Bemærk: Du kan bruge grundlæggende XHTML i din kommentar. Din e-mailadresse vil aldrig blive vist.

Subscribe to this comment feed via RSS