fisker & fernández

Vaer tapper! Saadan lyder tilraabene paasken igennem til de mange costaleros og indmellem ogsaa costaleras, som tappert baerer procesionerne gennem mange af Spaniens byer. Hver sin by med hver sine traditioner. Mange gange foregaar det om natten i flere timer i traek paa brosten med bare foedder. Man skal vaere tapper, for at holde modet oppe.

Nogle procesioner foregaar i komplet stilhed, andre med stort orkester. Til sidst er der de messende, som El Cristo del Confalón paa billedet. En baerer raaber, viva el Confalón, mens resten af baererne svarer ham med smaa konstante viva! Fernández, hans broedre og far er alle gamle costaleros. Der eksisterer en helt klar indforstaaethed blandt folk, som aar efter aar, har travet gaderne tynde med saa mange kilo paa hovedet eller skulderen.
Naar man starter, i slutningen af teenageaarene, som costalero, starter de fleste med at baere jomfruen. Aar efter aar stiger man i graderne og man faar lov til at baere Jesusfiguren, som tilsyneladende for mange har mere status end jomfruen.

Hver aar op til paaske er vejret et yndet samtaleemne. Det er nemlig essentielt for procesionerne at det ikke regner. Hvis der paa forhaand er meldt regnvejr bliver den individuelle procesion aflyst eller udskudt et par timer med haab om opklaring. Skulle det, som det var tilfaeldet denne paaske i Écija, begynde at regne midt i et optog laegger naermeste kirke hus til indtil regnen er drevet over. Écija er en stoerre landsby med omkring 40.000 indbyggere og ikke mindre end 13 kirker, saa skulle uheldet vaere ude, er der ikke langt til den naerste port og dermed toervejr.
For nogle aar tilbage var paasken for mig lig med sommerhus, frokoster og fester. Selvom paasken i disse tider er ved at miste sin egenlige betydning og vel nok i princippet handler mere om et par fridage, saa synes jeg, at det er en god maade at genopleve den paa. Ogsaa selvom man ikke er religioes. Man bliver mindet om, hvad den egentlig handler om, og hvorfor den er saa vigtig for saa mange mennesker verden over. Sidst men ikke mindst er det beundringsværdigt, at en saa gammel skik bliver holdt i haevd med saa stor stolthed og engagement. Jeg bliver ved med at komme tilbage…

Puha, paasken var for haard ved mig eller ogsaa stod jeg i vindretningen af en kaempe maengde bakterier. Hele ugen er nemlig tilbragt i sengen med feber, halsbetaendelse og bronkitis kun afbrudt af tre laegebesoeg. Det foerste for at blive undersoegt for min slatne tilstand, hvilket resulterede i antibiotika og en seddel med tilladelse til to sygedage. Det naeste laegebesoeg var for at fortaelle laegen, at jeg stadig var for syg til at gaa paa arbejde, hvilket resulterede i mere medicin og en officiel sygemeldelse. Det sidste laegebesoeg i formiddags var en ren formalitet, det var nemlig for at bede om en raskmelding, saa jeg kan komme paa arbejde paa mandag. Sikke et system! Men jeg har da faaet det bedre…
Nu skal weekenden nydes sammen med Fernández og de tilrejsende Hr og Fru Fisker, som desvaerre ogsaa maatte lide lidt under min slattenhed. Jeg haaber I faar en god een.

Lige om lidt gaar det sydover. Jeg har forsoegt at vaere totalt produktiv i dag, men tankerne om ferie og besoeg af Hr og Fru Fisker lige efter paaske har skruet gevaldigt ned for tempoet. Lidt har jeg dog faaet fra haanden.
Vi koerer til paaskens andet mekka (hvis man overhovedet kan skrive det?) Andalusien, hvor vi skal vi skal trave naetterne tynde, mens vi ser de karakteristiske katolske processioner. Selvom jeg ikke er hverken decideret religioes eller katolsk for den sags skyld er der noget meget rammende og fascinerende over processionerne. Det eneste jeg beder om, er at regnen holder sig borte, for ellers bliver der ikke rigtigt paaske, der hvor vi skal hen.

