fisker & fernández

Om lidt har jeg weekend. Gaesterne er paa vej. Temperaturene stiger og vi er staerkt paa vej mod de 20 grader. Det skal blive godt med en lang weekend, jeg synes faktisk, at den er fortjent.
I paasken havde vi egentligt planlagt et smut omkring Fuengirola for at nyde livet paa stranden et par dage. Men den plan er taget af programmet igen. Fernández skal nemlig en tur til Sydamerika i arbejdsoejemed, saa der bliver kun plads til det saedvanlige paasketamtam i Écija. I stedet har vi kompenseret lidt for den manglende strandnydelse, og om et par maaneder rejser vi paa forlaenget weekend i Koebenhavn. Vi har lige koebt billetterne. Der er nemlig et par babyer, som skal besoeges. Og deres foraeldre selvfoelgelig.

Jeg kunne ikke dy mig. Det er en fryd at staa op paa dage med klart vejr, hive persiennen op, og bare nyde sollyset, som kaster sig ind over byen.

Foraaret er paa vej. Jeg kan se det nu. Paa vej til metroen i morges opdagede jeg smaa, groenne spidser paa grenene. Alt tyder paa, at foraaret og dets farver er ankommet naar Hr. og Fru Fisker goer deres entre om en lille maaneds tid. Jeg ved, at de vil elske det.

Jeg taeller dagene til weekenden begynder. Lejligheden begynder at tage form. Fernández havde fat i den store boremaskine, og billeder og malerier haenger nu endelig hvor de skal. I dag bliver gaestesengen koebt, og saa er vi vist klar.

Der er snart praesidentvalg i Spanien. Helt praecist den 9. marts. I Spanien er der altid valg om soendagen, saa er der vist ikke nogen undskyldning for ikke at stemme (det skulle da lige vaere, at man ikke gad deltage i den demokratiske process).
Direkte TV-debatter mellem kamphanerne er ikke meget brugte i Spanien. Politikerne er mere til at tale foran deres egne tilhaengere, hvilket de ogsaa goer i stor stil rundt om i landet. I gaar fandt den foerste  TV-debat (af to) i mange aar sted mellem Spaniens praesident Zapatero og hans udfordrer fra de konservative, Rajoy. Op til debatten har det vaeret meget snak om, paa hvilken kanal den skulle vises. Hele diskussionen endte med, at debatterne bliver sendt af de kanaler, som maatte oenske at transmittere dem. Debatten var meget ordstyrerpraeget og kontrolleret; emnerne var forudbestemt og naar tiden udloeb stoppede den talende konsekvent med at tale. Kun faa gange, naar snakken kom ind paa helt konkrete emner, blev det for meget for debattoererne, og de afbroed hinanden. Utroligt nok herskede der mere orden end kaos. Debatten mindede desværre om noget, der kunne have fundet sted for 15-20 aar siden, hvor Spanien stadig var meget praeget af minder om fortiden. Jeg savnede lidt af det kaos og intensitet, som jeg til dagligt ser rundt omkring mig.
Desvaerre har jeg, som mange andre danske i udlandet, opgivet min stemmeret, saa jeg kan kun se med fra sidelinien, og aergre mig en smule over prisen for eksotisk kaerlighed.

En hjemmefront uden internet giver uden tvivl anledning til at faa lavet en hel masse, som ikke har med computeren at goere. Vi er naesten helt paa plads her og afsluttet der. Vi tog det sidste traek i weekenden. Det var haardt, og nu ved jeg, at jeg hader at flytte ud. Jeg hader alt det maerkelige fnuller, som man vist helt naturligt akkumulerer, og aldrig helt ved, hvad man skal goere med. Tilgaengaeld elsker jeg at flytte ind og haenge op.
Det bliver en kort uge vi er gaaet i gang med. Vi har fri paa fredag. Fernández’ bror og svigerinde kommer paa weekend fra torsdag. Der er basis for ny udforskning i Madrid og opland. Det nye hybel skal vises frem og gaestevaerelset skal indvies.

