Forår i København

Det lykkedes! Vejret holdt og vi fik en weekend og mere til med sol og forår i København. Det kunne ikke have været bedre end denne sidste weekend i april. Lørdag stod på turistede indslag som kanalrundfart og frokost i Nyhavn. Fernández havde aldrig oplevet København og jeg er en nordjyde med udlængsel, som har større erfaring med London, New York og Madrid end min egen hovedstad, så hvad bedre end at se den lidt nedefra. Og hvad mere er, så fik vi The Kirk Elkjærs’ første skud på stammen indviet i Københavns historie set fra vandsiden.

Efter en god, lang eftermiddag måtte vi hjem og have benene op. Nogle sneg sig til at lure den en lille time, mens andre blev underholdt til den store guldmedalje af vel nok landets sødeste pige. Sådan et par store blå øjne smelter et hvert hjerte. Specielt spanske mandehjerter…

Eftermiddagslureren mandede sig op efter et velfortjent hvil og tryllede hjemmelavet pasta og flødesauce frem i køkkenet, mens hans hustru senere tryllede Morten Heibergs chokoladekage frem. Vi spiste nærmest til vi sprak.

4 Responses til “Forår i København”


  1. 1 Joan tirsdag, 29 april, 2008 - 11:50 kl. 11:50

    GUUUUUUUUD hvor ser hun lækker ud :)

    Lyder som en skøn weekend. Dejligt, det har i fortjent.

  2. 2 fisker & fernandez tirsdag, 29 april, 2008 - 12:45 kl. 12:45

    Hun er en rigtig laekkerbisken :-)

  3. 3 Lene tirsdag, 29 april, 2008 - 20:28 kl. 20:28

    Bliver helt misundelig! Vi tilhøre også de stakler, som normalt kun kan tage til Danmark i vintertiden, surt!
    Tak for hjælpen på min blog.

  4. 4 fisker & fernandez onsdag, 30 april, 2008 - 8:25 kl. 8:25

    Lene, det var da saa lidt. Jeg haaber det virker?
    Vi tager normalt til DK i julen og om sommeren, men det er foerste gang, der har vaeret godt vejr… :-)

Leave a Reply