Ha’ en en dejlig paaske!

Naar det kommer til helligdage er Spanien et stort kaos, men paa den gode og lidt sjove maade altsaa. Der er nemlig nationale, regionale og mikroregionale helligdage. Det vil sige, at der er helligdage, som er gaeldende for hele landet, dernaest er der regionale helligdage, som kun er gaeldende for den individuelle religion eller comunidad autónoma, som det hedder paa spansk. I Madrid har vi foreksempel fri paa torsdag, men mine kollegaer i Barcelona har ikke fri, fordi Skaertorsdag ikke er officiel helligdag i Katalonien. Vi har alle fri Langfredag, da det er en national helligdag. Kollegaerne i Barcelona har saa tilgengaeld fri paa mandag, som er officiel helligdag i Katalonien. Vores HR-person sendte lige en husker ud, for at minde alle om, hvornaar de rent faktisk har fri. Inden jeg havde laest emailen, syntes jeg det var lige i overkanten at minde folk om, hvornaar de har paaskeferie, men efter at have laest den, faldt det hele i hak.
Endelig er der det, som jeg betegner som mikroregionale helligdage, hvilket er helligdage som kun er gaeldende i en bestemt by for eksempel. I Madrid by (ikke det udenomgraensende Comunidad de Madrid) har vi fri den 9. november, som er Día de la Almudena - Madrids skytsengel. I aar falder den tilfaeldigvis paa en soendag, og saa har man jo ikke rigtigt fri. Derfor er fridagen flyttet til en anden skytsengels dag nemlig Santa María de la Cabeza, som falder den 9. september.

Smart ikke?

Jeg er blevet tagget af Nurhanne.

Her er reglerne:
1. Link til den der har tagget dig.
2. Oplys om reglerne på din blog.
3. Fortæl 6 ligegyldige ting om dig selv.
4.Tag 6 personer sidst i indlægget
5. Læg en besked på deres blog, om at de er tagget.

Her er 6 ligegyldige ting om mig:

1. Jeg har ingen soeskende.
2. Jeg besidder et samlergen af vaerste skuffe. Det der med at smide ud er bare ikke mig.
3. Jeg har aldrig vaeret i skole eller paa arbejde paa min foedselsdag, sidste aar var foerste gang i 28 aar.
4. Tasker er for mig det bedste man kan saette sine penge i.
5. Jeg er stadig i tyverne, men har indtil videre levet i fire aartier.
6. Da jeg for foerste gang for snart 25 aar siden skulle ud og flyve, var jeg saa nervoes, at jeg kom til at vaelte en kakaomaelk ud over en ventende tysker i lufthavnen.

Jeg lader vaere med at tagge seks specifikke deltagere, men tagger alle dem, som har lyst til at deltage. Kom frisk og lad os hoere din ligegyldigheder!

Min taalmodighed er snart brugt op. Jeg proklamerede for en maaneds tid siden, at det tog mindre end en dag at faa etableret en ny telefonlinie i vores nye lejlighed. Det gjorde det saamaend ogsaa, men det at flytte og tilmed opgradere (ja, opgradere, tilfoeje services og betale mere) sin internetservice til at inkludere internet, fjernsyn og telefon er straks en anden sag. Eftersom vi er eksisterende kunder har Orange tilsyneladende ikke travlt med at faa sat stikket i. Det vaerste er, at de er mere end ligeglade med, om man gentagne gange truer med at skrifte operatoer. Men hvad hulen goer man, naar de er de eneste, som har et uovertruffent godt tilbud paa udenlandsopkald (hvor man vitterlig kan tale i uendeligheder), som andre operatoerer slet ikke kommer i naerheden af? Venter man bare paent i spaending eller er det nu man skal skabe sig helt vildt, naeste gang man ringer til kundeservice?

