fisker & fernández

Oev! Besoeget denne uge er udskudt. Vores gaest er blevet syg, og ligger i sengen. Heldigvis er det en udskydelse og ikke en aflysning, hvilket klart er det positive aspekt i denne udskydelse.

Eftersom det er Halloween i dag, er Fernández og jeg inviteret til fest. Vi skal moedes med en dansk/spansk flok. Konceptet er fri bar og nachos ad libitum mod en mindre betaling. Det er lige til at holde til.
Og hvad mere er, har vi i morgen endnu en gratis fridag. Det er nemlig El Día de Todos los Santos eller paa godt dansk, Allehelgens Dag. Jeg vaelger at kalde den en allerhulens kaerkommen (fri)dag…

En konstatering: i Spanien kører man altid i overhalingsbanen (altså bogstavligt talt, ikke i overført betydning). Indersporet er til at overhale indenom i eller til at stoppe (med katastrofeblinket på) og ordne det ærinde man måtte have.

Take it or leave it, sådan er det bare, og det bliver aldrig anderledes.

Vejret i dag har været fantastisk. Sol fra en skyfri himmel og lune temperaturer. Det er ligesom efteråret trænger sig på, men varmen ikke helt vil give slip.

Rosmarinbuskene blomstrer for anden gang i år. I løbet af et par dage starter det store rykind, som strækker sig over de næste par uger. Først fra USA og så fra Aalborg. Jeg glæder mig.

Sidste vinter tog jeg et standpunkt. I dag tog jeg et nyt. Sådan er det med forhold og valgkampe.

Vi har nemlig købt en-under-bordet-varmer og en kæmpestor dug, så vi rigtigt kan sidde og gasse os med popo’en i sædet. Sjældent har jeg set Fernández så glad

Jeg har nu endelig få et taget mig sammen, og er hoppet med på TV2 Sputnik. Det er da til at falde i svime over alt det TV man kan se, når det passer ind i ens eget program. Jeg siger ikke, at det alt sammen er lige godt, men der er bestemt alternativer til, når spansk-synkroniserede film bliver for meget…

Fernández og jeg kom til at spise frokost på McDonald’s i dag. Mens Fernández købte den obligatoriske menu (jeg tager af princip ikke på McDonald’s for at spise salat; skal det være så lad det være), fandt jeg et bord, hvor fra jeg kom til at kigge lidt rundt på de andre spisende. Gud, hvor kan man hurtigt komme til at se utiltrækkende ud, mens man sidder der og jonglerer med burger, dressing, fritter, dyppelse og fedtede fingre. Jeg tror ikke på, at der er nogen her i verden, som omgåes en McDonald’s menu med ynde eller noget tæt derpå. Måske skulle man, for ligesom at skåne sin omverden, overveje take away næste gang.

Jeg har altid haft en underligt forhold til EU og euro. Jeg syntes, at det var enormt smart, at alle de europæiske lande havde samme moent, men naar det kom til Danmark, saa syntes jeg, at det ville vaere en skam, hvis vi skulle af med vores elskede kroner. Man kan vel kalde det et ambivalent og til nationalistisk/nostalgisk forhold til penge.
Befinder man sig uden for Spanien er pesetas for laengst en uddoed moent. Doed og begravet. Men i Spanien er pesetas staerkere end nogensinde, altsaa virtuelt. Man faar saagar oplyst prisen i baade euros og pesetas i flere butikker, og snakkes der huspriser foregaar det altid i pesetas. Jeg er slet ikke med paa pesetasrenæssancen (eller maaske har de aldrig vaeret helt vaek fra rampelyset), og skal altid lige spoerge om kursen (hvis man kan sige det om en moent, som ikke eksisterer mere?), naar folk diskuterer de meget urimelige huspriser, der er i Madrid.
Egentlig har jeg faaet det indtryk, at de fleste spaniere slet ikke ville af med deres pesetas dengang det blev aktuelt, og maaske er det derfor, at de lever i bedste velgaaende 7 aar efter de doede.

Den danske jul er sikret. Ikke at den ikke var sikret før nu, men nu er den også sikret med Fisker & Fernández’ deltagelse. Vi har, på trods af at Ryanair har skåret noget ned på rejsemulighederne fra Madrid til Billund og dermed vores yndlingsafrejsedag, formået at købe billetter til en hyggelig jul på de nordlige breddegrader.

At bestille billetter på Ryanairs hjemmeside kan til tider være lidt af pestilens. Selve billetsøgningen fungerer upåklageligt, men de forsøger at prakke alverdens ekstragejl på billetprisen, så det er med at vågent øje, at jeg klikker mig igennem bestillingsprocessen. I dag fik de mig. Det lykkedes dem at snige priority boarding på bestillingslisten. Jeg opdagede det lige inden det sidste klik, og lod dem snøre mig denne gang. Min søndagsenergi rakte ikke til at starte forfra med bestillingen, hvilket man må gå ud fra også er en del af deres salgsstrategi; dovne søndagskunder, som på en hvilken som helst anden ugedag ville se denne ekstra udgift som værende helt og aldeles unødvendig.

Priority boarding lyder i grunden ikke som det værste d. 23/12 sidst på eftermiddagen…

Jeg har en bunke ufærdige projekter på mit bord, som alle skal være færdige på samme tid, og hver gang jeg forsøger at færdiggøre bare et af dem, lander der noget som haster, hvilket betyder, at jeg igen må udskyde hvad jeg egentlig skulle gøre færdigt. Heldigvis tages ophobende arbejdsbunker og deadlines med roligt sind på min arbejdsplads, jeg virker til at være den eneste, som reelt stresser over det (men jeg er jo heller ikke spanier, men en tidsfokuseret og pligtopfyldende dansker). Der er reelle deadlines for de hængepartier, som jeg ligger inde med, der er helt præcise skæringsdatoer hvor de implementeres, udføres og ender. Heldigvis, for når de ender, får vi besøg (læs flertal). Først kommer Dan, som jeg for 10 år siden har passet som au pair i USA. Tiden er en underlig fisk; det der dengang var en nyslået teenager med alle de tilhørende facetter, er i dag en voksen herre, som studerer Musical Theater på Elon University, og derfor har snuppet et semester i London for at få lidt europæisk teaterinspiration.

London ligger unægteligt tættere på Madrid end North Carolina, og Dan har aldrig været i Spanien før, så han var nem at lokke til et besøg. To dage efter Dan er rejst, finder næste rykind sted. Tre fantastiske tøser har meldt deres ankomst og sat mændene til hus- og børnepasning. Jeg har oplyst Fernández om, at han ikke behøver at følge trop, for det er ikke sikkert han kan følge med os, hvilket han var svært tilfreds med. Der skal hygges igennem. Det er bestemt en god tid at se frem til.

Uha, jeg ved godt, at der ikke sker meget her i disse dage, men jeg ligger vandret - ikke i sengen, men i luften. Godt det snart er weekend, siger jeg bare!