Saa er vi flyttet ind, og lad os sige at flytningen blev 80% organiseret og 20% vildt mandekaos. Vi var svaert tilfredse begge to. Jeg selv mest fordi det forloeb organiseret og Fernández fordi det var billigt. I dag har vi igen faaet telefonlinie. Teknikeren ringede kl. 10.30 og spurgte om vi kunne vaere hjemme kl. 13, for saa ville han lige svinge forbi og forbinde os. Det kunne vi sagtens!
Senere i dag rejser Fernández til Bruxelles et par dage i arbejdsoejemed. Jeg skal bare hjem i min nye stue og flyde ud paa sofaen og nyde, at vi endelig bor, som vi i lang tid gerne har villet. Det bliver dejligt.

Der er hyret et par flyttemaend med ladvogn til en formidabel pris. Nu skal vi bare have pakket. I morgen flytter vi, og om kort tid er vi igen i forbindelse med omverdenen, altsaa paa den telekommunikationsagtige maade. Hernede er telefonselskaberne nemlig ikke maanedsvis om at gentilslutte forbindelsen.

Fernández og jeg skal som bekendt flytte. Faktisk har vi faaet noeglen til den nye lejlighed, saa vi kan i realiteten bare gaa i gang. Men tingene skal jo pakkes, Fernández skal til et moede i Bruxelles, og vi er foerst hjemme fra arbejde kl. 20 hver dag. Desuden er flyttekasser ikke helt nemme at opdrive i Spanien. En sidste lille finesse er, at Fernández og jeg har tilnaermelsesvis forskellige opfattelser af, hvordan man flytter. Fernández er det, jeg vil kategorisere, som uorganiseret flytter, og jeg er organiseret flytter. Spansk moeder dansk. Jeg er sikker paa, at vi nok skal komme over i den nye lejlighed med hele molevitten, men jeg er spaendt paa hvilket flyttekoncept bliver den store vinder, for indtil videre er alle muligheder aabne.

Det er da det, du skal, naar nu du alligevel sidder der paa MSN og skribler loes. Der er ingen undskyldning, det er bare med at komme i gang. Som jeg skrev til inspirationskilden, er det faktisk åndssvagt, at lade vaere. Altsaa hvis man gider at hjaelpe lidt til.

Det viste sig, at være den helt rigtige dag, vi var kommet ind og se fodbold. Real Madrid vandt 7-0. Vi sad blandt garvede fans, som har haft den samme plads i en menneskealder. Lad os kalde dem mand-med-blød-hat-typen. De kender alle sammen hinanden, og de pulsede løs på cigarer og cigaretter, mens de gnaskeløs på solsikkefrø, og pudsigt nok high-five’ede hinanden efter hver scoring. Deres mange udfald og indfald mod dommeren, spillerne og verden generelt bevidner om, at der på tribunerne på Bernabéu gemmer sig mange temperementsfyldte fodboldeeksperter, som til en hver tid har et råd til træneren.
På vej hjem var der sket et eller andet i metroen. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad, men vores metrolinie og to andre linier blev pludselig lukket, og alle skulle forlade toget. Perronen og trappen var fyldt med en kraftigt lugtende og meget tyk røg. Op kom vi, og med en anden linie, kun en smule forsinket. Faktisk var røgen så kraftig, at vi kom hjem med sod i næsen og hoste. En lidt ærgerlig slutning på en ellers sjov aften.

Fernández har med snilde og charme fået tiltusket sig adgang til Real Madrid-Valladolid i aften på Bernabeu. En kollega har ikke mindre end to sæsonkort til Real Madrids hjemmekampe, men lige præcis i dag er han andetsteds i Spanien. Derfor har han overdraget adgangskortene til os for en kort bemærkning. Den seneste rapport fra stadion i eftermiddagsnyhederne viser lange billetkøer, men dem er vi så heldige ikke at skulle bekymre os om. I hvert fald ikke i dag.