Om lidt er der weekend, og i morgen rejser Fernández ud i verden, foerst til Uruguay og dernaest til Chile. Jeg skal vaere alene hjemme i vores nye lejlighed i en hel uge og udnytte, at det er legalt (og normalt) at spise aftensmad, hvor koed og broed ikke noedvendigvis indgaar.

Jeg har en svaghed for alt hvad der kan kategoriseres som vaerende penne, notesboeger og kalendere. De kribler i fingrene, naar jeg kommer ind i en papirforretning, der er penne, som skal testes og papirstrukturer, som skal foeles og beundres.
Da jeg gik paa foerste semester paa universitetet fik jeg en Pilot pen af en studieveninde. Hun arbejdede i Bog & Idé, og koebte til studiestart ‘den store pakke’, som praktisk indeholdt alt, hvad der har med skriveredskaber at goere inklusive denne Pilot pen. Man kunne ikke koebe den separat nogen steder (spoerg mig ikke hvorfor), saa jeg sparede og passede godt paa min pen. I mellemtiden har jeg ledt og ledt efter den, mange penne er blevet testet, men ingen har kunnet levet op til min Pilot.

For et aars tid siden fik jeg en ny kollega. Mit skarpe oeje skuede hurtigt, at hun havde min Pilot, endda i flere farver. Taenk sig, min Pilot var kuglepennen paa hendes tidligere arbejde. Hun var saa fantastisk, at fylde mit ikkeeksisterende lager op med et par stykker, men de holder jo desvaerre ikke evigt. Forleden dag da jeg var inden om blad- og avishandleren var den der. Lige bag ved disken. Min Pilot. Af uransagelige aarsager koebte jeg kun een, maaske i ren forbavselse over, at den stod der i kassen lige foran mig. En ting er sikkert, i aften naar jeg har fri, koeber jeg hele kassen. Saa kan jeg jo passende overraekke min kollega et par stykker som tak for de superlaekre notesboeger, hun havde koebt til mig den anden dag, og selvfoelgelig som tak for hendes leverance sidste aar.

Jeg har plapret loes om det fantastiske foraarsvejr i uendeligheder, men jeg er bange for, at jeg kommet til at jinx’e det. Nu er her iskoldt og stormvejr i orkanstyrke. Faktisk er her saa koldt, at jeg gav mig selv fri fra svoemning i frokostpausen for at slippe for at bevaege mig ud i stormen. I stedet sneg jeg mig langs vaeggen ned paa baren under kontoret og spiste frokost. Ja, er det ikke utroligt, at en smule kulde og stormvejr kan stoppe en nordjyde? Men man vaenner sig altsaa hurtigt til det spanske vejr og ikke mindst alle de gode undskyldninger.

Det var en hyggelig weekend. Vi havde laekkert vejr og ikke mindst nyindgaaet penge paa lommen. De braendte lidt, men ikke saa meget, at de blev brugt alle sammen. Det blev dog til at par boeger.
Loerdag blev tilbragt i Madrids Zoo og Aquarium. Det var skoent bare at slentre rundt, nyde vejret og se paa alle dyrene. Gennem hele dagen var der forskellige shows, blandt andet med delfiner, papegoejer og rovfugle. Soeloeverne var for populaere, saa dem fik vi ikke med. Hen over aften var vi godt gennemluftet og brune paa naesetipperne, og efter et pitstop i sofaen et par timer, gik vi ud og spiste. Men saa var der heller ikke mere krudt tilbage. Frisk luft skal man ikke kimse af.
Soendag var som soendage skal vaere. Stille og rolig. Morgenmad og hygge. Vores gaester koerte lige over middag for at naa hjem i ordentlig tid, og Fernández og jeg brugte resten af dagen paa avislaesning, en lille siesta og selvfoelgelig en soendagsfilm.