En varm og dejlig dag

I Benidorm bygger man opad og ikke indad. Her er tårnhøje bygninger langs med stranden langt ud i horisonten. Her er mange mennesker, og der hersker overhovedet ingen tvivl om, hvem størstedelen er. Jeg vil faktisk vove at påsta, at de har invaderet stedet. Og de hygger sig på, deres helt egen måde, det er tydeligt.
Dagens vejr startede rigtigt dårligt. Med regnbyer. Fernández og jeg trodsede dem, og gik en tur langs stranpromenaden, og pludselig åbnede skyerne sig og solen kom frem. Vi lavede et hurtigt badetøjsskift og plantede os solidt midt på stranden. Efter et par timer gik vi op til en af strandrestauranterne og bestilte en kæmpe paella de maricso og en kande sangría.

Vi er jo i Comunidad Valenciana, paellaens hjemstavn, så det kunne ikke være andeledes. Det smagte fantastisk. Vi spiste til vi sprak, og der var stadig mere ris i panden. Med topmave trillede vi ned på stranden og finlurede lidt, mens vi fik dagens sidste sol med.
Nu står den på Melodi Gran Prix. Vi er simpelthen nødt til at se, om Spaniens tåbelige, men vældigt iørehængende indslag slår Danmarks.