fisker & fernández

Jeg er saadan lidt smaaforarget. Jeg ved naesten ikke om jeg skal grine eller graede (og det skal her til naevnes, at jeg til tider ryger et par smoeger). Mine spanske kollegaer fortalte mig under morgenmaden, at da de gik i skole og paa universitetet (i midten af halvfemserne) var det hel normal kutyme, at laereren roeg i timen, hvis vedkommende havde lyst til det. Faktisk var der en, som havde en underviser, som altid havde en smoeg i mundvigen, mens han underviste. Hvis der ikke var for mange elever som roeg, maatte de ogsaa gerne snuppe sig en smoeg.

Saadan var det bare…

Er det ikke lige i overkanten, at den samme skuespiller spiller politi-chief i både American Ganster (som er den film, vi sidst så i biografen) og In the Valley of Elah, og at han så også lige stak sit politifjæs frem i traileren før filmen? Jeg tænker på, om han selv er begyndt at tro, at han rent faktisk er politi-chief i en eller anden tid, et eller andet sted i the US of A.

Fernández og jeg har planlagt et lille søndagsstævnemøde senere i dag. Vi tager i biografen og ser In the Valley of Elah. Bagefter finder vi et sted at spise, og skulle vi i grunden være klar til en ny uge.

Og lige en sidebemærkning til de nysgerrige, det er skam fortjent med sådan en smovsetur (i hvert fald fra min side); svømningen er nemlig veloverstået på trods af søndagstravlhed i den lokale.

Efter gårsdagens udskejelser, som heldigvis ikke endte med forfærdelige følgesygdomme, blev jeg enig med mig selv om, at jeg havde bedre af en mundfuld frisk luft end en omgang klorvand. Svømningen er udsat til i morgen, og i stedet indtog jeg den nyanlagte park/naturområde i vores kvarter. En times rask gåtur i pænt kuperet terræn har gjort underværker. Fernández kunne jeg ikke lokke med, han foretrak sin siesta på sofaen (man er vel spanier…).

Faktisk havde de, lige inden jeg drog afsted, annonceret på TV, at der i disse dage er utroligt meget sand fra Sahara i luften over Madrid, og at man sandsynligvis ville opleve en brun sky over byen. Eller det vil sige; en brunere sky end normalt - forureningen forsvinder jo ikke, bare fordi lidt sand fra Sahara flyver forbi. Heldigvis har dagen været klar og frisk, og der var ingen brune skyer, som forstyrrede udsigten fra vores kvarter og ind over centrum.
På vej tilbage fra min gåtur, var jeg lige omkring videoudlejningsbiksen. Den havde middagslukket. Okay så. Det kan ses fra to aspekter; som merværdi i form af en ekstra gåtur eller som at lære det på den hårde måde. I dag er det vist det sidste.

Fernández og jeg skal ud og suse i aften. Vi er inviteret til afskedsfest. Det foregår efter mere eller mindre samme princip, som sidste gang vi var ude og svinge træbenet med det slæng. Jeg sidder lidt og sådan prøver at overbevise mig selv om, at jeg skal, uanset hvad susningen måtte få af følgesygdomme, over og svømme i morgen. Inderst inde ved jeg godt, at Fisker, en svømmehal og eventuelle tømmermænd bare overhovedet ikke vil gå hånd i hånd. Det vil faktisk være et skrækscenario af værste skuffe. Men det er da forsøget værd…

Jeg kommer lige fra fiskehandleren. Vi skal have fisk i aften. Sværdfisk. Ikke de store dikkedarer, filetterne skal bare lige på grillpanden i lidt olivenolie og så have et skvæt citronsaft. Det tager ikke mange minutter, så er de klar.

Måske gik jeg lidt overboard, for jeg kom også til at købe kæmperejer og så lige en sepia blæksprutte til frokost i morgen. Men fisk er jo sundt og så er det ikke mindst tilgængeligt. Og til at betale. Så det gør ikke noget, at man slår sig løs engang i mellem. Vel?

I gaar kom jeg lidt sent fra arbejde, saa jeg forbarmede mig over mig selv, og prajede en taxi. Det viste sig, at den taxi jeg satte mig ind i baade har vaeret her og der. Altsaa i Madrid. Den havde koert ikke mindre end 437.789 km. Lampen med motoren lyste godt nok, og en anden lampe blinkede nervoest i instrumentbrættet. Men hjem kom jeg. Jeg tror, den var ved at vaere traet, men den har jo ogsaa vaeret noget rundt omkring…

Update: faktisk saa har den i teorien koert knap 11 gange rundt om jorden.

Jeg er blevet lokket, so here it goes:

1. Hvor er din mobil? Her
2. Din kæreste? Hjemme
3. Dit hår? Brunt
4. Din Mor? Betænksom
5. Din Far? Hjælpsom
6. Din favoritting? Bøger
7. Hvad drømte du om i nat? Arbejde
8. Hvad drikker du helst? Cola
9. Drømmebilen? Alfa Romeo
10. Hvilket rum er du i nu? Kontor
11. Din eks? Glemt
12. Din største skræk? Miste
13. Hvad vil du være om ti år? Glad
14. Hvem var du sammen med i går aftes? Fernández
15. Hvad er du ikke? Tålmodig
16. Det sidste du gjorde? Arbejde
17. Hvad har du på? Tøj
18. Din favoritbog? ‘A prayer for Owen Meany’
19. Det sidste du spiste? Kiks
20. Dit liv? Udfordrende
21. Dit humør? Godt
22. Dine bedste venner? Forstående
23. Hvad tænker du på lige nu? Buskort
24. Din bil? Vectra
25. Hvad gør du lige nu? Tænker
26. Din sommer? Oplevelser
27. Civilstatus? Taget
28. Hvad er der på dit TV lige nu? Ingenting
29. Hvornår lo du sidst? Idag
30. Hvornår græd du sidst? Søndag
31. Skole? Fremtid

Marianne og Madame, har i ikke lyst?

I Madrid er der et bredt udvalg af polideportivos, som er kommunale sportsklubber. Disse udbyder praktisk talt al slags sport til en overkommelig pris. Billetten er gyldig i alle klubberne og der kan købes adgang tilsvarende ens sportsengagement - læs: man behøver ikke melde sig ind et år og betale et fast beløb hver måned.

Normalt svømmer jeg i en polideportivo, som ligger tæt på mit arbejde. I dag tog jeg for første gang hen for at svømme i den lokale polideportivo, som er en af de større komplekser i Madrid. Her er atletikanlæg, tennisbaner, fodboldbaner, udendørs og indendørs svømmebassiner, motionscenter og en stor sportshal med fem basketballbaner. Der er bestemt noget for enhver. Når først foråret kommer og foden siger ja, kan jeg mærke, at jeg skal i gang med min helt egen hemmelige drøm; at spille tennis…

I dag har været en fantastisk flot dag med høj solskin og lunere temperaturer. Jeg tog på udsalg, men på trods af et ihærdigt forsøg, købte jeg slet ikke noget (som var på udsalg). Jeg ved at foråret og varmen er lige om hjørnet. De spanske årstider skifter hurtigt og markant, og derfor virker det omsonst at investere i flere uldne sager. Det kriblede i fingrene og pottemånen, men jeg var mere fornuftig end, jeg nogensinde har været.

Efter et hurtigt pitstop derhjemme, inviterede Fernández på frokost, hvis beliggenhed alligevel banede vejen for et enkelt udsalgsobjekt. Til halv pris vel og mærket. Senere fik vi handlet godt og grundigt ind, og fra nu af står den kun på hygge. Ja, og så selvfølgelig aftensmad, men der er længe til endnu…