Da jeg boede i Aalborg, var IKEA ikke bare noget man lige susede til, for den nærmeste IKEA ligger i Århus. De fleste danskere synes, at 100 km. er langt at køre, og hvis vi skulle i IKEA, blev der lavet en hel tur ud af det. Nogle gange fik man endda en hamstringsliste med fra andre, som ikke lige kunne overskue er drøne en tur til Århus.
Det problem har jeg ikke mere, der er nemlig for nyligt åbnet en IKEA 15 minutters kørsel fra, hvor vi bor. Sidst vi kørte forbi, syntes jeg ikke lige, at vi manglede noget derfra. Siden den dag har der dog på mystisk vis ophobet sig en hel masse behov, som helt sikkert kun ville kunne købes i IKEA.
Nu sidder jeg her og kigger på alle de ting, jeg ikke vidste, at jeg manglede. Sådan er det med IKEA… Ja, dagens avis mangler også stadig at blive læst, og jordbærsnørebåndene er næsten spist. Måske skulle man tage sig et glas hyldeblomstsaft…










Kloge ord udefra