Regional morgenmad
2008 juli 13
Når Fernández og jeg engang i mellem suser til Andalusien, importerer vi altid molletes og tortas de manteca med tilbage til Madrid. Disse er sydspanske morgenmadsspecialiteter, som visse madrilenere og andre spaniere end ikke ved eksisterer.
Molletes er boller, som vi luner vi i ovnen og spiser med blendet tomat og olivenolie. Eller det vi sige, at jeg gør. Fernández foretrækker paté, som vist er et trick for dem, som ikke kan lide tomat. Tortas de manteca er flade, fede brød, som varmes på brødristeren. Det er helt legalt, faktisk nærmest obligatorisk, at dyppe dem i kaffen.
Ovennævnte er hverdagskost. Lige nu drømmer jeg om danske, friskbagte rundstykker med krads kommenost på.
Uhmmm, jeg elsker i det hele taget bare brød i alle afskygninger og rigtig gerne lune.
Tilgengæld er det meget længe siden jeg har fået et stykke godt rugbrød med kommenost, det er ellers slet ikke en skidt spise:)
Ahhh, lææækert!
Pia, jeg er også generelt vild med brød. Derfor glæder jeg mig helt specielt til det danske, som jeg kun får ved lejligheder
Sifka, jeg klager ikke, men er du vimmer hvor kan jeg bare smage den ost
Neeej, ikke kommenost… ;0)
Du drømmer om rundstykker, men jeg syntes nu disse brød siger gode ud
Men det er jo hverdag for os begge to
Jo, specielt kommenost! Jeg tror faktisk, at jeg vil se, om ikke det er muligt at snuppe et godt stykke med hjem også
Sådan er det jo, man drømmer om det lidt eksotiske
eiiiiiiii jeg må altså give Marianne ret…
kommenost er no’go og det er bestemt ikke eksotisk!
de der Tortas de manteca, er de ikke sååådan lidt søde i det?
Ha ha, måske er den ikke eksotisk, men den er unik og for feinschmeckere så
De er faktisk ikke specielt søde i det, men meget neutrale. Konsistensen er fast butterdejsagtig med sesamfrø uden de vilde smagssensationer – hvis det overhovedet giver mening?? Uanset så er de bestemt ikke ringe og heller ikke særlig sunde