fisker & fernández

Min dag i går fik mig til at tænke på, hvor forskellig den spanske hverdag er fra den danske. Den spanske dag er lang, og det meste af den foregår uden for hjemmet. Min dag, som ikke skiller sig forfærdeligt meget ud fra de andre, så sådan ud:

Kl. 8 - Vækkeuret ringer
Kl. 9 - Møder ind på arbejdet
Kl. 14 - Frokostpause med indlagt lur
Kl. 16 - Tilbage på kontoret
Kl. 18.30 - Afsted til motionscentret
Kl. 19 - Pumptimen starter med et drøn
Kl. 20 - Videre til en times pilates
Kl. 21.30 - Ud af badet og hjem
Kl. 21.45 - Der ligges an til Spaghetti Bolognese
Kl. 22.15 - Indtagelse af ovenstående
Kl. 23.30 - Totalt udsplattet under dynen

Man lærer det. Det tager tid, og så er det lige pludselig en livsstil.

Det lykkedes. Mine bønner blev hørt. Poolen åbner d. 7. juni. Så mangler vi bare lidt solskin og nogle seriøse varmegrader.

Hold da op, internet d. 6. juni og poolåbning d. 7. juni. Det er jo helt to ting på een gang. Det er den rene sviger. Toppen af luksus. Mon det trådløse net rækker helt ned til kanten af poolen…?

Fernández og jeg har siden vi flyttede i midten af februar måtte leve en smule old school. Vi har nemlig skulle få dagene til at gå uden internet. Man kan vel sige, at vi har taget os en gevaldig kold tyrker og fået øjnene op for, hvor afhængig man er af det stads. Alt i mens har vi ringet, skiftet operatør, ringet igen, og igen, ventet, undret os og håbet. Og så har vi suget på lappen ved de naboer, som endnu ikke har fået øjnene op for kryptering. Det er bare ikke holdbart i længden. Nu har vi endelig, langt om længe, modtaget en officiel bekræftelse på (skrift), at den 6. juni er dagen, hvor vi igen kan surfe derudaf.

Vi får se, i Spanien er der vist ikke noget, som er officiet før det har fundet sted…

Det er efterhånden sjældent, at der ligger andet i postkassen end regninger. I dag har jeg modtaget både en pakke fra Danmark indeholdende noget yderst holdbart og et postkort, som sætter drømmene i gang. Det spanske postvæsen er vist mere pålideligt end det danske. Tak Mami og Nille, I har reddet dagen på hver jeres måde!

Gratis TV. Licenspenge og skatter er sidste års mode. Gennem mit arbejde har jeg faæt øjnene op for Zattoo TV, som er

… et såkaldt peer-to-peer-program. Det betyder, at data ikke streames fra én central server til alle de brugere, der ser et bestemt program. I stedet sendes data fra én bruger til den næste, så computerkraften i brugernes computere dermed også udnyttes.

Pt. er servicen tilgængelig i Belgien, Danmark, Frankrig, Tyskland, Norge, Spanien, Schweiz og Storbritannien. Servicen er ganske lovlig idet rettighederne til at streame kanalerne er indkøbt i de respektive lande. Det bevirker selvfølgelig, at du kun kan se dansk fjernsyn i Danmark og spansk fjernsyn i Spanien, men det er gratis og er finansieret via reklamer, som forekommer ved kanalskift. Måske giver det dig endda adgang til kanaler, som du ikke kan modtage gennem flimmerkassen.

Der regner… Jeg sidder her og sender positive solskinsvibrationer til vejrguderne. Hvis de skynder sig, kan vi lige nå et par gode timer på stranden. Hvis de derimod ignorerer mig, har Fernández, i hans øjne, et fantastisk godt argument i baglommen for at køre tidligt hjem.

Kom nu sol, for filan…

I Benidorm bygger man opad og ikke indad. Her er tårnhøje bygninger langs med stranden langt ud i horisonten. Her er mange mennesker, og der hersker overhovedet ingen tvivl om, hvem størstedelen er. Jeg vil faktisk vove at påsta, at de har invaderet stedet. Og de hygger sig på, deres helt egen måde, det er tydeligt.
Dagens vejr startede rigtigt dårligt. Med regnbyer. Fernández og jeg trodsede dem, og gik en tur langs stranpromenaden, og pludselig åbnede skyerne sig og solen kom frem. Vi lavede et hurtigt badetøjsskift og plantede os solidt midt på stranden. Efter et par timer gik vi op til en af strandrestauranterne og bestilte en kæmpe paella de maricso og en kande sangría.

Vi er jo i Comunidad Valenciana, paellaens hjemstavn, så det kunne ikke være andeledes. Det smagte fantastisk. Vi spiste til vi sprak, og der var stadig mere ris i panden. Med topmave trillede vi ned på stranden og finlurede lidt, mens vi fik dagens sidste sol med.
Nu står den på Melodi Gran Prix. Vi er simpelthen nødt til at se, om Spaniens tåbelige, men vældigt iørehængende indslag slår Danmarks.

I går aftes så man Fernández siddende på hug, mens han pudsede løs på en stor, grim skramme som tilsyneladende havde indfundet sig på den bagerste kofanger på bilen. Fisker stod lidt i baggrunden, mens hun tænkte “har jeg mon bakket ind i noget uden at opdage det?“

…

Kort tid efter så man de to gå hen ad vejen med et noget smørret grin. Tænk sig, Fisker & Fernández er åbenbart ikke de eneste i Madrid, som har den type bil. Og hvad mere er, ejeren havde den frækhed at parkere sin skrammet bil lige op ad deres. Tsk!

Fernández og jeg er blevet beordret til stranden, ud til kysten. Vi er simpelthen blevet tvunget til at holde weekend i Benidorm, helt gratis. Hvor heldig kan man lige være?

Billedet er lånt her

Benidorm ligger i kort afstand fra Alicante på Costa Blanca på Spaniens østkyst og er ren charterstil. Der er tårnhøje hoteller langs stranden så langt øjet rækker. Det er Spanien, når det er bedst, men det er vi ligeglade med. Der er sol, strand og hav. Det er alt, hvad der tæller i denne weekend.

Spaniere klapper, og de elsker at klappe. Ikke på den der lidt slatne ‘Skjuld gammel venskab rejn forgå’-måde. Spaniere klapper takter, forskellige takter som udgør rytmen. Det er en kunst i sig selv; tocar la palma. Jeg blev mindet om det i Écija i sidste weekend. Jeg er fascineret, og jeg glor, mens jeg suger til mig. Jeg har på fornemmelsen, at det ligger lidt i blodet, at man skal vokse op med det. Jeg lytter og lytter, og prøver at skille de forskellig klappetakter fra hinanden, men det kræver spidse ører. Fernández har i flere omgange forsøgt at forklare mig konceptet og de grundliggende principper, og hver gang dukker der flere mystisk spørgsmål om denne ikke så simple kunst. Jeg har måske tendensen til at spørge for meget eller for kryptisk, for Fernández’ mest yndet svar er, “sådan er det bare, det er lidt svært at forklare“. Jeg må glo og lytte noget mere, måske kommer det til mig en dag…