fisker & fernández

Jeg har lige ringet til lægen for at høre, om jeg ikke kunne lokke lidt status ud af ham. Han er en mand af få ord, men når han taler, foregår det usandsynligt hurtigt og meget mumlende, så man skal godt nok spidse ørerne, når han endelig lukker op for godteposen. Jeg vil faktisk vove at påstå, at han ikke taler hurtigt på den spanske måde, men nærmere på den lægeagtige, indforstået måde.
Min udledning af det han sagde, er at svarene ikke kommer før på fredag, og at han ringer til mig, når han ved noget. Godt, så venter jeg på det. I spænding.

Fernández og jeg havde hvad jeg som kvinde vil betegne som en rigtig mandeaften i går. Vi fik pizza og så Champions League fodbold, Sevilla (for guds skyld ikke Betis!)-Arsenal. Bagefter så vi en rigtig dårlig actionfilm med John Travolta. Jeg skal gerne indrømme, at jeg flere gange spurgte, hvor lang tid der var tilbage af kampen, og at jeg endte med at falde i søvn til den her forfærdelige film, men jeg brokkede mig ikke én gang over aftenens program.
I over to uger har Fernández, udover at være ude af huset fra 8.30-19.30, gjort rent, vasket tøj, vasket op, ryddet op, taget fri fra arbejde her og der, ageret chauffør, handlet ind, bragt mig ting, når jeg skulle bruge dem. Ja, han aflyste sågar en forretningsrejse, for at blive hjemme og passe på mig. Han er fantastisk.

Så manglede det da bare med sådan en mandeaften…

Lægen, som selv havde beordret mig til at ringe i dag efter kl. 14, er ikke at træffe hele tirsdag eftermiddag…
Nå okay, jamen så spekulerer jeg lige videre på, hvad resultatet af scanningen mon er.

IKEAS katalog er ligesom udtømt. En lidt mere omfattende form for læsning er nu taget i brug med fare for tidsskred og kuk i systemet.

Jeg har ordineret mig selv noget medicin i dag. Eller skal vi kalde det et plaster på såret. Eller en tidlig julegave.

Fernández er den med den største søde tand her i husholdningen. Han har nu i et stykke tid snakket om, at han snart skulle ud og have fat i nødder og turrón. Hver gang har jeg sagt, at det var for tidligt, men i fredags fik han mig overtalt. Mest af alt fordi han kom med min yndlingsturrón, nemlig den med mandler og chokolade.

Turrón er en af Spaniens julespecialiteter. Den fås efterhånden i utrolig mange varianter, men når alt kommer til alt, findes der kun to klassiske slags turrón.
Den mest kendte variant i Nordeuropa er Turrón de Alicante, som er den hårde version bestående af mandler, æggemasse, honning og sukker. Denne slags turrón er smager lækkert, men man skal passe på tænderne, for den er hård som et bolche.
Den anden klassiske variant er Turrón de Jijona, som er en blød, fedtet mandelmasse. Fernández elsker den, men for mit egent vedkommende må jeg indrømme, at der ikke skal mere end en lille flig til, for det bliver for vammelt. Men jeg er jo heller ikke den med den søde tand…
Turrón spises i Spanien som en lille dessert efter maden, og efter supermarkedets udbud, må man antage, at turrón omtrent findes i et hvert spansk hjem i julen. Der var godt nok meget at vælge i mellem.

Det spurgte lægen mig. Han var bestemt ikke tilfreds med, hvad han så, hvilket betyder, at jeg, på mandag morgen, skal scannes på en anden klinik. Hævelsen er ikke faldet, anklen er stadig meget blå, og smerterne har ikke aftaget i to uger.

Det er utroligt, hvad der er muligt med en privat sygeforsikring her i Spanien. Fredag eftermiddag kl. 17.30 ringede lægesekretæren for at bede om en tid til scanning, og mandag morgen kl. 9.15 skal Fisker møde op til scanning. Fernández og jeg er desværre ikke så veletableret endnu, at vi har en privat sygeforsikring, men jeg kan se nu, at det er værd at overveje. Heldigvis (kan man vel sige) skrumlede jeg i arbejdstiden, så mit uheld betegnes som en arbejdsulykke. Dermed får jeg lov til at lukrere på mits arbejdes så udmærket sygeforsikring. Jeg er meget heldig. Når nu det skulle være.

IKEAs nye katalog fungerer upåklageligt som læsestof, når der med et halvt øje skal holdes øje med æggeuret, som indikerer, hvornår det er tid til at skifte bassin. Efter lægens anvisning tilbringer jeg et par timer spredt ud over hele dagen med at vekselbade min fod, to minutter i varmt vand og et minut i koldt vand i 20 minutter ad gangen. Dette foregår at praktiske grunde på badeværelset, hvor toilettet agerer siddeplads, bidet’et (ikke specielt charmerende men praktisk) står for det kolde gys, mens en balje på gulvet indbyder til spabadslignende tilstande. Der ikke så hulens mange ting man kan lave på badeværelset, mens man sidder med den ene fod i vand. Men det er her IKEAs katalog kommer ind i billedet. Man sidder jo der og får så mange usandsynlig gode ideer til, når foden er i orden. Det er faktisk ikke så dårligt at være beordret til at tage et halvt fodbad fem gange om dagen…

For kort tid siden bad den spanske konge, Juan Carlos, Venezuelas præsident, Hugo Chavez, om at holde kæft. Domænenavnet porquenottecallas.com er købt og sat til salg på e-Bay. Det seneste er, at kan man nu købe kongens svada som ringetone til sin mobil.

Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde.

I dag havde jeg første fodtjek ved lægen. Den tid jeg havde fået lå lige i morgenmyldretiden og lægehuset ligger i centrum, men Fernández og jeg trodsede den spanske tradition med at komme lidt sent ud af starthullerne, og tog tidligt afsted. Dog skal det noteres, at der alligevel var ventetid, da vi fik os installeret i ventesalen.

Da jeg kom ind til lægen, klippede han resolut gipsen af, hvorefter han begyndt at hive, trykke og vride i min fod. Jeg er ikke lige typen, som bryder ud i klagesang (som nogen rent faktisk gjorde på skadestuen), men jeg vil da godt indrømme, at jeg havde lyst til at sparke ham med den raske fod. Det viser sig heldigvis, at der alligevel ikke er brud på anklen, som jeg først blev fortalt på hospitalet. Anklen er stadig dobbelt så stor som den anden og meget blå og øm. Den er nu betrukket med et stramt betræk, som holder den i en udstrakt position. Jeg må stadig ikke støtte på den overhovedet. Desuden skal jeg bade den i henholdsvis varmt og koldt vand i 20 minutter mindst fem gange om dagen indtil på fredag, hvor jeg har næste tjek. Kl. 17 om eftermiddagen af alle tidspunkter. Efter hvert bad skal den smøres ind i noget salve, som lugter lidt a la billig parfume. Lægens udmelding tager jeg bestemt som et godt udgangspunkt, og det med lugten af billig parfume kunne have været meget værre.

Pludselig kan jeg meget bedre overskue julegaveindkøb og julen med alt hvad den bringer.